Det kan man da ikke sige!

Albertesmor skriver:

Det var faktisk også lidt forkert skrevet, det jeg mener er at jeg tror det er de færreste der kan sige sig fri for at have et bestemt ønske til kønnet, om det er til 2 drenge fordi de ikke mener de kan finde ud af en pige, elelr omvendte eller en af hver.

Selvfølgelig er vi alle taknemmelige og elsker det vi får men det er ikke forbudt at ønske

kan godt se hvad du mener og er på sin vis også enig. men jeg kender kvinder der har fået en dreng og ønskede sig en pige, og faktisk overvejede abort fordi det 'var det forkerte køn'.

syns det er vildt. af og til snakker vi om hvad vi godt kunne tænke os som nr2 når nu vi har en dreng i forvejen. jeg kan virkelig ikke bestemme mig. først tænker jeg det kunne da være fed med en dreng. 2 drenge der kan tumle og de har hinanden og nr 2 kan arve det meste. men et halvt sekund efter syns jeg det kunne være kanon fedt med en lille pige. en af hver. anderledes dynamik. moren prøver noget nyt osv. jeg kan virkelig ikke sige hva jeg ville foretrække. er det mig der er mærkelig?

Jeg synes også det er nogle mærkelige kommentare man hører ind i mellem. I min bekendtskabskreds er drengebørn mindre spændene end pigebørn, er man gravid med en pige får man opmærksomhed og gaver, er det en dreng er folk lidt ligeglade.. Meget mærkeligt, nu har jeg en af hver, og knægten er ikke mindre sød end vores pige.. Jeg vil mene de er meget lige. Men ja, folk er underlige

Anonym skriver:

Hej allesammen.. 

Jeg måtte lige skrive, da det satte nogle tanker igang, noget min mor fortalte igår. Hun havde talt med en venninde, hvis søn har været min barndomsven, så vi har kendt hinanden hele livet, bortset fra at vi bor geografisk længere væk fra hinanden nu og derfor ikke ses så tit. Men sagen er at jeg er gravid med barn nr. 2 og da min kæreste og jeg for nyligt var til md-scanning fik vi af vide, det var en lille dreng. Vi har en dreng i forvejen. Vi sagde ok til at få kønnet af vide, da lægen spurgte nogle gange til det, men vi sagde først når han havde gennemscannet baby, da det jo var det væsentlige at vide først om alting nu også var som det skulle være ifølge lægen.. Ikke desto mindre var det da sjovt at få det af vide. Første dreng vidste vi jo ikke var en dreng før han blev født.

Men altså min mor snakker med denne venninde og siger baby er sund og rask ifølge lægen og at det er en dreng. Venninden udbryder til dette: "Ej blev hun så ikke skuffet! Det gjorde jeg da jeg fik (sin søns navn)." Det var hendes dreng nr. 2 da hun fik ham. Jeg sad med åben mund da min mor sagde det for hvor var det da en ubehagelig tanke at have. Først og fremmest at hun siger det om sin egen søn og dernæst at antage at en anden ville føle det samme, fordi hun måske allermest altid har ønsket sig en pige.

Så tænkte jeg på om andre har oplevet eller hørt om noget lignende? Jeg kan da godt fornemme at mange tænker lidt, når man har snakket køn, at det jo sjovest at få en af hver. Jeg tænker bare, at man er taknemmelig for overhovedet at kunne få børn og at de så bliver sunde og raske er det næste privilegie. Kønnet er jo ret ligegyldigt og syntes det var rigtig grimt sagt.. 

Men der er jo nok dem der går mere op i det end andre, men synes bare ikke man kan sige sådan noget.. 

Jeg har en veninde der blankt indrømmer at hun havde håbet på at nr. 2 blev en pige. Da nr 2 også var en dreng blev hun skuffet/ked af det, eller hvad man siger.

Nr 3 blev så en pige, men det sjove er, at det er nr 2 hun er tættest på i dag 

Jeg kan forstå på hende, at det var forestillingen om en datter hun blev hængende i. Nu ville hun ikke bytte for noget i verden. 

Ligesom alle andre områder i livet skaber skuffelser ud fra forventninger så gør det med børn da også....lige fra skuffelsen omkring ikke at blive hurtigt nok gravid, til at blive skuffet over fødseln osv osv...så jeg kan ikke se det forfærdelige i at nogle skuffes, er siker på barnet er lige så højt elsket for det er jo barnet og ikke kønnet man elsker..

jeg var selv blevet skuffet hvis jeg havde fået af vide at jeg ventede en pige ved den sidste, jeg vil helst have drenge, men jeg havde helt sikkert elsket en pige lige så højt...vi har vel alle drømme, ikke..

Anonym skriver:

Hej allesammen.. 

Jeg måtte lige skrive, da det satte nogle tanker igang, noget min mor fortalte igår. Hun havde talt med en venninde, hvis søn har været min barndomsven, så vi har kendt hinanden hele livet, bortset fra at vi bor geografisk længere væk fra hinanden nu og derfor ikke ses så tit. Men sagen er at jeg er gravid med barn nr. 2 og da min kæreste og jeg for nyligt var til md-scanning fik vi af vide, det var en lille dreng. Vi har en dreng i forvejen. Vi sagde ok til at få kønnet af vide, da lægen spurgte nogle gange til det, men vi sagde først når han havde gennemscannet baby, da det jo var det væsentlige at vide først om alting nu også var som det skulle være ifølge lægen.. Ikke desto mindre var det da sjovt at få det af vide. Første dreng vidste vi jo ikke var en dreng før han blev født.

Men altså min mor snakker med denne venninde og siger baby er sund og rask ifølge lægen og at det er en dreng. Venninden udbryder til dette: "Ej blev hun så ikke skuffet! Det gjorde jeg da jeg fik (sin søns navn)." Det var hendes dreng nr. 2 da hun fik ham. Jeg sad med åben mund da min mor sagde det for hvor var det da en ubehagelig tanke at have. Først og fremmest at hun siger det om sin egen søn og dernæst at antage at en anden ville føle det samme, fordi hun måske allermest altid har ønsket sig en pige.

Så tænkte jeg på om andre har oplevet eller hørt om noget lignende? Jeg kan da godt fornemme at mange tænker lidt, når man har snakket køn, at det jo sjovest at få en af hver. Jeg tænker bare, at man er taknemmelig for overhovedet at kunne få børn og at de så bliver sunde og raske er det næste privilegie. Kønnet er jo ret ligegyldigt og syntes det var rigtig grimt sagt.. 

Men der er jo nok dem der går mere op i det end andre, men synes bare ikke man kan sige sådan noget.. 

Jeg er 100% enig med dig.
Alene det at få et sundt og velskabt barn burde gennemsyre en, og ikke tanken om kønnet.
Selvfølgelig er det ok at ønske sig en pige eller dreng, sådan inderst inde, men ligefrem at blive skuffet...ja så fortjener man overhovedet ikke at få børn.

Det minder mig om en skrækkelig historie min far fortalte for mange år siden.
Jeg var ikke ret gammel, da jeg hørte den, men den rystede mig ikke desto mindre, og gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.
Min far sad dengang i det man kaldte "Børneværnet". Det var et udvalg i de enkelte kommuner, som de ledende politikere og andre spidser i sognene var indvalgt i, og de tog sig så af de mange forskellige sager vedr. børns tarv.
Det gode ved det var jo, at de var lokalkendte og derfor kunne tage hånd om de enkelte familier og deres børn, sådan at de hurtigt fik spottet problemfamilerne og kunne give dem den hjælp og støtte, de havde brug for.

Nå men der var så denne ellers velettablerede familie med to drenge, som man ikke ellers havde nogen problemer med. Konen blev gravid med nr 3..og det blev en lille pige. Og tænk..forældrene var rasende over at få en pige
De misrøgtede hende i den grad, at man til sidst valgte at gå ind og fjerne hende. Hvad det stakkels barn var blevet udsat for er ikke småting, men da man greb ind og hentede hende i hjemmet, sad hun låst inde i et skab i sin egen afføring og havde ikke fået mad i et par døgn. Hun var skind og ben og gennemmishandlet..havde haft flere brud gennem tiden på diverse knogler og den slags.
Mens drengene derimod blev passet og plejet og fik alt hvad de pegede på.

Nå men Nemesis overså ikke sin søde hævn.
For sommeren efter sejlede begge drenge ud i en jolle, som de så kæntrede med, og de druknede begge.
Lige pludseligt, så var forældrene jo uden børn og ville pludseligt gerne have datteren igen, men nix..det fik de heldigvis ikke.
Konen blev endnu engang gravid, og de fik...en pige.
Men her var de hurtige fra børneværnet og skred ind og fjernede hende med det samme....heldigvis.

Jeg har siden tænkt over, at det i grunden var mærkeligt, at man ikke også fjernede drengene, men som min far sagde, så var det jo noget underligt noget, for de havde det supergodt.
Dengang havde man jo heller ikke forsket så meget i alt det man ved i dag, så man greb jo nok tingene lidt anderledes an ud fra de forudsætninger man nu engang havde.
Min far ville godt nok også have fjernet drengene, men der blev han så nedstemt.

Men som sagt..jeg giver dig helt ret, man bør være taknemmelig for de børn man får og ikke skele til kønnet.

Kærligst
Sussie

hold da op denne tanke jeg har slet ikke haft. hvis jeg får en dreng mere jamne så vil jeg da elsker det lige så meget som hvis det blev en  pige.

her tænker vi mere i navne pigenavn har vi har sidste, men det bliver dyrt i tøj igen hvis det bliver en dreng kommer vi til at tænke os godt om for vi har ingen på lager og vi har alt til en lille dreng igen.

men nej jeg vil ikke blive skuffet på ingen måder jeg ønsker mig bare et rask barn og er det ikke tilfældet så må vi jo tage det med også.

Jeg tror det er lidt et tabu det med om man ønsker sig det ene eller andet køn. Der er nok en del der inderst inde har et skjult ønske om eneten en dreng eller pige. Men når det er sagt, så tror jeg faktisk at det næsten for alle kun er gældende så længe baby ligger i maven. Når først man har født og man har den følelse af kærlighed for det lille væsen, så tror jeg alle de tanker man har tænkt er pist væk. Og når barnet er et par måneder så kunne man slet ikke forestille sig at det skulle have været anderledes.

jeg har fået 4 drenge, jeg kunne da godt ha tænkt mig, bare at ha fået en enkel pige, da jeg stod i det.men har aldrig fortrudt, fordi vi har fået, vores børn, fordi vi ville ha dem og ik pga. vi skulle ha begge køn.. jeg  elsker mine drenge, f de betyder alt for mig, og i dag kan jeg ik forstille mig det anderledes.

 til gængel indrømmer jeg gerne, at jeg bliv rigtig ked af, at hører fra andre, når de fik at vide med nr 3 og især 4 ej hvor ærgeligt, det ik bliv en pige, det skulle i heller ha haft, de sagde nærmest ik tillykke med det bliv en dreng, fik så mange andre kommentare om at det var ærgeligt. men så måtte vi jo bare prøve igen, så vi kunne få en pige.

har sagt til dem, nej vi vil ik ha flere børn, vi vil heller give vores overskud til dem vi har, og koster jo også og ha børn.. ville aldrig prøve at få en til, kun fordi jeg så skulle håbe det bliv en pige, hvis jeg skulle ha flere, var det fordi jeg vil ha en mere og havde overskud osv.

når bliv lige lidt langt

SussieThyssen skriver:

Jeg er 100% enig med dig.
Alene det at få et sundt og velskabt barn burde gennemsyre en, og ikke tanken om kønnet.
Selvfølgelig er det ok at ønske sig en pige eller dreng, sådan inderst inde, men ligefrem at blive skuffet...ja så fortjener man overhovedet ikke at få børn.

Det minder mig om en skrækkelig historie min far fortalte for mange år siden.
Jeg var ikke ret gammel, da jeg hørte den, men den rystede mig ikke desto mindre, og gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.
Min far sad dengang i det man kaldte "Børneværnet". Det var et udvalg i de enkelte kommuner, som de ledende politikere og andre spidser i sognene var indvalgt i, og de tog sig så af de mange forskellige sager vedr. børns tarv.
Det gode ved det var jo, at de var lokalkendte og derfor kunne tage hånd om de enkelte familier og deres børn, sådan at de hurtigt fik spottet problemfamilerne og kunne give dem den hjælp og støtte, de havde brug for.

Nå men der var så denne ellers velettablerede familie med to drenge, som man ikke ellers havde nogen problemer med. Konen blev gravid med nr 3..og det blev en lille pige. Og tænk..forældrene var rasende over at få en pige
De misrøgtede hende i den grad, at man til sidst valgte at gå ind og fjerne hende. Hvad det stakkels barn var blevet udsat for er ikke småting, men da man greb ind og hentede hende i hjemmet, sad hun låst inde i et skab i sin egen afføring og havde ikke fået mad i et par døgn. Hun var skind og ben og gennemmishandlet..havde haft flere brud gennem tiden på diverse knogler og den slags.
Mens drengene derimod blev passet og plejet og fik alt hvad de pegede på.

Nå men Nemesis overså ikke sin søde hævn.
For sommeren efter sejlede begge drenge ud i en jolle, som de så kæntrede med, og de druknede begge.
Lige pludseligt, så var forældrene jo uden børn og ville pludseligt gerne have datteren igen, men nix..det fik de heldigvis ikke.
Konen blev endnu engang gravid, og de fik...en pige.
Men her var de hurtige fra børneværnet og skred ind og fjernede hende med det samme....heldigvis.

Jeg har siden tænkt over, at det i grunden var mærkeligt, at man ikke også fjernede drengene, men som min far sagde, så var det jo noget underligt noget, for de havde det supergodt.
Dengang havde man jo heller ikke forsket så meget i alt det man ved i dag, så man greb jo nok tingene lidt anderledes an ud fra de forudsætninger man nu engang havde.
Min far ville godt nok også have fjernet drengene, men der blev han så nedstemt.

Men som sagt..jeg giver dig helt ret, man bør være taknemmelig for de børn man får og ikke skele til kønnet.

Kærligst
Sussie

Hold da op en grum historie. Dybt tragisk for alle parter må man sige. Det er da slet ikke til at forstå at man er fornuftig nok til at behandle nogle af børnene rigtigt og så bevidst at mishandle et andet på grund af kønnet. Meget bizart.. Den er vist ikke lige til at forstå. En ting er måske at forskelsbehandle men ligefrem at mishandle.. Ja der er meget man ikke forstår. Ja man skal ikke undervurdere hvad kønnet kan betyde for nogen.. 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg har en veninde der blankt indrømmer at hun havde håbet på at nr. 2 blev en pige. Da nr 2 også var en dreng blev hun skuffet/ked af det, eller hvad man siger.

Nr 3 blev så en pige, men det sjove er, at det er nr 2 hun er tættest på i dag 

Jeg kan forstå på hende, at det var forestillingen om en datter hun blev hængende i. Nu ville hun ikke bytte for noget i verden. 

Så var det da heldigt der kom en pige til hende og ja som andre skriver så er det jo også ok at ønske noget, sålænge det ikke tager overhånd. Heldigvis kan den umiddelbare skuffelse som regel vendes hos langt de fleste.