Det smerte mit hjerte at se vores skønne dreng i dumme perioder at svinde ind til næsten ingenting..
At se ham rende rundt stort set uden tøj, i de her dage og ligne et hel andet barn (fysisk) - end det hans sind og varme smil fortæller..
Det er så modstridene og peder hårdt at være en del af. At vide at vi gør alt det rigtige, uden at se en bedring hos ham. Jo der er gode perioder - men også dårlige perioder...
Han har siden fredag også klaget over av mave lige inden han har lavet stort i ble'en. Hvor han også kan stoppe op midt i leg, tager sig til maven og kommer hen og skal nusses ( kan som regl nusses/ trykkes/massageres væk) Og hans aff er meget tynd, vi ved han ikke har fået noget han ikke kan tåle - da vi jo har haft ham hjemme alle de her dage.
Der udover er han begyndt at være bange for sin gaffel - kniv- pasta skrue osv. Vi ignorer ham blot og tager det væk han mener han er bange for. Det samme med at tygge på lidt mad og så spytte det ud igen..
Aner ikke hvad jeg vil med dette indlæg, andet end at få luft og få det sagt...
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld