Bekymret mor

camillakrath skriver:

Ja det må du meget gerne? Jeg prøver selv at søge lidt herhjemme efter steder hvor jeg måske kunne læse om det. Dog uden held

Jeg går nemlig også hjemme. Så må bare prøve at fokusere på andre ting som du også siger.

Hvornår var det i skulle til kontrol igen?

Skriver lige en pb til dig ellers bliver det sikkert alt for roddet her inde 

Det er i hvert fald en god idé at få tankerne på noget andet selv om det er super svært..

Jamen vi skal til kontrol igen her d.18.. Vi går nu til kontrol scanning ca hver anden uge...

AnneBJ skriver:

Okay men jeg var til JDM en mandag, og der mente hun også han var alt for lille. Jeg havde været syg, men ikke sådan noget vildt, bare hostet og forkølet. Jeg fik tid til scanning om torsdagen og fik "ordre" på, at de dage jeg skulle vente, skulle jeg ned og ligge mindst 2 gange uafhængigt af min nattesøvn. Simpelthen for at koble helt af..

Der var heldigvis ikke noget, men fordi de kan vokse så meget i ryk de små basser, er det en god måde at "hjælpe" dem til at tage et ryk..

Håber det kan hjælpe lidt, og heldigvis behøver alle nyfødte jo heller ikke veje 4,5 kg.

 

Det lyder altså også meget rigtigt. Må prøve at lægge mig ned i løbet af dagen. Jeg synes også jeg er voldsom træt, så det vil slet ikke gøre mig noget.

Jeg er heller ikke så stor idet, så vi skal nok ikke forvente at få en stor baby. Men bare han ville tage LIDT mere på, så ville jeg være mere tryg.

Hej alle

Så var vi til scanning idag. Er 30+0 imorgen.

Desværre ligger min elskede søn nu udenfor normalområdet og har næsten ikke taget på.

Han vejer 1290gram idag. Derfor er vi kaldt ind til kontrol igen om 3 uger, hvor jordmoderen meget gerne vil have at han har taget 500 gram på. Det når han bare slet ikke sådan som han tager på nu

Årh. Har virkelig brug for nogen der forstår mig lige nu!

Stakkels dig, det er ikke sjovt at gå og bekymre sig om sit barn har det godt derinde - og slet ikke, når der er så længe til termin!

Lidt opmuntring (måske) - min jordmoder var i tvivl om min datter havde vendt sig i uge 36+5, og vi var derfor til en kontrolscanning, hvor de konkluderede at hun var meeeget lille og de derfor ikke ville forsøge at vende hende, da det kunne stresse hende mere end hun kunne klare. De mente hun var omkring 2200g Jeg blev vægtscannet igen ugen efter, og halvanden uge efter den første scanning (uge 38+0) fik jeg PKS - hvor en fin pige på 2950 g kom ud - altså slet, slet ikke så lille, men helt normal, i forhold til at hun jo kom 2 uger før termin.

Min pointe er, at de vægtscanninger ikke altid holder stik, og måske er din dreng i virkeligheden ikke så lille. Jeg var meget slank under min graviditet og derudover sad min datter med fusserne og rumpen plantet godt ned i mit bækken, hvilket måske også har været med til at få min mave til at se lidt lille ud. Men der var altså en helt normal størrelse baby indeni

Tulle28 skriver:

Stakkels dig, det er ikke sjovt at gå og bekymre sig om sit barn har det godt derinde - og slet ikke, når der er så længe til termin!

Lidt opmuntring (måske) - min jordmoder var i tvivl om min datter havde vendt sig i uge 36+5, og vi var derfor til en kontrolscanning, hvor de konkluderede at hun var meeeget lille og de derfor ikke ville forsøge at vende hende, da det kunne stresse hende mere end hun kunne klare. De mente hun var omkring 2200g Jeg blev vægtscannet igen ugen efter, og halvanden uge efter den første scanning (uge 38+0) fik jeg PKS - hvor en fin pige på 2950 g kom ud - altså slet, slet ikke så lille, men helt normal, i forhold til at hun jo kom 2 uger før termin.

Min pointe er, at de vægtscanninger ikke altid holder stik, og måske er din dreng i virkeligheden ikke så lille. Jeg var meget slank under min graviditet og derudover sad min datter med fusserne og rumpen plantet godt ned i mit bækken, hvilket måske også har været med til at få min mave til at se lidt lille ud. Men der var altså en helt normal størrelse baby indeni

Sikke en dejlig historie. Det har man altså brug for at høre

Jeg tror også bare det er fordi jeg så gerne vil have en normal fødsel til tiden. Synes kejsersnit skræmmer mig lidt. Og jeg ved ikke hvorfor.

Hvordan reagerede du da de fortalte at hun var så lille?

momse22 skriver:

Skriver lige en pb til dig ellers bliver det sikkert alt for roddet her inde 

Det er i hvert fald en god idé at få tankerne på noget andet selv om det er super svært..

Jamen vi skal til kontrol igen her d.18.. Vi går nu til kontrol scanning ca hver anden uge...

Tak

camillakrath skriver:

Hej alle

Så var vi til scanning idag. Er 30+0 imorgen.

Desværre ligger min elskede søn nu udenfor normalområdet og har næsten ikke taget på.

Han vejer 1290gram idag. Derfor er vi kaldt ind til kontrol igen om 3 uger, hvor jordmoderen meget gerne vil have at han har taget 500 gram på. Det når han bare slet ikke sådan som han tager på nu

Årh. Har virkelig brug for nogen der forstår mig lige nu!

Foerst en til dig.

Da jeg var ca 36 uger henne med min datter fik jeg ogsaa at vide at hun ikke havde taget nok paa, ja, at hun faktisk havde tabt sig.

Saa jeg gik paa ferie og lagde mig hjem paa sofaen. Lavede saa lidt som muligt. Og ugen efter havde hun heldigvis taget paa igen. Saa var jeg glad og fortsatte som jeg havde gjort indtil da, hvor jeg ikke laa meget paa sofaen, og resultatet var at hun ugen efter igen ikke havde taget paa.

Saa jeg vil raade dig til at ligge dig hjem paa sofaen saa vidt som muligt.

Da min datter blev foedt i uge 39 vejede hun 2430 kg og maalte 46 cm, saa hun var en lille skid. Men udover vaegten var hun i fin form og den dag idag er hun en skoen pige paa 6 aar som paa ingen maade er for lille.

Har de naevnt hvad grunden til at han ikke tager paa kan vaere?

Knus

camillakrath skriver:

Det lyder altså også meget rigtigt. Må prøve at lægge mig ned i løbet af dagen. Jeg synes også jeg er voldsom træt, så det vil slet ikke gøre mig noget.

Jeg er heller ikke så stor idet, så vi skal nok ikke forvente at få en stor baby. Men bare han ville tage LIDT mere på, så ville jeg være mere tryg.

Uh jeg kan sagtens følge bekymringen!! Mit S/F mål lå under kurven - ikke bare nederst på den, men under! Og nu, 38+ noget ( ) har jeg over 3 kg. babydreng i maven... 

Som en anden skriver, så få set nogle film, "dårlige" serier eller lignende, læs bøger lyt til god musik osv., som kan aflede tankerne lidt. Jeg kommunikerede meget med baby i de 3-4 dage jeg ventede på scanningen. Snakkede ikke direkte med ham, men lagde hånden på maven, og fornemmede min baby hver gang jeg slappede af. Mange, mange gange om dagen tænkte jeg ved mig selv, at en SÅ aktiv baby, kunne der altså ikke være noget galt med... Jeg fik heldigvis ret! Men det var nogle MEGET lange dage, så forstår godt du gruer for de næste 3 uger... 

3rollinger skriver:

Foerst en til dig.

Da jeg var ca 36 uger henne med min datter fik jeg ogsaa at vide at hun ikke havde taget nok paa, ja, at hun faktisk havde tabt sig.

Saa jeg gik paa ferie og lagde mig hjem paa sofaen. Lavede saa lidt som muligt. Og ugen efter havde hun heldigvis taget paa igen. Saa var jeg glad og fortsatte som jeg havde gjort indtil da, hvor jeg ikke laa meget paa sofaen, og resultatet var at hun ugen efter igen ikke havde taget paa.

Saa jeg vil raade dig til at ligge dig hjem paa sofaen saa vidt som muligt.

Da min datter blev foedt i uge 39 vejede hun 2430 kg og maalte 46 cm, saa hun var en lille skid. Men udover vaegten var hun i fin form og den dag idag er hun en skoen pige paa 6 aar som paa ingen maade er for lille.

Har de naevnt hvad grunden til at han ikke tager paa kan vaere?

Knus

Okay. Havde hun det fint under fødslen? Og hvad med bagefter? Undskyld jeg spørger sådan

Så altså det hjalp med afslapning for dig? For er jo virkelig villig til at gøre alt bare det hjælper ham lidt. Vi har haft flytning for nogen uger siden og der har været en del projekter jo. Og så har jeg haft ufattelig mange smerter pga mit bækken, så har været på krykker og har ikke kunne rejse mig selv fx. Måske har det stresset ham.

De har slet ikke snakket om hvorfor. Tror slet ikke rigtig de har nået at vende det, da de første opdagede det idag til almindelig scanning på sygehuset.

AnneBJ skriver:

Uh jeg kan sagtens følge bekymringen!! Mit S/F mål lå under kurven - ikke bare nederst på den, men under! Og nu, 38+ noget ( ) har jeg over 3 kg. babydreng i maven... 

Som en anden skriver, så få set nogle film, "dårlige" serier eller lignende, læs bøger lyt til god musik osv., som kan aflede tankerne lidt. Jeg kommunikerede meget med baby i de 3-4 dage jeg ventede på scanningen. Snakkede ikke direkte med ham, men lagde hånden på maven, og fornemmede min baby hver gang jeg slappede af. Mange, mange gange om dagen tænkte jeg ved mig selv, at en SÅ aktiv baby, kunne der altså ikke være noget galt med... Jeg fik heldigvis ret! Men det var nogle MEGET lange dage, så forstår godt du gruer for de næste 3 uger... 

Jamen bettemanden er også bare SÅ aktiv om aftenen. Så tæsker han rigtig løs med arme og ben. Og idag til scanning sparkede han igen hele tiden, så jordmoderens arm rystede. Det giver mig også lidt ro.

Begyndte du at spise mere end normalt? Eller virkede det bare med ren aflastning?

camillakrath skriver:

Sikke en dejlig historie. Det har man altså brug for at høre

Jeg tror også bare det er fordi jeg så gerne vil have en normal fødsel til tiden. Synes kejsersnit skræmmer mig lidt. Og jeg ved ikke hvorfor.

Hvordan reagerede du da de fortalte at hun var så lille?

Jeg blev også bange og nervøs, men jeg troede faktisk slet ikke på at hun var så lille og at der var noget i vejen. Jeg havde trænet rigtig meget under min graviditet, 4-5 gange om ugen, og iflg. bogen "graviditet og motion" som er skrevet af en overlæge på Rigshospitalet, kan det godt gøre at børnene er lidt mindre, fordi de har mere muskelmasse og mindre fedtmasse (ligesom moderen der træner). Det diskuterede jeg med en læge på Hvidovre, som blev ved med at sige at det var lige omvendt, altså at man får store børn når man træner meget, og blev samitidig ved med at henvise til den bog og de undersøgelser der er foretaget. Det havde jeg ærlig talt lidt svært ved at tage seriøst. Samtidig havde jeg haft en perfekt graviditet og ikke på noget tidspunkt haft en fornemmelse af, at noget ikke var som det skulle være. Og det viste sig jo også at jeg havde ret. Men selvfølgelig tager man ingen chancer når det gælder ens barn, så jeg modsatte mig jo PKS, selvom han syntes hun skulle ud NU og derfor kom allerede uge 38+0. Jeg ville gerne have været så tæt på termin som muligt.