Eva. skriver:
Jeg forstår det ikke....altså jeg læser tit det spørgsmål herinde, men er det virkelig sådan at I sidder og tvivler på om I er gode mødre og hvis så der svares: "Nej, du er da ingen dårlig mor" så føler I jer som en god mor eller og hvis nu der svares ja, til at være en dårlig mor, hvad så..hvad gør I så...? jeg forstår det bare ikke, jeg ved jeg er en god mor, men jeg er da også bevidst om at jeg tager nogle valg der ikke er så hensigtsmæssige, men derfra og så til at være en dårlig mor der er dælme langt, i min optik...og hvorfor spørge andre om det...jeg mener, man har vel defineret sin egen rolle som mor, for ellers går det da galt, ingen er jo enige om hvad den gode mor er...jeg har i hvert fald sider af min "morrolle" som isoleret set ville få en stor flok kvinder til at skrige DÅRLIG MOR..
Skulle spørgsmålet måske mere være om det var knap så heldigt det man valgte...jeg synes det er ret voldsomt det der med lige at smide god kontra dårlig mor op.....
Hvad tænker I...?
Gider ikke læse alle svarene :p
Så med fare for gentagelse:
Alle mødre er forhåbentlig forskellige, og derved vil ens opdragelse osv også være forskelligt, så hvordan skal en mor kunne sidde og kigge og sige den og den er en dårlig mor? For vi gør jo ikke tingene ordentlig.
Og jeg kan da tit tænke "det der gjorde jeg bare ikke med mit barn" men i deres verden er det bare noget de gør, og er en god mor for dem. Men bare ikke det jeg betegner som en god mor.
Og det kan nogle da også tænke om mig.
Så at spørge andre om man er en dårlig mor, tja sådan syntes jeg ikke man kan stille det op. For hvor går grænsen
Anmeld