Se lige her .. Mobbeoffer får nok ...

Jeg har helt ondt i maven over dét kast!

Jeg forstår godt, at mobbe-offeret er nået derud, hvor han ikke kan holde til mere, men... puh, det kast gør et eller andet ved mig. Og så dét, at han vakler rundt bagefter.

Jeg synes desuden, at det er uhyggeligt og frastødende, at mobberen er totalt ligeglad med, at der er et menneske for enden af hans knytnæve. Et menneske, der bliver påvirket fysisk og psykisk af hans mobberi. 

helt enig

ja mobning er det værste man kan komme ud for. Det er virkelig synd for din søn, håber der findes en løsning på det, for det kan virkelig gå ud over ens skolegang og i det heletaget ens liv at blive mobbet

Ja nu er jeg så heldig at Mark altid kommer og fortæller mig, når han har haft en dårlig dag i skolen. Så han er heldigvis ikke en af dem, der lukker det inde i sig selv. Jeg har også været rigtig god til at forklare ham, at det er rigtig godt at han kommer og fortæller mig det, for ellers er det jo svært for mig at hjælpe ham. Jeg har også fortalt ham, at man ikke er en sladrehank, fordi man fortæller sådan noget derhjemme. Jeg tror det er vigtigt at gøre sådan noget klart overfor sine børn. For jeg tror faktisk, at der er rigtig mange mobbe-ofre, der holder det inde i sig selv, uden at fortælle det derhjemme. Enten fordi man er bange for at være en sladrehank eller måske fordi man synes det er flovt. Men det er jo netop ikke flovt at fortælle det, det er mere flovt at være den der mobber.

Han har heldigvis en god lærer, så hun skal nok få sat en stopper for det for en periode. Men det er lidt svært, fordi den dreng meget nemt tænder af. Måske pga. hans adhd...det ved jeg ikke. Har i hvert fald en aftale med læreren om at jeg ringer, når den er gal igen.

Ja jeg synes faktisk det er iorden. Forstå mig ret. Jeg synes vold er forfærdeligt. Men har selv været mobbeoffer, og ved hvordan filmen kan knække.

Jeg tror den lille dreng skal være glad for stadig at være i live, så stor som den anden var. Hvis det for alvor havde slået klik for ham, havde den lille være fortid.

Men typisk at han bliver smidt hjem. Det er den der græder højest efter en slåskamp der får ret. Uden at nogen gider undersøge hvad der reelt er sket.

Min kæreste siger ofte (i spøg) "Vold løser alt", og jeg har aldrig givet ham ret endnu - men her giver jeg ham ret. Jeg går ikke ind for vold, men hvis min søn nogensinde skulle stå i samme situation som Casey gør her (han har det heldigvis rigtig, rigtig godt i sin skole, og der er INGEN mobning), så håber jeg virkelig, at han ville stikke ham en lige højre! Den lille lort har garanteret slået ham Casey 150 gange før, og han har virkelig fortjent den tur han får! Men jeg tror ikke engang han har lært af det, for han griner bare af det, selvom han knap kan stå oprejst..! Hvis han ikke bliver stoppet, bliver han et virkelig ubehageligt menneske - mere end han allerede er!

KaLee skriver:

Kalder i det der at gå amok?

Jeg troede det ville være langt værre, udfra hvordan det beskrives og også folks reaktioner her.. 

Jeg kan nu godt forstå ham casey, for den lille lort skulle jo bare spille smart.. så selvom jeg ikke går ind for vold, så havde han satme fortjent den dukkert ned i asfalten... 

Det havde været for meget hvis Casey havde hoppet på ham eller sparket ham efter han lå ned - han går efter det ene træk, og det synes jeg sq er fint...

At han så bliver smidt hjem - dårligt træk!!!  

 så enig...

Jeg synes simpelthen bare at det er så meget i orden, at han sætten den lille l*** på plads 

Jeg er selv blevet mobbet i flere år, og intet var federe, end den dag, hvor jeg konfronterede min værste plageånd. Han blev såååå bange for mig, og jeg ville kunne genkalde den følelse i kroppen over, at jeg sagde fra. 

Carina1977 skriver:

Ja nu er jeg så heldig at Mark altid kommer og fortæller mig, når han har haft en dårlig dag i skolen. Så han er heldigvis ikke en af dem, der lukker det inde i sig selv. Jeg har også været rigtig god til at forklare ham, at det er rigtig godt at han kommer og fortæller mig det, for ellers er det jo svært for mig at hjælpe ham. Jeg har også fortalt ham, at man ikke er en sladrehank, fordi man fortæller sådan noget derhjemme. Jeg tror det er vigtigt at gøre sådan noget klart overfor sine børn. For jeg tror faktisk, at der er rigtig mange mobbe-ofre, der holder det inde i sig selv, uden at fortælle det derhjemme. Enten fordi man er bange for at være en sladrehank eller måske fordi man synes det er flovt. Men det er jo netop ikke flovt at fortælle det, det er mere flovt at være den der mobber.

Han har heldigvis en god lærer, så hun skal nok få sat en stopper for det for en periode. Men det er lidt svært, fordi den dreng meget nemt tænder af. Måske pga. hans adhd...det ved jeg ikke. Har i hvert fald en aftale med læreren om at jeg ringer, når den er gal igen.

Det er godt, at han gør det. Jeg er så enig med dig. Det er meget vigtigt, at børnene ved det er okay at fortælle det. Årh kunne du ikke ha været min mor for 20 år siden Der er rigtig mange der holder det for sig selv (jeg var en af dem) og det skal man slet ikke.

Dejligt han har en god lærer, der kan hjælpe desværre var det min lærer der var min mobber

jeg håber da den anden dreng får noget hjælp til sit temperement

DLM skriver:

Det er godt, at han gør det. Jeg er så enig med dig. Det er meget vigtigt, at børnene ved det er okay at fortælle det. Årh kunne du ikke ha været min mor for 20 år siden Der er rigtig mange der holder det for sig selv (jeg var en af dem) og det skal man slet ikke.

Dejligt han har en god lærer, der kan hjælpe desværre var det min lærer der var min mobber

jeg håber da den anden dreng får noget hjælp til sit temperement

Åhh hvor er jeg ked af at høre, at du er blevet mobbet som barn....og så af din lærer. det hører jo ingen steder hjemme. En lærer skal jo vise et godt eksempel. Måske det var derfor du holdte det inde i dig selv? Netop det faktum at det har været læreren, må have været så meget sværere for dig.

Min lillebror blev også mobbet i skolen, og der var læreren ikke særligt god til at ta sig af det. Hun sagde ligefrem til min mor, at det var min mors egen skyld, fordi hun mente at min mor ikke havde nok tid til ham (hun studerede til pædagog). Kan så ikke se, hvorfor skylden skulle kastes over på min mor...ligegyldigt om hun havde meget travlt eller ej, så kan det jo ikke ligefrem få andre børn til at mobbe min lillebror. Skal så siges at jeg ikke husker hende, som en der ikke havde tid til os. tværtimod var hun der altid, og det til trods for at hun havde 2 handicappede børn. Tror bare at den lærer ikke rigtig gad tage sig af det....så var det lettere bare at kaste den videre over på en anden.

Desværre var der ikke så meget fokus på mobning for blot 10-15 år siden, som der jo er idag. Og det ser man jo resultatet af idag. Der er jo mange der udtaler sig, at de som voksen er blevet præget af mobningen i forskellige grader. Jeg kan bare blive så gal over, at man var blind overfor det dengang.

Synes den lærer du havde, skulle have haft sparket. Man egner sig ikke ligefrem til lærer, når man ikke behandler sine elever godt  Jeg ved ikke om det ville have haft hjulpet dig, at fortælle det til dine forældre, idet at det jo var læreren, der var problemet. Men måske kunne den viden, have givet dine forældrre muligheden for at kunne hjælpe dig. Måske at skifte skole, hvis læreren ikke var til at sætte på plads.....eller bare det at lette hjertet, og få det ud, kunne nok også have haft hjulpet dig en del.

Der var så meget man kunne have gjort. Man bliver bare nødt til at få det bedste ud af sin situation idag.....og også være mere obs på sine egne børn. Når man selv er blevet mobbet, kender man nok også bedre signalerne.

Jeg tolererer i hvert fald ikke mobning, og har opdraget min søn til at være god mod andre, ikke tale grimt om andre, og at respektere folk for den de er. Han har heller aldrig mobbet nogen endnu...og hvis han gjorde det, så ville det bestemt have en konsekvens. Jeg vil bare ikke ha sådan noget.

Hvor er det bare synd for mobbeofferet. Og hvor er den lille knægt bare provokerende! Jeg vil ikke begynde at vurdere om offeret reagerede korrekt, men det er SÅ svært at stå i sådanen situation, og så kammer det altså over på et tidspunkt. Jeg tror bestemt ikke det har hjulpet offeret, at han gjorde det der, nok snarere det modsatte.

Jeg har selv været mobbet, den dag det kammede over brød jeg grædende sammen og ringede til min mor, og så nægtede jeg at tage i skole i cirka tre måneder (jeg husker det dog ikke selv) Det der fik det til at kamme over var at der var en dreng fra min klasse der sparkede til mit bord, så min paraply væltede. Det viser jo bare hvor lidt der skal til, den dag det kammer over. Så jeg har så meget medfølelse med den lille, buttede dreng. Og han burde så absolut ikke blive straffet, men hjulpet, da det skete.