Hvem skal gøre hvad?

Hvor gammel er du og hvad med din mand??

Jeg er sikker på ar i nok skal få det til at fungere, men du ville nok blive skuffet og irriteret hvis du sætter næsen for meget op efter, at det er ham der skal stå op om natten Er ret sikker på at du også må tage dine dage, her og der..

Slutningen af 20erne. Min mand har haft et hårdt liv som gør at han føler sig meget gammel. Jeg må have været ret naiv for jeg havde slet ikke forestillet mig en verden hvor han bare blev liggene når han havde sagt han godt kunne stå op. Jeg blev simpelthen så vred over han bare vendte ryggen til eller når han brokkede sig. Man skal selvfølgelig ind i en rytme,og det kommer de færreste efter 1 døgn  Men adfærdsmønsteret bekymre mig. Kan det brydes?

Anonym skriver:

Slutningen af 20erne. Min mand har haft et hårdt liv som gør at han føler sig meget gammel. Jeg må have ret naiv for jeg havde slet ikke forestillet mig en verden hvor han bare blev liggene når han havde sagt han godt kunne stå op. Jeg blev simpelthen så vred over han bare vendte ryggen til eller når han brokkede sig. Man skal selvfølgelig ind i en rytme,og det kommer de færreste efter 1 døgn  Men adfærdsmønsteret bekymre mig. Kan det brydes?

Ja selvfølgeligkan det brydes, alt kan ændres på

Gider ikke svare ligesom de andre, for hvis i vil have et barn, så kan v intet gøre ved det herinde - så jeg syns at du skal banke i bordet, måske lige råbe Hallo mester!! Og så tage en snak med ham, han bliver jo nød til at vide hvordan du har det med at han bare lå og sov, da i passede din venindes barn. Ellers kan han ihvertfald ikke lave om på det

Anonym skriver:

  Jeg ved bare at jeg vil gøre min mand lykkelig,

Undskyld mig SD21,men det at være mor indebære omsorgspleje og sundhedspleje,erfarring inde for pædagogik og ernærring,samt rengøringsassistent,kok,tjener,vinduspudser,rådgiver,

husholderske,vaskekone ,- 365 dage om året. 24 timer i døgnet. Ingen ferier. Få pauser. Ingen lønninger som sådan og tilkaldevalgt 24-7.

I min verden lyder det her som det hårderste job i hele verden.

Et barn skal ikke komme til verden, fordi du vil gøre din mand lykkelig! Barnet har fortjent I begge er lykkelige..

Ja, jobbet som mor er uden tvivl det hårdeste job, du får ingen fysiske lønninger, men du får da i den grad psykisk lønning ud af det! Et barn der elsker dig højere end noget andet, et smil om morgenen fra en lille kan redde hele dagen!

Jeg er heller ikke mor endnu, men jeg skal igang med inseminering snart, jeg er alene om det, og kan heller ikke "fungere" uden min nattesøvn - nu - Men når der kommer en lille fis i hjemmet, så er jeg sikker på jeg kan klarer hele verden uden søvn, fordi jeg skal og fordi den lykke man er i, gør man kan!

Så for mig lyder det som om du ikke er klar! Et barn har brug for sin mor og far som der er i dit tilfælde! Hvis du lader din kæreste tage barnet hver nat, og selv går på job så har du måske 2-4 vågne timer med den lille! Det er sgu ikke meget!!!

Anonym skriver:

Der bliver talt om at det største ansvar ligger ved moderen,-så er det jo heller ikke ligefordelt om ansvaret. Flertallet gør det som jeg vil have min mand til. Vores roller skal bare være omvendte jeres

 

er det så også ham der skal holde alt barslen og dig der kun har 14 dage for ellers er det jo ikke fair... os der gør det meste har jo også barsel og dermed fri til at passe vores barn.

Anonym skriver:

Jeg er kontrolfreak. Jeg vil have et overblik over situtionen inden jeg står i den hvis jeg velogmærket kan!!

men kan ikke have kontrol over hvordan det bliver at få børn, hverken dig eller din mand ved hvordan det bliver og kan ikke finde ud af det før i står i det... og venners børn kan ikke bruges til at afprøve da det er noget helt andet når det er ens eget barn

Hvis man elsker nattesøvn, kommer man aldrig til at være klar til børn

Herhjemme er det mig der har taget slæbet de første 6 mdr, derefter tog manden lidt over, og efter lillebror kom til - fuldstændig over ved Liam, hvis han skulle vågne en nat. Bleskift med Liam osv er også far.

Lillebror er "mit ansvar" så at sige, børnene har aldrig vagt den store deltager interesse før de ca. 6 mdr - så er der også lidt mere far ligesom kan være med til.

Spørgsmål:

Hvad vil der ske, hvis I fik barn og gik fra hinanden?

(Jeg er godt nok meget urolig over dine svar.)

Du skriver, at du er kontrol-freak.....så er det IKKE mor-jobbet, du skal have, der er intet mere uforudsigeligt end lige netop dette.

Rockertand skriver:

Spørgsmål:

Hvad vil der ske, hvis I fik barn og gik fra hinanden?

(Jeg er godt nok meget urolig over dine svar.)

Du skriver, at du er kontrol-freak.....så er det IKKE mor-jobbet, du skal have, der er intet mere uforudsigeligt end lige netop dette.

jeg vil give dig ret i at der er mange foruroligende ting ano skriver... men at hun ikke skal være mor fordi hun er kontrol freak gir jeg dig ikke ret i...

jeg er selv kontrol freak... og klarer mig fint som mor!

til gengæld er der mange andre ting ano skriver som peger i retning af at hun ikke burde være mor lige nu

jeg vil give dig ret i at der er mange foruroligende ting ano skriver... men at hun ikke skal være mor fordi hun er kontrol freak gir jeg dig ikke ret i...

jeg er selv kontrol freak... og klarer mig fint som mor!

til gengæld er der mange andre ting ano skriver som peger i retning af at hun ikke burde være mor lige nu

Det skal så også lige ses i sammenhæng med det, jeg skrev tidligere....og så er det sådan rent hypotetisk tænkt (altså at det ikke harmonerer optimalt) , ikke så meget en diktering af, at hun ikke skal være mor, hvis du forstår.

Jeg har skam selv kontrol-genet og har mange gange måttet sande, at det bare ikke holder i virkeligheden, så selvom det er det daglige mål, så svigter det tit og ofte - det bliver dog nemmere, jo ældre børnene bliver, og efter at have fået nr. 2, så kører en del på rutinen, og så er det ikke helt så svært.

Hilsen én, der klarer 2 børn alene i hverdagene (dén var henvendt direkte til TS). 

Deer findes mange kontrolfreaks derude der er fine mødre:-9

Problemet ligger i at Ts ikke ønsker ret meget med den her baby.

Så når du spørger heinde om hvordan og hvorledes og går så meget op i dig selv, så er du allrede der ret langt fra at være helt klar.

Du ønsker IKKE at have barslen, noget af den vigtigste kontakt moderen har med sit nyfødte barn og det der skaber båndende i fremtiden. IKKE at mande ikke skal deltgae, men at du på den måde er villig til at fravælge dit barn frem for dig selv er skidt.Du vælger her dig selv og absolut ikke hvad din baby har brug for

Du siger du nok ikke gider amme, på forhånd har du igen valgt dig selv og dine behov.

du gider ikek stå op, igen dig selv......

For mig at se er du desværre stadig på JEG stadiet, noget de fleste er ovre når de krydser de +25 som minimum.

i længden vil ingen af jer være glade for en orning hvor du giver afkald på alt arbejdet men gerne vil give et kram evt.. Det dur bare slet slet ikke. Du skal være villig til ALT det du ikke gider, fpr sådan bør det være. Om end så bare tankemæssigt selv om du vil smide det over på din mand.

Så tænk jer godt, snak ALT igennem om inden i får et barn sammen, det kan sagtens koste jer forholdet, koster jo mange forholdet desværre og det er sgu øv hvis du slet ikke har lysten til at være mor på fuldtid hvis det evt skulle ske.

Jeg kan godt se på dit indlæg at du vil give din mand skylden for det hele, fordi han ikke lige kunne stå op, og det er da også ringe af ham. Helt sikkert, men sådan kan det jo også blive med jeres eget og der skal du bare være villig til at tage over, for dit barns ve og vel, færdig slut:-)