Det er helt klart noget jeg skal se... Andre?
Vil lige fortælle lidt om min barndom... Nogle har måske læst det før...
Min mor var så dum at beholde den mand, hun troede jo ikke på min søster og gør det stadig ikke...
Jeg kan ikke tilgive hende for denne behandling vi unger har fået og at hun har beholdt vores far efter overgrebene... Hun tror alt er godt i dag og alt er glemt fra dengang - Og nej, det er det ikke og bliver det heller aldrig...
Da vi kom i plejefamilie, kom de og besøgte os hver 14. dag (Lørdag formiddag)
Dengang forstod vi jo ikke ret meget, Jeg var 2 år og min lillesøster 8 måneder da vi blev fjernet...
Hver gang de kom og besøgte os, havde vores far altid chokolade med, de der Mini Muh tror jeg de hed...
Når jeg sad ved ham, sagde jeg hver evig enest gang, "Far du lugter af øl" Far: "det kan ikke passe" Så var der ikke mere snak der...
Vores Far valgte så ikke at leve mere, Så han hængte sig selv, og havde prøvet det op til flere gange, men det lykkes ikke de andre gange.. Men denne gang gjorde det... Det var min mor som fandt ham...
Og hun siger at falck folkene bad hende hjælpe med at få ham ned, Og det gør falck folk ikke... Det ved jeg da...
Han begik selvmordet i 1995! Jeg husker det svagt.. Husker kun vi var til begravelsen...
Jo ældre jeg blev jo mindre gad jeg besøge min mor og hendes tidligere kæreste dengang... Hun kan ikke forstå jeg ikke vil tilgive hende.. Jeg kan ikke tilgive hende for det.. Man beholder ikke en mand som har lavet overgreb på et af sine børn...
Til sidst endte det med at jeg slet ikke besøgte hende - Og jeg besøger hende heller ikke den dag idag... Jeg kan ikke holde ud at være sammen med hende...
Min storesøster gik hen og fik sit første barn da hun var 25... Det var min mor jo helt vildt glad for, og var der altid for hendes datters barn...
Os fint med mig..
Så gik jeg jo selv hen og fik Julie her i Februar 2009... Jeg og kæresten havde da håbet bare en lille smule interesse fra min mors side - Men ingenting derfra..
Den dag idag, høre vi intet fra hende, og når hun endelig ringer, er det om ligegyldige ting... Hun spørger aldrig til hvordan det går med Julie...
Når vi så straks skal op til min storesøster, er min mor der med det samme, i kan bare smide Julie af her, mens i skal op til din søster...
Og min mor får svaret Nej, Hun skal ikke passes hos dig, du passede ikke os ordenligt dengang...
Hun siger, "Jamen det er vi da ovre den tid -" Nej man glemmer ikke bare sådan noget...
Vi ser min mor 1-2 gange om året - Og har det super godt med at det er så lidt...
Min mor har svært ved at jeg kan klare mig selv og ikke har brug for hendes hjælp..
Hun sagde os til mine andre søskende, når jeg gik i fødsel, ville jeg da helt klart ringe til hende og spørge hvad jeg f.eks lige skulle gøre i denne situation - Jeg kan ikke bruge min mor til noget.. For mig er hun bare en bekendt..
Min lillesøster og storesøster snakker fint med hende - og de har sagt til mig tit, at de gider ikke snakke med hende - Men det er op til dem...
Min mor er rigtig god til at svine mig til, til mine søskende..
Skøn mor man har ikk...
Får aldrig noget sammen med min mor igen nogensinde - Og det holder jeg ved..
Min lillesøster har os fortalt mig at min mor er bange for mig, fordi jeg siger mening og skælder hende ud når hun fortjener det..
Jeg er den eneste af børnene som bor 100 km væk fra Mor og søskende - Det har jeg det rigtig godt med...
Tak fordi du læste med..
