Hvem skal gøre hvad?

altså, jeg tror i bør vente med projekt baby en tid... Man skal være indstillet på at det laver en hel del om på ens liv, og man skal være klar til at gøre de ting..

Det er du ikke, og det er vel egentlig nok til at i bør vente... I skal jo begge være klar... Det nytter jo ikke at han er klar og du ikke er

Det har jeg også sagt til ham. Men han føler han er i kapløb ang tiden da han føler han er ved at være for gammel. Han ønsker sig det her barn uendelig meget og jeg vil gerne give ham det !

Men jeg har selvfølgelig krav,og det ene er at jeg ikke skal stå for det hovedsagelige ansvar-både om dagen og om natten. Vi ville få hjælp til barnet ifl af hans eller min egen familie om dagen hvis det var nødvendigt og så var han indstillet på at han skulle være den der stod op om natten hvis det var.

Jeg ved ikke hvordan jeg ville have det med en baby. Jeg ved ikke hvilken type barn vi ville få. Men i tilfælde af et kolikbarn ville jeg ikke være alene om dagen og samtidig være den der skulle op om natten. Han var indforstået med situationen men adfærdsmønsteret efter pasningen af min venindes barn fortæller mig bare noget andet.

Er det noget andet hvis det var hans eget bio barn?

Hvordan er fordelingen hjemme hos dig?

Syntes du fordelingen af pasningen af jeres barnet er fairfordelt?

 

Holbæktrunten skriver:

Jeg tænker umiddelbart at du slet ikke re klar til et barn - og det ville jeg tage en snak med min mand om, hvis jeg var dig. Og du bliver nok også nød til at fortælle om din oplevelse da i passede din venindes barn - HUSK at give ham mulighed for at forklare sig.

MEN - hvordan hulen havde du tænkt dig at blive mor, og undgå at være oppe om natten? Med mindre det skal være et flaskebarn og din mand holder barslen i stedet for dig, synes jeg det er utopi at tro på det kan lykkes. 

Jeg fungerer heller ikke specielt godt uden min nattesøvn, og det ville da være lyv hvis jeg påstod at jeg ser frem til natteroderiet. Dog er det mig der skal holde al barslen, og derfor er det også mig den hænger på om natten - der er slet intet at diskutere. 

Så må jeg tage en lur om aftenen, eller gå tidligt i seng, og manden kommer til at få ansvaret for den lille 1 dag i weekenden, tænker jeg, så jeg har mulighed for at sove igennem. Er dog sikker på at hvis jeg en dag hænger i bremsen, vil min mand tage over, så jeg kan få hvilet ud, uanset hvilken ugedag det er. 

Og ellers så skulle tricket jo være at sove om dagen, når baby sover... Det er ikke lige min kop the heller, men er sikker på at man kan vænne sig til meget.

Anyway, tag den snak med din mand... Og find ud af hvad grunden er til at du GERNE vil have et barn. For udfra dit indlæg, lyder det slet ikke som om at du ser noget positivt omkring det at blive forældre til et lille væsen?

Må erklære mig enig her

De første mange måneder er det altså bare mama, der må klare ærterne - det er vist et ansvar, der følger med brysterne

Men set i det store perspektiv er den tid, hvor man skal op om natten og amme jo ikke særlig lang tid. Så hvis du har det svært med det, så tænk også lige på de 9 mdr., du skal være gravid

Tror også, du skal overveje rigtig meget, hvorfor du gerne vil ha' et barn, og især hvilke forventninger, du har til de... Og det er absolut ikke ondt ment, for jeg er sikker på, at når først du engang står med din egen lille bæbs i armene, så er du villig til at gå søvnløs for det i 100 år Men for din egen skyld, og parforholdets, så burde I måske lige tygge lidt mere på den

Uanset hvad, så pøj-pøj

Enig med de andre,du skal bestemt ikke have børn lige nu. Når du ikke kan se længere end din egen næsetip så er det bare ikke nu.

OG,skal det lige siges, de fleste kvinder tager tørneen om natten forid manden går på arbejde. Nogle gange skla manden selvfølgelig også jages op, men generelt tager mange kvinder tørnen, fordi det er vores dejlige små pussere vi elsker utænkeligt højt og ja, ofte ammer:-). Og ja, det er røvtur at stå op, men sådan er det altså bare, især de første 1-2år.

Vi har fast aftale om at når jeg går hjemme på barsel, jamen så står jeg da opom natten,både fordi det jo er MIG der ammer og giver barnet mad og fordi min mand skalpå arbejde.

Så må jeg snuppe en lur hvis der bliver tid til det senere, og så må han hjælpe lidt med vasketøj osv hvis der har været en hel skidt nat.

Såmit umiddelbare svar til dit indlæg er NEJ, du skal ikke sige ja til at give ham et barn når ingen af jer er klar til at sætte jer selv til side.

Anonym skriver:

Det har jeg også sagt til ham. Men han føler han er i kapløb ang tiden da han føler han er ved at være for gammel. Han ønsker sig det her barn uendelig meget og jeg vil gerne give ham det !

Men jeg har selvfølgelig krav,og det ene er at jeg ikke skal stå for det hovedsagelige ansvar-både om dagen og om natten. Vi ville få hjælp til barnet ifl af hans elle rmin egen familie om dagen hvis det var nødvendigt og så var han indstillet på at han skulle være den der stod op om natten hvis det var.

Jeg ved ikke hvordan jeg ville have det med en baby. Jeg ved ikke hvilken type barn vi ville få. Men i tilfælde af et kolikbarn ville jeg ikke være alene om dagen og samtidig være den der skulle op om natten. Han var indforstået med situationen men adfærdsmønsteret efter pasningen af min venindes barn fortæller mig bare noget andet.

Er det noget andet hvis det var hans eget bio barn?

Hvordan er fordelingen hjemme hos dig?

Syntes du fordelingen af pasningen af jeres barnet er fairfordelt?

 

jamen jeg går slet ikke nær så meget op i fordeling... jeg går op i at vores barn får sine behov stillet og har det godt... Så står jeg såmænd glædeligt op om natten...

Lad være med at "forvente" det værste, det lyder som om det er det du gør... Hvem siger at i ikke få et nemt barn og at du sagtens kan klare det hele selv?

sidst men ikke mindst er det jo ikke et spørgsmål om at du vil give ham et barn, det er jeres fælles barn og dit ansvar er så stort som hans...

og så nytter det jo ikke hvis han en nat ikke står op og du så bliver pisse irriteret hver gang det sker... Det har børn heller ikke godt af

Jeg vil ikke amme mit barn. Det skal være flaskebarn så min mand eller andre kan tage sig af det når jeg skal hvile eller har behov for at handle i fred eller lign. Modermælkserstatningen er næsten lige så godt som modermælken så der spotter jeg ingen problemer

Jeg elsker tanken om graviditet og fødsel. Tanken om en baby og det at være en familie tiltaler mig meget efter min mand har fået mig tændt på ideen

Men når det kommer til det med hvem der gør hvad, så er vi åbenbart uenige!! Vi troede vi var enige  Men efter pasningen viste der sig et mønster der overraskede mig rigtig meget og som fik mig til at revurdere tankerne om at få et barn i nær fremtid

Er det noget andet med sit eget bio barn fremfor en andens?

 

 

Anonym skriver:

Jeg vil ikke amme mit barn. Det skal være flaskebarn så min mand eller andre kan tage sig af det når jeg skal hvile eller har behov for at handle i fred eller lign. Modermækserstatningen er næsten lige så godt som modermælken så der spotter jeg ingen problemer

Jeg elsker tanken om graviditet og fødsel. Tanken om en baby og det at være en familie tiltaler mig meget efter min mand har fået mig tændt på ideen

Men når det kommer til det med hvem der gør hvad, så er vi åbenbart uenige!! Vi troede vi var enige  Men efter pasningen viste der sige et mønster der overraskede mig rigtig meget og som fik mig til at revurdere tankerne om at få et barn i nær fremtid

Er det noget andet med sit eget bio barn fremfor en andens?

 

 

alene det at du spørg om det er noget andet med ens bio barn end et andet viser at i bør vente...

JA! det er altid noget andet når det er ens eget barn! Den går man gennem ild og vand for... De vækker noget i een ingen andre kan!

altså hos mig har vi aftalt at vi bare skiftes engang imellem han vil hjælpe så meget han kan selvfølgelig vil jeg ikke have han skal tage den lille hvis han skal på formiddag (vagt fra 6-14). ellers lægger det ihvertfald meget naturligt at hvis min barn græder så kan jeg da ikke sove og står heller end gerne op.. Tror da heller ikke det ville være særlig smart hvis i får en barn lige nu med den holdning om du ikke er meget for at få et barn og stå op om natten,det største ansvar lægger hos en som mor..

Puha , jeg ville alligevel lige give min mening til kende her os .
- Jeg tror ikk personligt at du er helt klar til at blive mor på nuværende tidspunkt .. Så jeg tror faktisk hvis jeg var jer at jeg ville sætte PB på standbay , det er vidst bedst for alle parter .

Ja det er fandens hårdt at blive mor , og ALT forandre sig , dit liv din hverdag , din krop , dit humør , din nattesøvn osv . - Men det høre sku med til at blive MOR - og det er blot bare en af de mange fantastiske ting ved det ..

Og udfra dit indlæg lyder det ikk helt til at du har lyst til at ændre dit liv , din hverdag din krop og din nattesøvn .
Det er jo dig som bliver nødt til at skulle op om natten for at give mad , og nej det er ikk fedt , man er både træt udmattet osv , men jo selvøflglelig kommer du til at fungere alligevel , det gør alle vi andre os - og det har alle andre kvinder igennem år 100 os gjort . - det er en overgang og det bliver jo bedre jo ældre barnet bliver .

- Jeg selv har en søn på 3 1/2 måned som sover fra kl 21 til 7 morgen . så jeg får masser af søvn , jeg kan jo bare gå i seng sammen med ham

Din mand kommer jo til at skulle gå på arbejde imens du vil have barsel , og så kan du ikk forlange at han står op 4-5 gange om natten og giver mad fordi du ikk fungere uden din nattesøvn , det tror jeg ikk ret mange gør , men du bliver vendet til det , RET så hurtigt endda

Rigtig meget held og lykke og håber i finder en god løsning på det hele .

Der bliver talt om at det største ansvar ligger ved moderen,-så er det jo heller ikke ligefordelt om ansvaret. Flertallet gør det som jeg vil have min mand til. Vores roller skal bare være omvendte jeres

 

Mor: 4 uger før fødslen + 14 uger efter fødslen

Herefter 32 uger til valgfri fordeling mellem mor og far

Så må i gøre sådan at efter de 14 uger på barsel som en kvinde skal have så må din mand tage resten også må du tilbage på arbejdsmarkedet