Vi har fået en hund foræret pga tidligere ejer skulle flytte til et sted hvor hun ikke måtte have hund. den kan ikke lide andre hanhunde, men har aldrig angribet eller lign.
for det første angreb den vores anden hund i onsdag, hvor den bed hende i hovedet, og det var impulsivt. mig og en veninde var lige kommet hjem, hun stod med den nye hund ude i baggangen og jeg med vores gamle inde i køkkenet, ( hun er altid over glad når vi kommer hjem ) - da jeg så vil gå ned i baggangen for at sige hej til den nye, løber den gamle med, og han hopper på hende, og ligger hende ned med et bid i hovedet. ALDRIG har hun underkastet sig for andre hunde, men har derimod altid kunne sætte dem på plads.
Efter den episode har der intet været, og det hele har været lyserødt herhjemme. until....
- idag, hvor vi går udenfor, jeg i haven og min kæreste i værkstedet hvor han var igang med at larme. Begge hunde render rundt i haven og hygger sig, ( vi havde netop lige fået lært den nye hvor grænsen var, og det havde gået fint i et par dage nu ) - pludselig begynder naboernes små rotter at gø, den gamle tuller om for at kigge og den nye drøner efter. - det er en forbigående der kommer med barnevogn og vuffer - den nye sætter i løb og spurter efter, samme med den gamle, den nye hopper på den fremmede hund og angriber den. jeg løber efter, og prøver at få fat på den nye, men han er alt for hurtig, og han løber i rundkreds rundt om barnevognen, og har ingen mulighed for at fange ham, mens jeg løber efter ham osv. råber jeg efter min kæreste, men han hører intet fordi han som sagt står og larmer. Den fremmede hund får sig revet løs af sit halsbånd og stikker af, ny+gammel i hælende. Jeg vælger at løbe tilbage til huset for at få fat på min kæreste, som med det samme sætter i løb hen i bilen, og spurter afsted for at kører efter hundende. ( aldrig har han sat igang så hurtigt, og han kører altså rally d: - joke til side ) - i samme sekund kommer en kammerat, og han løber hen efter den ny, som sidder og glor dumt som om intet er sket. den gamle kom tullerne stille og rolig tilbage. Den fremmede hund er stukket af, og de kunne ikke se den, men ved ikke om han har fundet den endnu. har intet hørt.
allerede efter første angreb, på vores egen hund, sagde jeg til min kæreste at jeg ikke kunne det mere. - men nu kan jeg slet ikke! - jeg vil ikke have at folk i denne her lille lorte by går og snakker, at den nye ligepludselig bider en hund til blods eller at det måske endda går udover et menneske. det vil jeg simpelthen ikke kunne holde til. desuden vil jeg heller ikke have sådan en hund rendende herhjemme, når jeg har født..
nogen der kan berolige eller hjælpe? ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. og vil virkelig have fastlagt denne gang at det ikke går. har lyst til at sige at så længe den hund er her, er jeg her ikke. jeg kan ikke holde det ud mere.
- desuden; hver gang jeg har spurgt om jeg måtte købe en lille taskehund, har han altid sagt at han ikke ville have to hunde på samme tid sammen med den gamle, men nu har vi to store hunde? hvad er lige værst?