Jeg tænker umiddelbart at du slet ikke re klar til et barn - og det ville jeg tage en snak med min mand om, hvis jeg var dig. Og du bliver nok også nød til at fortælle om din oplevelse da i passede din venindes barn - HUSK at give ham mulighed for at forklare sig.
MEN - hvordan hulen havde du tænkt dig at blive mor, og undgå at være oppe om natten? Med mindre det skal være et flaskebarn og din mand holder barslen i stedet for dig, synes jeg det er utopi at tro på det kan lykkes.
Jeg fungerer heller ikke specielt godt uden min nattesøvn, og det ville da være lyv hvis jeg påstod at jeg ser frem til natteroderiet. Dog er det mig der skal holde al barslen, og derfor er det også mig den hænger på om natten - der er slet intet at diskutere.
Så må jeg tage en lur om aftenen, eller gå tidligt i seng, og manden kommer til at få ansvaret for den lille 1 dag i weekenden, tænker jeg, så jeg har mulighed for at sove igennem. Er dog sikker på at hvis jeg en dag hænger i bremsen, vil min mand tage over, så jeg kan få hvilet ud, uanset hvilken ugedag det er.
Og ellers så skulle tricket jo være at sove om dagen, når baby sover... Det er ikke lige min kop the heller, men er sikker på at man kan vænne sig til meget.
Anyway, tag den snak med din mand... Og find ud af hvad grunden er til at du GERNE vil have et barn. For udfra dit indlæg, lyder det slet ikke som om at du ser noget positivt omkring det at blive forældre til et lille væsen?
Anmeld