Så pakkede jeg tingene, og tog vores...

Bubbes skriver:

Tror nok han sov - men der var sådan en dejlig ro, følte mig virkelig velkommen Ang Benjamin: Jamen vi har fået et tip om at vi ikke skal sige nej når han spytter ud, men istedet lades som ingen ting, det hjælper lidt Men hey, han har sagt sit første ord, HEEEEJ Tak for interessen

HEY! Hvor er han SEJ  Hurraaaaaa, han har sagt sit første ord.. Tillykke med det 

Jeg ved ikke om nogle har skrevet dette før, for jeg har ikke lige gidet at læse ALLE kommentarene.

Men som jeg ved loven er, så hvis barnet/børnene er under 1 år, så har moderen KRAG på at børnene bor hos hende. Og faderen har ikke KRAG på at få barnet/børnene hver anden weekend hvis moderen ikke ønsker dette.

Og idet barnet/børnene jo så allerede bor ved moderen inden det/de fylder 1 år, så har faderen IKKE krag på at barnet skal flytte, da det er kommet ind i en dagsrutine.

Bubbes skriver:

Super løsning!!.. Nu synes jeg heller ikke jeg kunne fornemme noget ondt i jeres DEJLIGE hjem.. Men jeg har også tit hørt fra veninder at de har "1. Ret".. Og der sætter jeg spørgsmålstegn!!

jeg er også en af dem der mener at jeg har ret til at børnene skal bo hos mig hvis mig og min kæreste vælger at gå fra hinanden. jeg vil aldrig nogensinde kunne undvære dem og bare tanken om at jeg kun måtte se dem hver anden week gør mig rigtig ked af det. især fordi det er mig der har gået 9 måneder med dem, født dem og værnet mere om dem end mit eget liv.

jer der siger at i ikke kan forstå hvorfor det kun er kvinden - vil i kunne leve med at i kun skulle se jeres børn hver anden week?

kiwilouise skriver:

jeg er også en af dem der mener at jeg har ret til at børnene skal bo hos mig hvis mig og min kæreste vælger at gå fra hinanden. jeg vil aldrig nogensinde kunne undvære dem og bare tanken om at jeg kun måtte se dem hver anden week gør mig rigtig ked af det. især fordi det er mig der har gået 9 måneder med dem, født dem og værnet mere om dem end mit eget liv.

jer der siger at i ikke kan forstå hvorfor det kun er kvinden - vil i kunne leve med at i kun skulle se jeres børn hver anden week?

Selvfølgelig kan man leve med det, for man falder jo ikke om og dør. Men hvorfor skulle vores afsavn være værre end mandens?

Jeg håber da, at man som forældre vælger at se på, hvad der er bedst for barnet, og ikke hvem det ville være værst for at skulle undvære dem.

wamse skriver:

Selvfølgelig kan man leve med det, for man falder jo ikke om og dør. Men hvorfor skulle vores afsavn være værre end mandens?

Jeg håber da, at man som forældre vælger at se på, hvad der er bedst for barnet, og ikke hvem det ville være værst for at skulle undvære dem.

 

jeg vil jo også altid mene at børnene vil have det bedst hos mig og jo mit hjerte vil ikke kunne bære at jeg kun så dem hver 14 dag.

kiwilouise skriver:

jeg vil jo også altid mene at børnene vil have det bedst hos mig og jo mit hjerte vil ikke kunne bære at jeg kun så dem hver 14 dag.

Hvad så, hvis dit barn udvikler sig sådan, at det ville have bedst af at være hos faderen, og selv kommer med et ønske om det? Er det ikke vores lod som forældre, at gemme vores egne følelser bag barnets så?

Herhjemme ville vi deles om børnene, så ligeligt som muligt, tror jeg, hvis det skulle komme så vidt, at vi gik fra hinanden.

Men mens det ville stå på, så ville JEG tage børnene med mig!
Både fordi jeg er egoistisk, når det kommer dertil. Og fordi at det er mig, primært, der har været der allermest omkring børnene. Når der deles op, og én tager sig af børnene, så er det mig der står tilbage med dem, stort set altid! Og jeg ville også selv vælge det, da det fylder, og betyder, utrolig meget for mig, at være omkring dem.

Jeg syntes de har lige meget BRUG FOR både far og mor.
Men at de skal være hos mig, hvis der er en periode med uafklaring.
De er VORES BØRN, men de følger som udgangspunkt mig!
Sådan er dét bare!!

wamse skriver:

Hvad så, hvis dit barn udvikler sig sådan, at det ville have bedst af at være hos faderen, og selv kommer med et ønske om det? Er det ikke vores lod som forældre, at gemme vores egne følelser bag barnets så?

hvordan kan et barn udvikle sig så det har det bedste hos faren

Bubbes skriver:

Hej piger Jeg har et spørgsmål - og det er ikke fordi jeg holder med mændene.. Holder faktisk ikke med nogen parter, men jeg undre mig rigtig meget, og det er faktisk noget min mand har spurgt mig om, som jeg ikke kan finde svar på, så hjælp mig lige Hvorfor er det, at når man bliver uvenner med sin kæreste/mand/forlovede i det store titelfelt barnets far, at mange tror det falder til deres ret, som kvinde at tage barnet med sig?.. Det er vel ligeså meget faderen barn som moderens.. Er det fordi man vil såre dybere eller hvad er det der gør at du/I føler du har lov til at tage barnet med dig?..(ved godt mange børn bliver ammet, så der kan jeg godt se grunden)..Håber i vil svare på mig spørgsmål, rigtig god søndag til jer alle sammen Sabrina

Hmm..

Ja, jeg har været smuttet et par gange med Jasmina.
Simpelthen fordi hun ''høre'' mest til mig, ja jeg ved det lyder forkert og egoistisk, men det er sku mig som har født hende, og det er mig der har hende hele tiden. Passer, pusler, leger, mader, og putter. En baby er meget afhænging af moderen i det første lange stykke tid.

Nu er vi gået helt fra hinanden, og jeg har min datter. Og sådan er det, og sådan vil det hele tiden være. No matter what..
Hun skal da selvfølgelig se sin far tit, og når hun bliver ældre, ja så skal hun da også overnatte osv, men hun bor hos mig!

PS. Synes det er ærgeligt man ikke kan svare anonymt. :/

JustAnotherName skriver:

Herhjemme ville vi deles om børnene, så ligeligt som muligt, tror jeg, hvis det skulle komme så vidt, at vi gik fra hinanden.

Men mens det ville stå på, så ville JEG tage børnene med mig!
Både fordi jeg er egoistisk, når det kommer dertil. Og fordi at det er mig, primært, der har været der allermest omkring børnene. Når der deles op, og én tager sig af børnene, så er det mig der står tilbage med dem, stort set altid! Og jeg ville også selv vælge det, da det fylder og betyder utrolig meget for mig, at være omkring dem.

Jeg syntes de har lige meget BRUG FOR både far og mor.
Men at de skal være hos mig, hvis der er en periode med uafklaring.
De er VORES BØRN, men de følger som udgangspunkt mig!
Sådan er dét bare!!