At noget af det bedste jeg ved bliver en del af mit liv igen.
Indtil jeg begyndte i gymnasiet havde jeg redet i 11 år. Jeg var begyndt at komme op på et rimlig godt niveau, og den hest jeg red på blev jeg faktisk tilbudt for 20.000 kr, men jeg havde ikke råd. Det er jo hundehamrende dyrt at have hest.
Nå, men jeg fik en rigtig god veninde igennem ridning, og vi fik gjort så vi red sammen! Jeg red dog kun 1 gang om ugen da det var det der var råd til, men jeg hjalp til frivilligt på rideskolen nogle gange og red hestene i ferierne osv. Men, min veninde skulle på efterskole og jeg skulle starte i gymnasiet og fandt det dumt at fortsætte ridningen, når jeg ikke blev bedre ved hjælp af rideskoleundervisning.
Men!! Jeg savner at ride SÅ meget! Så nu tog min veninde og jeg ned på rideskolen vi gik på sammen, og vi begynder allerede fredag! På "vores" heste! Jeg så Sofie, som jeg blev tilbudt at købe, lige igår, og det er SÅ ærgeligt at hun går til spilde ved at være rideskolehest, men NU kommer jeg og begynder at arbejde med hende igen. Jeg fik trænet hende op til at gå SÅ flot når hun blev arbejdet med, men nu spænde de hende ind, så hun er tvunget til at gå til biddet - uden at gå til biddet rigtigt. Men hun har det godt og det var SÅ godt at se hende igen.
Nu skal det bare blive fredag... 
(meningsløst indlæg, I know, måtte bare dele min glæde!)
Anmeld
