Så pakkede jeg tingene, og tog vores...

Bubbes skriver:

Hej piger Jeg har et spørgsmål - og det er ikke fordi jeg holder med mændene.. Holder faktisk ikke med nogen parter, men jeg undre mig rigtig meget, og det er faktisk noget min mand har spurgt mig om, som jeg ikke kan finde svar på, så hjælp mig lige Hvorfor er det, at når man bliver uvenner med sin kæreste/mand/forlovede i det store titelfelt barnets far, at mange tror det falder til deres ret, som kvinde at tage barnet med sig?.. Det er vel ligeså meget faderen barn som moderens.. Er det fordi man vil såre dybere eller hvad er det der gør at du/I føler du har lov til at tage barnet med dig?..(ved godt mange børn bliver ammet, så der kan jeg godt se grunden)..Håber i vil svare på mig spørgsmål, rigtig god søndag til jer alle sammen Sabrina

Jeg tænker lidt at det vel handler om, hvem der har haft mest med barnet/børnene at gøre. Sådan var det i hvert fald hos os. Det var en selvfølge at min datter skulle med mig, da min ex ikke være særlig aktiv omkring aflevering/hentning i vuggestue, madlavning, bleskift, badning, putning ect.

I de tilfælde hvor faderen er ligeså aktiv som moderen, ja der ved jeg ikke hvad der gør sig gældene.

Jeg har faktisk også overvejet det meget ofte, da jeg har flere veninder der helt pr. automatik mener at det er dem der har "ret" til at have barnet/børnene og det er jeg ikke enig i. Naturligvis, hvis man har en voldelig mand eller både en selv og/eller barnet er i fare hos sin far, så skal man bare skride hurtigst muligt.
Jeg tvivler stærkt på at vi nogensinde kommer i den situation herhjemme (heldigvis), men hvis vi gør, så vil jeg ikke tage vores søn og gå eller bede ham om at gå, uden at vi er enige om hvad vi skal gøre - og det ville jeg nok heller ikke få lov til, da vi har talt om det før og min mand sagde at han ikke kunne leve uden vores søn (og det kan jeg naturligvis heller ikke). 

Mine forældre var ofte oppe og skændes i min barndom og når det var min mor der gik så lod hun mig blive og hvis hun smed min far ud så tog jeg med. Jeg kan ikke huske om hun også smed mig ud eller om jeg tog med af egen frie vilje.. men jeg var altid med min far

PsychedeliC skriver:

Mine forældre var ofte oppe og skændes i min barndom og når det var min mor der gik så lod hun mig blive og hvis hun smed min far ud så tog jeg med. Jeg kan ikke huske om hun også smed mig ud eller om jeg tog med af egen frie vilje.. men jeg var altid med min far

Bubbes skriver:

Det er første gang jeg høre det Er du så glad for at det var "farmand", der tog sig af dig?..

Ja det er jeg . Jeg har heller ikke det bedste forhold til min mor. Jeg er mest fars pige

kamtok skriver:

Jeg har faktisk også overvejet det meget ofte, da jeg har flere veninder der helt pr. automatik mener at det er dem der har "ret" til at have barnet/børnene og det er jeg ikke enig i. Naturligvis, hvis man har en voldelig mand eller både en selv og/eller barnet er i fare hos sin far, så skal man bare skride hurtigst muligt.
Jeg tvivler stærkt på at vi nogensinde kommer i den situation herhjemme (heldigvis), men hvis vi gør, så vil jeg ikke tage vores søn og gå eller bede ham om at gå, uden at vi er enige om hvad vi skal gøre - og det ville jeg nok heller ikke få lov til, da vi har talt om det før og min mand sagde at han ikke kunne leve uden vores søn (og det kan jeg naturligvis heller ikke). 

PsychedeliC skriver:

Ja det er jeg . Jeg har heller ikke det bedste forhold til min mor. Jeg er mest fars pige

Bubbes skriver:

Super løsning!!.. Nu synes jeg heller ikke jeg kunne fornemme noget ondt i jeres DEJLIGE hjem.. Men jeg har også tit hørt fra veninder at de har "1. Ret".. Og der sætter jeg spørgsmålstegn!!

Årh tak Sabrina  

Tror at min mand sov da du var her, men du har helt ret i at der intet ondt er at komme efter her. Priser mig meget lykkelig over min skønne mand, og kan faktisk ikke forestille mig et liv uden hverken ham eller Jakob.
Dermed ikke sagt at vi ikke kan være uenige, for det kan vi jo selvfølgelig sagtens - det sker bare heldigvis meget sjældent. 

Helt udenfor emnet:

Hvordan går det med Benjamin? - Er det blevet bedre med maden?

kamtok skriver:

Årh tak Sabrina  

Tror at min mand sov da du var her, men du har helt ret i at der intet ondt er at komme efter her. Priser mig meget lykkelig over min skønne mand, og kan faktisk ikke forestille mig et liv uden hverken ham eller Jakob.
Dermed ikke sagt at vi ikke kan være uenige, for det kan vi jo selvfølgelig sagtens - det sker bare heldigvis meget sjældent. 

Helt udenfor emnet:

Hvordan går det med Benjamin? - Er det blevet bedre med maden?

Bubbes skriver:

Tror nok han sov - men der var sådan en dejlig ro, følte mig virkelig velkommen Ang Benjamin: Jamen vi har fået et tip om at vi ikke skal sige nej når han spytter ud, men istedet lades som ingen ting, det hjælper lidt Men hey, han har sagt sit første ord, HEEEEJ Tak for interessen

Det var godt at du følte dig velkommen, for det var lige det du var  - altså velkommen 

Godt at høre at I er kommet lidt på rette spor med det igen 

Stort