Tror jeg har mistet gnisten?

Anonym skriver:

synes bare jeg er blank for ideer for a åbne emnet og skule tage hul på bylden osv... og jeg kan ikk regne med mine forældre de er sure over det ikk kører for det jo bare min egen skyld som sædvanligt... (det min mor der styrer showet derhjemme...) så der kan jeg ikk tage hjem, og ved ikk hvor jeg ellers lige kunne tage hen... ved a han vil kæmpe for a beholde anja hvis jeg vælger a bo hos en veninde i noget tid som bor et sted ham ikk kan lig... han er meget pylder...  i mine øjne... ja, så egner han sig ikk til a tage varer på hende alene.. han har ingen tålmodighed og han er slet ikk inde i og vil ikk være med og inde i de rytmer hun efterhånden har... og det såre mig rigtig meget...

helt ærlig, så hver dag når jeg enten skal vække ham eller han vågner selv så bliver jeg i dårligt humør... jeg kan slet ikk være mig selv, og jeg føler mig låst og føler ejg bliver behandlet underdanigt... nu er han fx lige kørt afsted emd vores datter i vuggestue, og han blev sur over det var ham der skulle kører hende... jamen jeg er skide syg med snot og ondt i halsen, og vores datter har det samme og øjenbetændelse, så kom nu lige ind i kampen mand..!!! ja, men så skulle jeg have vækket ham kl 5, så han kunne nå a vægne... ej, com on..!! det kræver sq ikk særlig meget a lige vågne op, og drikke en kop kaffe og så har jeg sørget for madpakke og tøj til hende og sko osv.. så hun er klar parat... men det er åbenbart meget svært..!!!

måske I skulle få jeres datter passet, og så få snakket!!! Det tror jeg ville være en start

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har en datter på 1 år, og vi har været sammen i 3 år nu... Men det kører ikke rigtigt... Vi har haft en del op og nedture, og her forleden pakkede jeg mine ting og tog vores datter og sov hos mine forældre... Men allerede samme aften skrev vi sammen, for vi var jo selvf kede af det.. Han siger han vil gøre alt for vi kommer hjem, og ja jeg griber da chancen for så kan jeg få gennemtrumfet nogle ting... Han trækker så i land med de ting vi bliver enige om der skal ske... Når, men fandt en anden løsning, der hjælpe os begge.. fint nok... Men det er stadig en ting som ikke virker.. vores sexliv... det er IKKE-esisterende..!!! Vi har aldrig sex, og det er fordi jeg ikke har lyst... I starten tændte jeg stadig på ham, men... Ja, og jeg lod bare som om jeg nød sex når det var hver 14-20. dag... men her på det sidste der, har jeg ikke en gang gide fake lyder under sex... Det er ikk behageligt, det er ikke sjovt, og jeg kan se hvor ked a det han bliver af det... Og det kan jeg selvf godt forstå... Og det plejede at fylde meget i vores forhold, at have sex... Men nu, ja der er intet... Suk..

Vi har hverken tid, råd eller overskud til at kune gå i terapi, og ved ikk hva vi ellers kan gøre...

Går med en skjult forhåbning om at han slår op en dag, så det ikk er mig der er den onde...?? en forfærdelig tanke ja, men har snakket med min bedste veninde om det, og hun har osse selv haft den....

Help..???

Synes det lyder som om at du må videre, ikke spild din tid på ham..

LotteGabriella skriver:

måske I skulle få jeres datter passet, og så få snakket!!! Det tror jeg ville være en start

har godt overvejet. det.... har osse snakket med min veninde om det, og ejg har en ide til a dialog, med a vi skal finde på et eller andet... han nægter a vi skal flytte fra hinanden og stadig være kærester... men det er bare mit eneste forslag... men han har bare sin hverdag som om intet er sket... og det irritere mig rigtig meget...

nvm skriver:

det gør jeg helft sikkert

 for dig

nu har vi endelig fundet ud a noget... Jeg flytter når jeg har fundet noget og så skal vi prøve a bo hver for sig, men stadig være kærester... han ville helst ikk, men det er enten det, eller det er helt slut.. og jeg vil for så vid muligt gøre det enmmest for ham... jeg skal sq nok klare den...

Anonym skriver:

nu har vi endelig fundet ud a noget... Jeg flytter når jeg har fundet noget og så skal vi prøve a bo hver for sig, men stadig være kærester... han ville helst ikk, men det er enten det, eller det er helt slut.. og jeg vil for så vid muligt gøre det enmmest for ham... jeg skal sq nok klare den...

årrrh skønt i har fundet ud af noget...

meeen jeg tvivler på det går at i stadig skal være kærester...

det har jeg selv skulle prøve med faren til mit 2 barn, og det gik selt ikke..

men  selvf. fingere for dig, hvis det er det du vil

nvm skriver:

årrrh skønt i har fundet ud af noget...

meeen jeg tvivler på det går at i stadig skal være kærester...

det har jeg selv skulle prøve med faren til mit 2 barn, og det gik selt ikke..

men  selvf. fingere for dig, hvis det er det du vil

jeg tror helst jeg ikk vil være sammen med ham men er meget forvirret så nu har vi muligheden for a finde ud a det... men det er lige så meget for a gøre det nemmere for ham, a vende sig til tanken...

Anonym skriver:

jeg tror helst jeg ikk vil være sammen med ham men er meget forvirret så nu har vi muligheden for a finde ud a det... men det er lige så meget for a gøre det nemmere for ham, a vende sig til tanken...

forstår dig godt..

skriv privat hvis du får lyst til det

nvm skriver:

forstår dig godt..

skriv privat hvis du får lyst til det

Takker...

Anonym skriver:

har godt overvejet. det.... har osse snakket med min veninde om det, og ejg har en ide til a dialog, med a vi skal finde på et eller andet... han nægter a vi skal flytte fra hinanden og stadig være kærester... men det er bare mit eneste forslag... men han har bare sin hverdag som om intet er sket... og det irritere mig rigtig meget...

du bliver sgu nød til at slå i bordet, ellers kommer I INGEN VEGNE

LotteGabriella skriver:

du bliver sgu nød til at slå i bordet, ellers kommer I INGEN VEGNE

netop, og det er det jeg har gjort nu med at få min vilje med at vi flytter fra hinanden, og stadig er kærester, og så ser vi hva tiden bringer...