Nu bliver jeg nødt til at komme ud med det..

Anonym skriver:

Herhjemme har jeg lææææææææænge, alt for længe - leget happy family !! Men det er bare sleet ikke sådan det er .. jeg er trist HVER dag pga min kæreste - han respekterer mig NUL, han hjælper overhooooooovedet ikke til herhjemme ( han arbejder fra 08.00 til 18.00 hver dag, så jeg forlanger heller ikke at han skal lave det store men bare hvis han lige ryddet op efter sig selv, det ville have hjulpet sååååååååå meget, og jeg FORSTÅR virkelig ikke hvordan han har samvittigheden til at overlade ALT til mig, jeg fatter det ikke) De få gange han har haft vores datter alene, og jeg er taget hjem til en veninde velvidende om at huset er MEGA rodet, så tænker jeg hver gang, eeej NU må han da have lavet et eller andet han kan da ikke holde ud at være i et hjem der er SÅ beskidt. Jeg kommer hjem og han sidder ved comp. hmmm .. Mig: hvorfor har du ikke ryddet lidt op? han: eej, altså jeg har passet *****?? og hun er LIGE faldet i søvn.. Yeah right.. Jeg er SÅÅÅ træt af det hele og jeg GIDER ikke det lort mere !!!!!!! det ville være SÅ meget nemmere uden ham - problemet er bare, JEG fungerer ikke uden ham 

Jeg kan ikke få mig selv til at gå fra ham.. Jeg kan ikke .. Og NEJ det nytter ikke at snakke med ham om det. Det hjælper nada.

 

Så ja, hvad ville jeg med dette indlæg?? Jeg ved det faktisk ikke engang selv .. Er bare træt af at have ''to'' børn, istedet for en hjælpende kæreste ..  

*og så gør det heller ikke så meget om i kan se hvem jeg er.. Min skrivemåde er vel lidt speciel heh..

Det var på samme måde her.. Ingen respekt fra hans side..

Jeg valgte at gå fra ham.. Bor her stadig, men leder efter lejlighed..

Jeg tækte jeg heller ikke kunne få mig selv til at gå fra ham, men jeg har det allerede meget bedre..

Du kan SAGTENS fungere uden ham.. Du skal bare lærer det først..

Jeg har det SÅ meget bedre allerede. Også selvom vi stadig bor sammen..

Red dig selv.. Du bliver ødelagt ellers..

Babyklar skriver:

 

 

kan godt forstå dig, og man bliver lidt magtsløs for man ville gerne leve sammen med ham , men ikke hans dovenhed, men hvad man lige skal gør, ved jeg godt nok ikk .. det er jo kun ham der kan gør noget, og hvis han ville gør dig glad, burde han gør det..

jaa, så han vil åbenbart ikke gøre mig glad  

MissGeoh skriver:

Det var på samme måde her.. Ingen respekt fra hans side..

 

Jeg valgte at gå fra ham.. Bor her stadig, men leder efter lejlighed..

 

Jeg tækte jeg heller ikke kunne få mig selv til at gå fra ham, men jeg har det allerede meget bedre..

 

Du kan SAGTENS fungere uden ham.. Du skal bare lærer det først..

Jeg har det SÅ meget bedre allerede. Også selvom vi stadig bor sammen..

 

Red dig selv.. Du bliver ødelagt ellers..

har i barn sammen??

Problemet er bare, jeg har aldrig nogensinde elsket så højt før og hvis jeg nogensinde skal komme over ham, så bliver jeg nødt til SLET ikke at skulle se ham.. og det er jo ikke en mulighed når vi har en datter sammen !! 

Anonym skriver:

har i barn sammen??

 

Problemet er bare, jeg har aldrig nogensinde elsket så højt før og hvis jeg nogensinde skal komme over ham, så bliver jeg nødt til SLET ikke at skulle se ham.. og det er jo ikke en mulighed når vi har en datter sammen !! 

Nej vi har ikke barn..

Det kan godt være du elsker ham, men elsker du ikke dig selv mere?

Jeg siger ikke du skal gøre hvad jeg siger, men når han ikke har respekt overfor dig, så er det jo ikke noget at samle på..

Og du kan sagtens komme over ham.. Men det tager tid..

Anonym skriver:

jaa, så han vil åbenbart ikke gøre mig glad  

har du spurgt ham om han overhovedet værd sætter dig og et liv med dig ? - for i mine ørere lyder det som om at han ikke sætter en skid pris  på jer..

MissGeoh skriver:

Nej vi har ikke barn..

 

Det kan godt være du elsker ham, men elsker du ikke dig selv mere?

 

Jeg siger ikke du skal gøre hvad jeg siger, men når han ikke har respekt overfor dig, så er det jo ikke noget at samle på..

 

Og du kan sagtens komme over ham.. Men det tager tid..

arhmen du har helt ret.

Jeg er bare i tvivl om, om det ville tage alt for længe at komme over ham.

Babyklar skriver:

 

har du spurgt ham om han overhovedet værd sætter dig og et liv med dig ? - for i mine ørere lyder det som om at han ikke sætter en skid pris  på jer..

ja det har jeg spurgt ham om..

: Han begyndt at GRÆDE (noget han normalt aldrig gør) og sagde at han ikke vidste hvad der var galt med ham, han ville så gerne men kunne bare ikke, og han anede ikke hvorfor. 

Hver gang vi har snakket om det og avtalt at nu skal alt nok blive godt så går der 2-3 dage og så er vi ved det samme igen .. 

Anonym skriver:

arhmen du har helt ret.

Jeg er bare i tvivl om, om det ville tage alt for længe at komme over ham.

Det tager tid ja.. Men det skal du nok klare..

Det er jeg helt sikker på..

Du må bare tænke på dig selv og dit barn.. Det er jo ikke kun dig det går udover..

Anonym skriver:

ja det har jeg spurgt ham om..

: Han begyndt at GRÆDE (noget han normalt aldrig gør) og sagde at han ikke vidste hvad der var galt med ham, han ville så gerne men kunne bare ikke, og han anede ikke hvorfor. 

Hver gang vi har snakket om det og avtalt at nu skal alt nok blive godt så går der 2-3 dage og så er vi ved det samme igen .. 

Ja, det holder jo heller ikk rigtig.. måske der er noget der går ham på, noget han ikke har sagt .. eller hvad ved jeg ..

håber bare så meget i finder en løsning, for det er pisse svært at gå fra en man elsker ubeskriveligt højt..

Nu er vores bebser ikke kommet endnu. Men sådan var min kæreste også i starten af vores forhold, med alt hvad der hedder husholdning. Jeg tror simpelthen ikke han så rodet og snavset som et problem, på samme måde som mig. Jeg prøvede også at snakke med min kæreste om det og det var som at snakke til en dør.

Jeg gik længe og overvejede hvad pokker jeg lige skulle gøre !!!

Det endte med jeg besluttede mig for at når han ikke ville hjælpe mig ,gad jeg heller ikke hjælpe ham(for at vise hvor meget jeg egentlig gjorde for ham). Så alt det rod han lagde rundt i huset, lagde jeg ind i hans side af sengen. så når han skulle i seng, var der lige en oprydning først.(skal lige siges at det i første omgang bare kom på gulvet, indtil det blev for meget for ham). Han fik sin egen vasketøjskurv(Han kunne ikke finde ud af at vaske tøj), som til sidst indeholdt alt hans tøj. Heldigvis gav det okay hurtig pote og han forstod alvoren i det, så han kom i gang der hjemme næsten helt frivilligt... He he

Må sige jeg havde lagt planer om at dele alt service op, så jeg kun skulle tage min egen opvask osv... Heldigvis nåede det ikke så langt. Måske lidt ekstremt, men det virkede for os eller mig må jeg hellere sige...

Nu har jeg heldigvis en mand der er super go til at hjælpe til, da han har fundet ud af hvor dejligt det er, at det ser pænt ud.