Qtv: Forbandede barndom kl. 22.00 (Lidt langt)

MoarJ skriver:

Puh nogle år du har haft... Godt du er kommet ovenpå igen... 

ja det er jeg glad for jeg kunne, det blev jo nærmest printet ind med blæk at jeg var dum, da det forgik fra 1-7 klasse.

men skønt i dag elsker min familie elsker mit liv

Det må ha været rigtigt hårdt men er glad for på jeres vegne at i blev fjernet så i kunne få det bedrem og lyder til du er blevet rigtigt stærk og en vidunderlig mor selv..

MoarJ skriver:

Det er helt klart noget jeg skal se... Andre? 

Vil lige fortælle lidt om min barndom... Nogle har måske læst det før... 

Vi er 3 piger,  min ene søster  har ikke samme far som os 2 andre... 
Min mor siger hun bare skulle være en plet på lagnet.. Hmm.. Hendes mening.. 
Vores mor vil ikke have at min søster får kontakt med sin far, hvorfor det ved vi ikke... 

Nå, min mor fandt sig vores far og fik mig og min lillesøster, min storesøster var godt træt af at skulle have en lillesøster... Så hun var godt sur... 

Jeg blev født 15. September 1984 - Min storesøster var hjemme sammen med min far... 
Min far laver sex overgreb på hende - og det er sket op til flere gange, min mor vil ikke tro på det.. Så hun tog det bare som luft når min søster sagde det til hende.. 

Så bliver min mor og far enig om at skal have et barn mere... Og det får de så.. Og min mor tror stadig ikke på de overgreb min far laver på min storesøster.. Han bliver ved...

Nu er mine forældre så enige om at de skal ikke have flere børn.. Min far går så hen og bliver alkoholiker - Så fedt... NOT!! 
Alt hvad der går ind af penge, skal gå til hans skide øl.. Min mor turde ikke sige fra... 

Os børn, fik lov til at gå med bleen, til når hun havde tid til at skifte os eller havde lyst, vi kunne gå rundt med bleen i op til et døgn, VIKRKELIG lort op til ørene... 
Vi fik ikke hvad vi kunne spise, Der skulle spares, for vores far skulle jo have sin daglig dosis øl hver dag!! 

Min faster fik så mistanke om hvad der foregik i hjemmet, så hun anmeldte min mor og far til Kommunen... 
Så alle os 3 tøser blev tvangsfjernet fra hjemmet, men kom ikke i samme plejefamilie, det var jo synd vi ikke gjorde det.. Jeg og min lillesøster kom i den samme... 

Jeg aner så ikke hvem der har meldt min far til politiet dengang... Men han kom ind og sidde et par måneder for overgreb på min storesøster og det er bare for lidt, han skulle sidde der til ikke levede mere efter min mening... 
Have skåret den af med en sløv økse...

Min mor var så dum at beholde den mand, hun troede jo ikke på min søster og gør det stadig ikke... 

Jeg kan ikke tilgive hende for denne behandling vi unger har fået og at hun har beholdt vores far efter overgrebene... Hun tror alt er godt i dag og alt er glemt fra dengang - Og nej, det er det ikke og bliver det heller aldrig... 

Da vi kom i plejefamilie, kom de og besøgte os hver 14. dag (Lørdag formiddag) 

Dengang forstod vi jo ikke ret meget, Jeg var 2 år og min lillesøster 8 måneder da vi blev fjernet... 
Hver gang de kom og besøgte os, havde vores far altid chokolade med, de der Mini Muh tror jeg de hed... 
Når jeg sad ved ham, sagde jeg hver evig enest gang, "Far du lugter af øl" Far: "det kan ikke passe" Så var der ikke mere snak der...

Vores Far valgte så ikke at leve mere, Så han hængte sig selv, og havde prøvet det op til flere gange, men det lykkes ikke de andre gange.. Men denne gang gjorde det... Det var min mor som fandt ham... 
Og hun siger at falck folkene bad hende hjælpe med at få ham ned, Og det gør falck folk ikke... Det ved jeg da... 
Han begik selvmordet i 1995! Jeg husker det svagt.. Husker kun vi var til begravelsen... 

Jo ældre jeg blev jo mindre gad jeg besøge min mor og hendes tidligere kæreste dengang... Hun kan ikke forstå jeg ikke vil tilgive hende.. Jeg kan ikke tilgive hende for det.. Man beholder ikke en mand som har lavet overgreb på et af sine børn... 

Til sidst endte det med at jeg slet ikke besøgte hende - Og jeg besøger hende heller ikke den dag idag... Jeg kan ikke holde ud at være sammen med hende... 

Min storesøster gik hen og fik sit første barn da hun var 25... Det var min mor jo helt vildt glad for, og var der altid for hendes datters barn... 
Os fint med mig.. 

Så gik jeg jo selv hen og fik Julie her i Februar 2009... Jeg og kæresten havde da håbet bare en lille smule interesse fra min mors side - Men ingenting derfra.. 

Den dag idag, høre vi intet fra hende, og når hun endelig ringer, er det om ligegyldige ting... Hun spørger aldrig til hvordan det går med Julie... 
Når vi så straks skal op til min storesøster, er min mor der med det samme, i kan bare smide Julie af her, mens i skal op til din søster... 

Og min mor får svaret Nej, Hun skal ikke passes hos dig, du passede ikke os ordenligt dengang...
Hun siger, "Jamen det er vi da ovre den tid -" Nej man glemmer ikke bare sådan noget... 

Vi ser min mor 1-2 gange om året - Og har det super godt med at det er så lidt...

Min mor har svært ved at jeg kan klare mig selv og ikke har brug for hendes hjælp.. 
Hun sagde os til mine andre søskende, når jeg gik i fødsel, ville jeg da helt klart ringe til hende og spørge hvad jeg f.eks lige skulle gøre i denne situation - Jeg kan ikke bruge min mor til noget.. For mig er hun bare en bekendt.. 

Min lillesøster og storesøster snakker fint med hende - og de har sagt til mig tit, at de gider ikke snakke med hende - Men det er op til dem... 

Min mor er rigtig god til at svine mig til, til mine søskende.. 
Skøn mor man har ikk... 

Får aldrig noget sammen med min mor igen nogensinde - Og det holder jeg ved.. 

Min lillesøster har os fortalt mig at min mor er bange for mig, fordi jeg siger mening og skælder hende ud når hun fortjener det.. 

Jeg er den eneste af børnene som bor 100 km væk fra Mor og søskende - Det har jeg det rigtig godt med... 

Tak fordi du læste med.. 

Sikke dog en skrækkelig historie:-( Synes det er super godt gået af dig at du hgar sagt fra,, og at du nægter hende at lade dine børn blive passet hos hende. Det beviser jo bare at du er enn bedre mor end hun nogensinde var:-)

Godt at nogen kan bryde den sociale arv

Og kan sagtens forstår du har droppet kontakten til hende, for livet er sgu for kort til folk der ikke behandler en godt! Jeg har selv for nyligt droppet al kontakt til min far, da jeg efter snart 25 år med kritik og en negativ holdning ikke gider finde mig i ham længere.

Hellere undvære end at nøjes med!

Først: Hvor er du stærk. Du vælger at passe på dig selv og julie! Det er inspirerende.

Jeg kan udemærket godt forstå at din mor ikke skal passe Julie - for når hun ikke havde de evner dengang, så kommer de heller ikke lige pludselig. Og du vil sikkert gå rundt med en klump i maven, hvis hun skulle kigge efter julie.

Det lyder også til at din mor, dengang som i dag gør stor forskel på jer søskende - jeg håber ikke, at det har ført til splid blandt jer, men at i stadig føler jer som søskende. Men jeg ved det kan være svært at føle sig som søskende, hvis man er vokset op i et hjem hvor mor spiller en ud mod ens søster og tager parti.

Desværre er der mange mødre/fædre der har valgt at lade deres børn vokse op i omsorgssvigt, der som ældre også vælger ikke at huske - måske fordi det er for pinligt/ for sygt at de selv har kunnet tillade sådan noget. Eller fordi de så gerne vil viske tavlen ren, at de må fortrænge det grimme.

Jeg vil blot sige: Hvor er du heldig at du blev fjernet fra hjemmet i så tidlig en alder. Jeg håber, at din nye familie var god og kærlig. Desværre er ikke alle så heldige - men vi kæmper stadig videre

DLM skriver:

ja det er jeg glad for jeg kunne, det blev jo nærmest printet ind med blæk at jeg var dum, da det forgik fra 1-7 klasse.

men skønt i dag elsker min familie elsker mit liv

Dejligt.... 

B&J skriver:

Det må ha været rigtigt hårdt men er glad for på jeres vegne at i blev fjernet så i kunne få det bedrem og lyder til du er blevet rigtigt stærk og en vidunderlig mor selv..

Jeg er så glad for vi blev fjernet...  Det takker jeg min faster for mange gange... 

Ja jeg har det virkelig godt den dag idag... 

FruRafn skriver:

Sikke dog en skrækkelig historie:-( Synes det er super godt gået af dig at du hgar sagt fra,, og at du nægter hende at lade dine børn blive passet hos hende. Det beviser jo bare at du er enn bedre mor end hun nogensinde var:-)

Godt at nogen kan bryde den sociale arv

Og kan sagtens forstår du har droppet kontakten til hende, for livet er sgu for kort til folk der ikke behandler en godt! Jeg har selv for nyligt droppet al kontakt til min far, da jeg efter snart 25 år med kritik og en negativ holdning ikke gider finde mig i ham længere.

Hellere undvære end at nøjes med!

Hun får aldrig lov til at passe Julie eller den kommende pige... Aldrig i livet... Uanset hvor meget hun plager.... Jeg står ved det, jeg hele tiden har sagt.. 

Synes også det er flot du har sagt fra - Man kan ikke leve med en forælder der giver kritik og har negative holdninger... 

Sirimor skriver:

Først: Hvor er du stærk. Du vælger at passe på dig selv og julie! Det er inspirerende.

Jeg kan udemærket godt forstå at din mor ikke skal passe Julie - for når hun ikke havde de evner dengang, så kommer de heller ikke lige pludselig. Og du vil sikkert gå rundt med en klump i maven, hvis hun skulle kigge efter julie.

Det lyder også til at din mor, dengang som i dag gør stor forskel på jer søskende - jeg håber ikke, at det har ført til splid blandt jer, men at i stadig føler jer som søskende. Men jeg ved det kan være svært at føle sig som søskende, hvis man er vokset op i et hjem hvor mor spiller en ud mod ens søster og tager parti.

Desværre er der mange mødre/fædre der har valgt at lade deres børn vokse op i omsorgssvigt, der som ældre også vælger ikke at huske - måske fordi det er for pinligt/ for sygt at de selv har kunnet tillade sådan noget. Eller fordi de så gerne vil viske tavlen ren, at de må fortrænge det grimme.

Jeg vil blot sige: Hvor er du heldig at du blev fjernet fra hjemmet i så tidlig en alder. Jeg håber, at din nye familie var god og kærlig. Desværre er ikke alle så heldige - men vi kæmper stadig videre

Jeg vil have det rigtig dårligt med mig selv, hvis jeg lod min mor passe Julie... Det vil være på samme måde som da jeg var barn.... Så er glad for den beslutning at hun aldrig får lov til at passe hende eller den kommende... 

Min mor laver meget forskels behandling på os børn - Men altså, det er jeg ligeglad med, jeg bor så langt væk fra hende og det bedst med den lange afstand der er imellem os... Mine to søskende bor tættere på hende og kommer ved hende rimelig tit... 

Du kan tro jeg var rigtig glad for vi blev fjernet og kommer i en super plejefamilie... Idag er der kun plejefaren tilbage og ham jeg kontakt til stadig Han er min far... I mine øjne... 

Puha, hvor gør det mig ondt at læse din historie. Jeg synes, du lyder som en stærk pige, og jeg er sikker på, at den måde og det omfang du omgås din mor på i dag er helt rigtig.

KRAM til dig.

Line.

SØS skriver:

Puha, hvor gør det mig ondt at læse din historie. Jeg synes, du lyder som en stærk pige, og jeg er sikker på, at den måde og det omfang du omgås din mor på i dag er helt rigtig.

KRAM til dig.

Line.

Grim historie - Men et super godt liv idag... 

Jeg synes selv det er den helt rigtig måde jeg har valgt at gøre det på...