Hvad tænker du når du ser?

jeg er nok lidt gammeldags, så et sådan udseende ville springe mig i øjnene. Men, jeg ville heller ikke udlede om det er en god eller en dårlig mor udfra hendes udseende, så længe barnet ser sundt og veltilfredst ud. Men jeg tænker dog lidt længere frem, hvordan vil en sådan mor blive modtaget i forældresamarbejde i børnehave og skole, og hvordan vil barnet, senere hen, når det begynder at tænke over tingene, opfatte sin mor kontra de 'kedelige' mødre til dem, han/hun går i klasse med. Det er ikke nødvendigt at barnet vil syntes at moderen er sej, det kan også være hun er pinlig... Men alt det må jo være hendes eget problem, men ja, - det er ca. det jeg tænker...

Og, åh jo, jeg elsker også store hunde, en 'kamphund' er ingen kamphund, bare den er velopdragen, og man respekterer dens grænser...

Dusty skriver:

En ung mor- med synlige tatoveringer, pircinger, stort sort og pink hår, korte nederdele og en stor hund?

Dømmer du folk på deres stil, eller er du ligeglad bare børnene ser glade, pæne og sunde ud?

Kom frisk,. vil hører jeres meninger

Jeg kigger da en ekstra gang, den slags tiltrækker jo opmærksomhed, men jeg har INTET i mod det. Ens stil siger ikke en meter om hvor god en mor er, og er sikker på at en sådan pige kan være en 10x bedre mor end den sædvanlige villa-volvo-vovhund kvinde med det nyeste nye mærketøj, som altid ser helt "perfekt" ud

Jeg tænker, at sådan ville jeg aldrig gå rundt, men hun giver måske barnet det hun skal... Det kunne være at barnet har det bedre end dem fra familie med forældre som arbejder rigtigt meget, lægger dem i seng meget tidligt for de skal have aftener for sig selv og for deres hobbier og når børnene alligevel er oppe kl06 så kan de ligeså godt afleveres kl07. De holder ferie derhjemme, så de andre ikke vil komme og dømme dem, at de ikke laver noget med deres børn, og måske holder de også nogle dyr ferie. Men så er det tilbage på rutinen, hvor forældrene synes, at begge to skal arbejde i fuld gang og veligholde hver eneste aften til hobby, fjersynet og film for sig selv... Så efterhånden tænker jeg ikke så meget mere på deres udseende, men hvordan de klarer sig med børnene!

 

En ung mor- med synlige tatoveringer, pircinger, stort sort og pink hår, korte nederdele og en stor hund?

Dømmer du folk på deres stil, eller er du ligeglad bare børnene ser glade, pæne og sunde ud?

Kom frisk,. vil hører jeres meninger

Jeg er nok en af dem du nævner der idét jeg har det meste af min venstre arm tattoveret og også synlige piercinger i ansigtet, går til tider lidt goth klædt eller sådan lidt army/ casual agtigt eks bukser med huller i, hængerøvsbukser o.l! Sammen med mit knaldsorte hår vækker det tit opmærksomhed og gør mig til "en type".... 

Som regel ser man ikke mine tattoveringer medmindre der er sommer.......-  og jeg kan love dig for, at jeg fik mange blikke sidste sommer b.la i Zoologisk have eller i det hele taget når jeg var ude med min søn.

Nogle blikke er nysgerrige blikke mens andre uden tvivl er dømmende. Jeg oplevede b.la at der stod en far til et barn i klapvogn udenfor Zoologisk have og talte med nogle mennesker, de stod ligesom i vejen så jeg ikke kunne komme forbi for, at forlade Zoo - efter jeg havde stået der i et stk tid og ventet på, at de ville flytte sig spurgte jeg om de ikke ville være søde, at lade os komme fordi .... Han svarede "hvis du mener jeg står i vejen, så kan du vel bare gå udenom"???? Kæft hvor var det et uforskammet svar og ikke nok med det, så kunne jeg jo se måden han kiggede på mig på - sådan et nedladende blik.

Men alt i alt vil jeg mene, at jeg ikke tager mig af det for jeg plejer jo bare, at smile til dem og så bliver de jo bare lidt forlegne og enten kigger væk eller så smiler de igen

Jeg er jo lige flyttet fra Kbh til en meget lille by og jeg fornemmer helt tydeligt mange blikke - men jeg vælger, at tro det er af nysgerrighed da man ikke ser så meget af "min slags" her i byen. - Endvidere er jeg meget forfængelig og synes selv jeg kan bære min stil og er stolt af den!!

Jeg tænker ikke så meget over det da jeg har kendt en del der så sådan ud og var gode mennesker på mange måder. Men jeg tænker det må være svært at få et arbejde (og ingen af dem jeg har kendt er så sådan ud havde sådan et arbejde).
Men ikke negativt ment, men jeg voksede lidt fra dem fordi de så sådan ud (og måske ikke havde gang i så meget derudover) og derfor "forventer" jeg at andre også vokser fra det tror jeg.
Det eneste rigtigt negative det er altså hunde! Store eller små, jeg kan bare ikke lide dem og slet ikke deres efterladenskaber over det hele.. Beklager

Jeg er ligeglad med hvordan folk ser ud.

Den mest smarte type med det "rigtige" tøj kan være den værste mor.

Mine forældre var selv spidserne i byen,kæmpe hus og gode stillinger-Folk kunne jo så bare ikke se hvad der foregik bag de 4 vægge.

Forældreevne vurderes forhåbentligt ikke udfra folks udseende.

Dinna88 skriver:

Haha, nej hvor godt. Det kunne næsten være mig det der.

Jeg har en synlig, stor tatovering, piercinger, rødt hår og så vil jeg SUPER gerne have en lækker, stor vapser  Og så går jeg tit rundt med min niece på armen, der nemt kan ligne min datter. 

Jeg dømmer ikke ud fra hvordan folk ser ud. Udseendet siger intet om hvordan man er som person (jeg er f.eks. bestemt ikke rocker, som jeg er blevet kaldt). Det eneste jeg kan have et problem med ang. hunde er hvis den har fået klippet ører og hale. 

haha griner Dinna

Du er en ROCKER Du så farlig er du

Fru Nielsen skriver:

Jeg ville tænke at sådan håber jeg ALDRIG min datter kommer hjem og ser ud......

Men jeg vil ikke tvivle på hendes evne som mor ud fra hvordan hun ser ud, da de to ting intet har med hinanden at gøre....  Hun kan være en helt fantastisk mor, trods hendes ydre.....

 

Lige mine ord snuske

Dusty skriver:

En ung mor- med synlige tatoveringer, pircinger, stort sort og pink hår, korte nederdele og en stor hund?

Dømmer du folk på deres stil, eller er du ligeglad bare børnene ser glade, pæne og sunde ud?

Kom frisk,. vil hører jeres meninger

Hva er der galt med tatoveringer? Jeg har selv en, dog ikke volsom stor...

Altså.. alle forældre kan ikke være ens.. Heldigvis... Der findes mange forskellige mennesker i verden, og vi skal alle have lov til at være her...

Jeg ville tænke at hvis børnene ser glade og sunde ud, så al respekt til moderen fordi hun tør stå ved hvem hun er og hvordan hun ønsker at se ud... Også selvom der er en norm i samfundet som dikterer at mødre helst skal se lidt kedelige ud eller følge en bestemt mode....... for at blive betragtet som "ordentlige".........

Men den store hund til gengæld....... Den ville jeg dømme på... Det kommer selvfølgelig an på hvilken slags stor hund det er, og om hun ser ud til at have styr på den..... Kamphunde er i min verden fuldstændig uansvarligt at rende rundt med.... Og jeg hæfter mig også ved at jeg  endnu ikke har set en kamphund med den  lovpligtige mundkurv........... Ja undskyld jeg siger det, men det vidner ikke kun om uvidenhed, uansvarlighed, men i den grad også arrogance..... Så uanset hvilken stil denne moder end måtte have........... Hvis det er en kamphund hun har........ ja så bliver der altså rystet på hovedet....... Sorry....