Eva. skriver:
inpsireret af en anden tråd, sidder jeg lige og tænker på at jeg godt kunne tænke mig at høre om I er glade for at bo hvor I gør og hvorfor eller hvorfor ikke...
Det er jo ingen hemmelighed at jeg ikke trivedes ved at bo på Falster...og jeg er glad for at være flyttet...selvom jeg nok ikke havde bosat mig her hvor jeg bor nu hvis ikke jeg havde haft børn, så er det et luksusliv for mine unger (og mig) at bo her...mine forældre er genboen og det giver mig en skøn frihed..udover det så er det en ok by kulturelt, når man tænker på størrelsen...jeg bor i et stort hus alene, det ville jeg nok ikke kunen i en større by og børnene har kun 1 km til skole, gymnasie og hvad de ellers har brug for...
Hvad med jer...er I glad for jeres geografi.....eller er der plus og minusser og fordi og derfor, ligeom der også er for mig?
Og NU er det opgave...
Jeg flyttede jo fra Esbjerg til kbh igen, og regner med at blive boende i en 3-4 år og det er jeg fuldt ud tilfreds med, så vil jeg så gerne flytte til en mindre by, gerne en ø, det ville være idealt inden Nikita skal i skole, det passer også med at jeg vil arbejde på efterskole når jeg er færdig, og så har jeg da planer om at vi skal til udlandet og være/bo på et tidspunkt inden Nikita når teenageralderen, hvor aner jeg ikke - men et sted hvor vi begge og forhåbentlige hele familien til den tid
kan trives..
Jeg tror at der hvor man er i livet hænger sammen med hvor man geografisk vil trives, og der er nogle som vil trives i den samme by eller omegn hele deres liv og det er jo fantastisk for dem, jeg er bare modsat, byerne jeg har boet i har reflektere hvor jeg har været i mit liv, indtil videre har jeg boet i :
Esbjerg (født og opvokset)
Holsted (da jeg var 2-4 år tror jeg nok)
Esbjerg (opvokset)
Velling kirkeby, Ringkøbing (efterskole - gælder ikke helt)
Esbjerg
Holstedbro (HF tiden)
Esbjerg
København (Pædagogtiden)
Esbjerg (efter Nikita blev født)
København (lærertiden)
Forhåbentlig....
Samsø/fanø (arbejdet og Nikita vokser op)
Udland (med en interesseorganisation i et års tid eller to eller mere permenent base indtil teenageralderen, så må vi se hvad verdenen byder på)