Ihh hvor er det flot at du har tabt dig..

Du er for sej!

Tutter skriver:

Hvor er det flot

tak man bliver jo helt ´bit af motion center så er det lidt nemmer og især når man er på den rette linje

B&J skriver:

tak man bliver jo helt ´bit af motion center så er det lidt nemmer og især når man er på den rette linje

Præcis

Macrolf skriver:

Jeg har jo tabt mig de her 40 kg, mangler stadig 10-15 kilo men er ikke længere decideret fed.

Det undrer mig dog at alle roser mig og syntes at det er en hel bedrift at jeg har tabt mig. Både dem som står mig meget nær og folk jeg kun kender kommer og siger at det er mega godt gået.

Helt ærligt, det er da ikke noget særligt. Det er jo et simpelt regnestykke, jeg har indtaget færre kcal end jeg har forbrændt. Jeg har længe vidst at jeg var for fed og har hele tiden vidst at når det engang blev et problem for mig, jamen så ville jeg tabe mig, det besluttede jeg så en tirsdag eftermiddag og så gjorde jeg det.

Jeg undrer mig bare over at så mange syntes det er noget særligt. Jeg er jo ikke blevet et bedre menneske eller har løst livets store mysterier..

Måske de her mennesker ved, at det for de fleste er rigtigt svært at tabe sig?
Jeg bliver lidt ked af dit indlæg - for ja, det er sgu simpel matematik, men så firkantede er tingene heller ikke altid.
Man bliver som regel overvægtig af en grund. Den åbenlyse grund er selvfølgelig indtag af forkerte madvarer. Men denne grund dækker som regel over et andet problem.
Og dét kan være utroligt svært at behandle.

Når du skriver som du gør, så synes jeg, at det har en tone af at være nedladende. Og det er sandsynligvis ikke det, du er ude på.

Og nej, det gør dig ikke til et bedre menneske, at du har tabt dig - men det gør dig til et sundere menneske

Til sidst vil jeg alligevel sige, at jeg synes, at det er skideflot, at du har tabt dig! Det er meget sejt gået!

Secrets skriver:

Det synes jeg faktisk er en ret fræk holdning at have. For rigtig tit er der psykiske ting involveret i fx den overspisning, som har resulteret i overvægt. Så kan det godt ske, at det er nemt at tabe sig i princippet, men man er også nødt til at ændre de tankemønstre der førte til vægttabet uanset hvor meget man vil det, og det er fandme svært. Jeg har tabt 25 kilo, og ja. Selve det at tabe sig er ikke svært. Men det er rigtig hårdt på samme tid at kæmpe med alle tankerne og følelserne, der førte til overvægt i første omgang. Og det var skam ikke pga. mangle på vilje! Tvært i mod. Derfor synes jeg faktisk det er lidt flabet bare at sidde og sige at det da ikke er flot at tabe sig, og det bare er total nemt. Der er mange faktorer der spiller ind!

Jeg bader mig og soler mig i den ros jeg får, og den er en god grund til at holde fast i vægttabet. 

Macrolf skriver:

Jeg har jo tabt mig de her 40 kg, mangler stadig 10-15 kilo men er ikke længere decideret fed.

Det undrer mig dog at alle roser mig og syntes at det er en hel bedrift at jeg har tabt mig. Både dem som står mig meget nær og folk jeg kun kender kommer og siger at det er mega godt gået.

Helt ærligt, det er da ikke noget særligt. Det er jo et simpelt regnestykke, jeg har indtaget færre kcal end jeg har forbrændt. Jeg har længe vidst at jeg var for fed og har hele tiden vidst at når det engang blev et problem for mig, jamen så ville jeg tabe mig, det besluttede jeg så en tirsdag eftermiddag og så gjorde jeg det.

Jeg undrer mig bare over at så mange syntes det er noget særligt. Jeg er jo ikke blevet et bedre menneske eller har løst livets store mysterier..

Altså jeg syntes personligt det er FLOT... og jeg ville sige det samme til dig hvis jeg mødte dig ....

Nej måske er det ikke det helt store at smide de skide kilo - men for meget overvægtige mennesker kræver det altså en hvis viljestyrke at tabe de her kilo, at komme i gang og ikke mindst holde det bagefter...

Min bedste veninde har tabt 52 kilo - og jeg kender hende som person inden i, jeg ved hvor svært det var for først at komme i gang mangle støtte fra hende mand (i dag x-mand) og tage kampen op alene ...

Men det var ikke bare lige til, det ved jeg... I dag er hendes evige kamp jo så med at holde det og det har hun gjort nogle år nu - Der er sket meget i hendes liv efterfølgende og hun har "ryddet kraftigt op"

Nå men TILLYKKE med dig vægttab - for jeg syntes sgu det er sejt at tage så stort et valg i sit liv, som jeg syntes det er at tabe de her kilo...

Knus fra Pia.

Macrolf skriver:

Det er simpelt nok, jeg har ikke seriøst ønsket at tabe mig før nu, jeg har ikke været på nogen halve mislykkede kure men har levet med hvordan jeg så ud indtil jeg fik nok og smed det

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det i realiteten nemt nok at tabe sig, man skal bare indtage færre kcal end man forbruger

Ved ikke hvorfor I er flere der misforstår mig, jeg må have udtrykt mig uklart. Jeg kan godt lide komplimenter men jeg syntes bare ikke at det er nogen særlig stor bedrift at tabe sig, altså jeg mener bare at det er jo bare at sørge for der er underskud på kcal kontoen

Det kan godt være du ikke synes det er så svært at tabe sig, at du mener at det blot er et simpelt regnstykke.....men sådan er det langt fra for alle.

Jeg vejede 40 kilo for meget og tabte mig så 25 kilo (mangler stadig 15 kilo). Og jeg synes bare det var en kamp, en kamp for at hold mig fra alt det jeg spiste før....skulle hele tiden sige til mig selv, at jeg bare ikke måtte få det jeg fik før. Jeg synes bare det var svært, men vidste så også godt, at jeg skulle tabe mig for at komme til at gå igen.....og det var helt sikkert det der gjorde, at jeg i det hele taget kæmpede videre. For jo jeg synes det er en hård kamp at tabe sig....måske skyldes det også, at jeg har rigtig svært ved at tabe mig, både pga. at jeg har en stofskifte-sygdom, men også fordi jeg ikke kan dyrke motion.

Så jo i min verden var det en bedrift, for det var rigtig rigtig svært for mig.

Det er dejligt det er så nemt for dig, så vil det også gøre det meget nemmere for dig, at holde vægten dernede, når du er færdig med at tabe sig.

For dig er det måske ikke en bedrift at tabe sig, fordi du jo har så nemt ved det. Men for mange andre, er det ikke så ligetil at tabe sig, og er en kæmpe kamp.

Til sidst vil jeg ønske dig pøj pøj med at komme af med de sidste kilo. Det skulle også være de sværeste kilo at komme af med, men med din viljestyrke, er jeg sikker på at det nok skal lykkes for dig

Jeg har jo tabt mig de her 40 kg, mangler stadig 10-15 kilo men er ikke længere decideret fed.

Det undrer mig dog at alle roser mig og syntes at det er en hel bedrift at jeg har tabt mig. Både dem som står mig meget nær og folk jeg kun kender kommer og siger at det er mega godt gået.

Helt ærligt, det er da ikke noget særligt. Det er jo et simpelt regnestykke, jeg har indtaget færre kcal end jeg har forbrændt. Jeg har længe vidst at jeg var for fed og har hele tiden vidst at når det engang blev et problem for mig, jamen så ville jeg tabe mig, det besluttede jeg så en tirsdag eftermiddag og så gjorde jeg det.

Jeg undrer mig bare over at så mange syntes det er noget særligt. Jeg er jo ikke blevet et bedre menneske eller har løst livets store mysterier..

Jeg må finde mig enig med dig her. Jeg er ikke en af dem der brager ud i klapsalver over at folk taber sig, for som du siger, så er det bare kostomlægning og motion. Done. Finito. 

Og det er så der er at jeg har fået hug mange gange - men jeg mener virkelig ikke at det kan være så svært. Ønsker man at tabe sig, så gør man det. Jeg kan helt ærligt ikke holde ud at høre på folks ynk om at de er overvægtige. Nu fremstår jeg som en "kold" person der ikke besidder empati - men det gør jeg altså! Og jeg støtter også venner/eller hvem det nu er, der skal tabe sig, men jeg sidder ikke og trøster dem. Jeg opmuntrer dem, siger at de godt kan osv. For sværere er det faktisk ikke. 

Selvfølgelig kan det være SUPER hårdt psykisk, men det er "bare" en del af det ved at tabe sig - og der giver jeg også gerne et kram, og påpeger hvordan fremtiden kan se ud, hvis man taber sig. Og man KAN godt! Jeg forstår godt at nogle kan være overvægtige af psykiske årsger, såsom trøstesårisning, og at der kan være  noget biologisk såsom piller man tager der øger ens appetit/hvad ved jeg. Men man kan stadig godt! 

Jeg er desværre også en af dem der synes der mangler lidt respekt for dem der har det svært med at tabe sig !!!! og jeg bliver ret provokeret at den manglende forståelse for folk der ikke bare lige kan tabe sig.

Fedt for dig det er legende let !!! og ja madlog er et fantastisk redskab og  mange taber sig rigtig fint.

Jeg er også på madlog og har tabt 42 kg på 8 md og er meget glad for det.  Jeg har personligt ret svært ved at modtage komplimenter og har nogen gange følelsen af hvad mon de har tænkt om mig førhen.... når nu alle kommentere hvor flot jeg er nu.

Du heldige når du tror på at nu er du slank for evigt og det bliver let som en leg. ( håber det bliver tilfældet for dig)

men vær sød at respekterer at der er mange der har store problemer, som du jo også kan se i debaterne på madlog - nogen kan ikke stoppe igen,  mange har spiseforstyrrelser og en stor gruppe opgiver ret hurtigt fordi de ikke magter det.

Jeg er en af dem der er i kategorien spiseforstyrret ( ihvertfald ifølge min diætist). Enten så har jeg kontrollen over maden og jeg taber mig eller også har jeg ikk - det er ikke med min gode vilje jeg har det sådan og jeg kæææææmper hver eneste dag for at få et naturligt forhold til mad og jeg ved godt det ikke er tilfældet endnu og der er laaaaaang vej.

Jeg har kontrollen over maden nu (i det store hele), men så meget jeg ikke kan give slip og spise bare 30 kcal over uden at jeg så skal kæmpe med ikke at stikke fingeren i halsen for at være sikker på jeg ik har spist for meget. 

Jeg kæmper hver eneste dag med at give lidt slip - tillade mig selv at spise bare lidt snolder eller lignende. Men pt kan jeg ikke det er enten eller - altså ender det men overspisning eller intet.

min fornuft ved godt at det er tåbeligt - men hvis du/ eller andre kan give mig svaret på hvorfor jeg så alligevel ikke kan styre det vil jeg med glæde tage imod de gode råd

Jeg appelerer slet slet ikke til at nogen skal ynke mig eller synes det er synd eller forstå. Jeg prøver bare at forklarer at der altså er andre synsvinkler på det at tabe sig/ være overvægtig og jeg godt kunne tænke mig at der generelt ville være en større forståelse for dette i det ganske danske land.

F.eks. er min oplevelse at selv folk der er ansat som diætister,  sige at de ikke har ekspertise til at hjælpe spiseforstyrrede - de 2 jeg har snakket med er mega dygtig til at kostvejlede, holde gejsten/ rose fortælle hvad man skal gøre for at tabe sig ( få kcal).  Men da det kom til selve det at være spiseforstyrret måtte de erkende de ikke kunne hjælpe mig - De er heldigvis ærlig og kompetet nok til at sige de var bekymret for mig og ikke kunne hjælpe nok og vil sende mig videre. Jeg skulle ringe til min egen  læge og blive henvist til en der havde speciale i spiseforstyrerde mennesker - her står jeg så nu for han kunne ikke henvise til en diætist med speciale i spiseforstyrrelser, for han kender ik nogen.

Så anerkendt er det så at være spiseforstyrret og kan faktisk se på en gruppe i madlog - at der er folk som skulle være behandlet for bullimi f.eks. som stadig er stolte hvis de kun har kastet op en gang om dagen - ALTSÅ her snakker vi om folk der burde være hjulpet.

Puha sikke en lang smørre bare for at sige at jeg synes dit statment er meget unuanceret.

Jeg er så til gengæld ved at blive idiot af dem der stiller det op som et simpelt regnskab

Så simpelt er det regnskab faktisk ikke, når det kommer til stykket. Ikke alle kan tabe sig ved, at forbrænde mere end de indtager - jeg er een af dem. Jeg indtager ca. 1.500 kcal om dagen og forbrænder mere - men alligevel har jeg lige taget fem kilo på. Grunden til det er at jeg ikke har taget hensyn til min insulinproduktion, som er for stor. Det vil sige, at den fjerner dobbelt så meget sukker fra mit blod end den skal, og jeg derfor får den dobbelte mængde sukker skudt ind i mine muskler - som igen skyder det videre som fedt i min bughule. Og vi er ca. 10% af den danske kvindelige befolkning i den fødedygtige alder der har det problem.

Det er FLOT når folk taber sig. For når kroppen een gang har været på en maksimalvægt, så vil den søge at komme derhen igen. Det er derfor på ingen måde et simpelt regnestykke eller noget man 'bare' gør. BASTA