Mumto3 skriver:
Vi har valgt NF fra alle 3 gange jeg var gravid. Den sidste gang valgte vi at få lavet en fostervandsprøvet i stedet for.
Min primære grund til at vælge fra, var at jeg læste en Ph.D afhandling om hvordan det opleves af gravide at være til NF.
De fleste går ind til undersøgelsen fordi de gerne vil se baby og det er hyggeligt og rart. Mange tænker ikke over at de udsætter sig selv for at få et dårligt resultat med angst og ængstelse tilfølge.
Man ved at det gøre noget ved den tidlige tilknytning til baby når man går fra at være lykkelig gravid, til at være bekrymret gravid: Er mit barn sygt? Skal jeg være mor til et mongolbarn? Skal jeg vælge det fra? Kan man vælge sit eget barn fra? Vil jeg tilbyde mit barn et liv med Downs Syndrom? Det sætter rigtig mange tanker igang, og mange gravide er meget bekrymrede og græder mange tårer, for så senere ved yderligere undersøgelse at finde ud af at det alligevel ER et rask og sundt barn de venter.
Den bekrymring synes vi var ganske unødig. Ved de to første graviditeter elskede vi vores lille vidunder i maven, uanset om det have blå eller brune øjne og uanset om det havde et kromosom mere eller mindre (= Downs). Vi ønskede at ventetiden skulle være en 'lykkelig ventetid' og skulle det vise sig at barnet fejlede noget når det blev født, så ville vil forholde os til det der, vi ville ikke bruge graviditeten på at bekrymre os.
Ved vores 3. barn var vi omvendt overbeviste om at vi ikke ville have barnet hvis det skulle vise sig at være et mongolbarn. Derfor valgte vi at få lavet en forstervandsprøve, som giver et helt sikkert resultat (i modsætning til NF som kun giver en sandsynlighedsberegning). Jeg gik glad, lykkelig og ubekrymret igennem graviditeten indtil jeg var 20 uger henne (ca. jeg kan ikke præcis huske hvor langt jeg var henne da jeg fik forstervandsprøven, men det er deromkring) og så fik vi prøven taget og alt var i orden. Hvis jeg nu havde fået en NF i uge 12 så havde jeg 8 uger til at gå og bekrymre mig i. Jeg var så gammel at jeg næsten helt sikkert ville få et ret dårligt tal fra NF, og hvad skulle jeg med et dårligt tal som alligvel ikke var sikkert??? Jeg kunne ikke bruge det til noget som helst. Derfor valgte vi det fra.
Min holdning er at hvis man vælger NF, så skal det være for at få en sandsynlighedberening for hvor stor chance/risiko der er for at barnet har Downs. Man skal ikke gøre det fordi 'det er hyggeligt at se hjertet slå'. Så er det en anden type scanning man skal have.
Som sagt er det min helt personlige holdning og vores personlige valg. Andre vælger anderledes!
Det var godt nok gennemtænkt og en klog håndtering af det. Er helt enig i at den bekymring det giver faktisk er rigtig stor. Rigtig fint perspektiv du sætter det i. 
