Hvad "burde" en 3-årig kunne?

Dansker i England skriver:

Min mand ved ikke, om nogen har kommenteret det, da moderen intet fortæller ham (lang historie), men tvivler på at hun ville lytte, hvis nogen sagde noget, da hun ikke mener at nogen (inkl min mand) har ret til at hjælpe til med opdragelsen af børnene.

Hmm ja okay, så er det jo godt nok svært!

Men det er da synd for drengen hvis han ingen hjælp får.

Synes det lyder vildt en dreng på 3 år ikke rigtigt kan snakke

Vores datter er 2 år og 3 måneder og siger alt, man kan føre lange sætninger med hende osv.

TbCp skriver:

Hmm ja okay, så er det jo godt nok svært!

Men det er da synd for drengen hvis han ingen hjælp får.

Nalle skriver:

Synes det lyder vildt en dreng på 3 år ikke rigtigt kan snakke

Vores datter er 2 år og 3 måneder og siger alt, man kan føre lange sætninger med hende osv.

JustAnotherName skriver:

Vores datter er 3½ år nu.

Hun taler flydende...og meget!
Sproget er rent og fejlfrit (kun små udtalelses-fejl engang imellem)

Hun går uden ble i dagstimerne, men "tør" stadig ikke gå på wc.
Så hun har ble på, mens hun sidder på potten og tisser/prutter.
Og så bruger hun ble når hun sover.

Hun bruger ikke sut mere. Den gik hun af med kort efter hun fyldte 3 år.

Hun har helt klart forståelse for, hvad der er rigtigt og forkert
....Dermed ikke sagt, at hun altid holder sig kun til det rigtige, hehe.
Fx. ved hun nu, at man ikke BØR række tunge, men så er hun snu nok til at gøre det under dække af, at hun " bare lige slikker sig på læberne".

Motorisk er hun også sådan rimeligt med, tror jeg. Hun har en god balance og kaster sig ud i de fleste udfordringer, men formår også at forudse, når det er "for stor en mundfuld" for hende. Og så er hun god til at bede om hjælp.

Hun tegner og elsker det, og der er begyndt at kommer ansigter og forklaringer til. Men stadig ligner tingene ikke helt noget, som man som voksen sådan lige selv tydeligt kan se.

Blandt andre børn har hun det godt. Hun er nysgerrig og vellidt. Men også en meget omsorgsfuld og kærlig pige, som giver knus og passer på (især når det gælder sin lillesøster).
Hvis nogen er "dumme" ved hende, så bliver hun ked af det, fremfor at hævne sig. Selvfølgelig kan hun også skubbe eller slå, men det sker sjældent. Så opdragelsen og forståelsen af "rigtig og forkert adfærd", er også ved at være forstået.

Hun ELSKER musik, og at synge og danse.
Og så er hun ikke bleg for at fortælle en god historie .....Så bruger hun fx. billederne i en bog, og fortæller udfra dét. Og hun husker godt!

Hun kender og genkender steder vi har været, navne og ansigter. Særligt på dem vi ser mest, selvfølgelig.
Hun ved at far også har et andet navn end far, og at mor også hedder Katrine ....og mormors navn, og farmor, farfar, 3 x fastre + hunde mv. Navne på alle. Og husker oplevelser. Og genkender i lang tid efter, steder vi har været før.

Jeg ved ikke, hvad der er "almindeligt". For børn udvikler sig jo i ryk på forskellige måder og forskellige tidspunkter.
Det handler nok også meget om interesser, og hvad forældrene snakker med dem om, opmuntrer dem til, osv..

Vores datter er jo heller ikke lige langt fremme på alle punkter.
Fx. havde jeg troet, at hun vile have været af med bleen for et halvt år siden. Men på dét punkt  har hun det svært, og tager laaaang tid. Nu er hun halvvejs renlig (blefri i dagstimerne), men det tager stadig lang tid, før vi får den HELT af hende, kan jeg se.

Men de ting der "halter", skal jo nok komme .... før eller siden! 

Jeg tænker også at det kunne være ørerne det er galt med. Og så har jeg faktisk en veninde, hvis søn var meget længe om at tale og i en alder af 6 stadig talte meget dårligt. De har først nu fundet ud af at hans tungebånd er for kort - efter laaaang tid med talepædagoger osv. Så det var måske også værd at få tjekket dét, hvis I alligevel tager ham til lægen.

Min nevø der blev 3 år i december, har også et meget dårligt sprog. Han snakker kun med 1 ord....han kan altså endnu ikke tale i sætninger. Forsøger han på det, så forstår man det virkelig ikke. Der er også nogen børn, der faktisk først begynder at tale sådan rigtigt, når de kan snakke fejlfrit....dvs. at lige pludselig snakker de i lange sætninger. Men jeg tror nu at det mest normale er, at det kommer efterhånden.

Min egen søn havde også problemer sprogligt, men slet ikke i det omfang du beskriver. her handlede det om udtalefejl, og skyldtes at han var ørebarn, og kunne ikke høre ordentligt. Da vi fik styr på ørenene, gik det stærkt med at tale rent.

Men børn er forskellige....nogen er langsomme sprogligt, hvor de så er hurtigere motorisk....hvordan ser det ud der?

Det er jo selvfølgelig vigtigt at snakke meget med dem, for så på den måde at give dem et større ordforråd. De skal jo høre hvert enkelt ord rigtig mange gange, før de selv kan sige dem. Når der skal laves mad, så kan man jo tage barnet med ud i køkkenet, og så fortælle, hvis man tager en gryde, sådan at de får sat ord og ting i forbindelse med hinanden. men snak snak snak med barnet....så skal det nok komme

Dansker i England skriver:

Min bonus søn er 3 år, og nu har jeg mødt ham et par gange (en fantastisk sød dreng), men jeg er ret overrasket over, hvor lidt han "kan". Hn bruger stadig ble 24/7, og han har slet ingen sprog, kun lyde - min datter på 19 mdr har flere ord end ham. Så jeg undrer mig over, hvad han "burde" kunne - hvad som er "normalt" for en helt almindelig 3-årig. Jeg føler (og manden har det på samme måde), at han er bagefter. Råd og erfaringer om hvad man kan gøre for at hjælpe ham modtages med tak.

Jeg ville da helt sikkert få ham vurderet af læge og SP.
Det lyder, da som om der er noget helt galt mht. stimuleringen

Kærligst
Sussie

Hej.

Vil også ligesom andre mene, at der muligvis kan være fysiske årsager til, at han ikke snakker endnu.

Kender en lille fyr, som heller ikke snakkede på det tidspunkt der, og der fandt de ud af, at der var tryk(eller var det undertryk....husker ikke) i øret, så han hørte ret og slet ikke rigtigt. Da han først fik lagt dræn i ørene og faktisk begyndte at høre som andre, blev han en helt anden dreng, og nu er han begyndt i skole og er rigtig god sprogligt set!

Det er trist, når børnene kommer i klemme på den måde der pga skilsmisse. Håber, det ordner sig alligevel!

Færst vil jeg som alle andre sige, at I skal få tjekket hans hørelse.

Hvis denne er normal, må I igang med at stimulerer hans sprog. I skal selvfølgelig tage en snak med pædagogerne i børnehaven om, hvordan de oplever ham i hverdagen. Jeg forstår ikke, at de ikke har kommenteret det og indkaldt til en samtale, hvis han reelt ikke har et sprog?

Men for at styrke sproget, er det en god ide at øve rim og remser, synge med fagter, læse bøger og evt. have en dialogisk oplæsning, hvor han også tvinges til at snakke om billederne og hvad der sker.