Akja..søde piger dog.
I får lige et kæmpe trøsteknus, for det tror jeg I trænger til.
Det er ikke let med de mænd, men ved I hvad...det handler ikke om diskussioner, men om at se tingene gennem deres øje..og måske prøve at lære at tænke lidt mere som en mand, så I vender tingene og forudser begivenhedernes gang og kan foregribe dem.
De af jer, der har en hulemand...suk...sådan en har jeg selv haft et par gange for meget, så dem har jeg lært for længst at vælge fra, men når nu I er havnet på dem, jamen så er der kun en måde at tackle dem på.
Og det er at lære at få dem til at tro, at ideerne er deres egne.
Når først I har lært, at styre tårene, undlade drukne dem i ord, kalde en skovl for en skovl, være søde ved dem, forkæle dem og sno dem, så er diskusionernes tid forbi, og så kan I underligt nok få det godt med jeres mænd 
Selvfølgelig er det sundt, at tage sig en lille diskussion..en sjælden gang, men de store voldsomme sammenstød, kan man sagtens undgå.
Når ens partner går på barrikaderne med, at det er jer der har fejlene, så er det en forsvarsmekanisme, for jeg hører alt for ofte fra mændene, at deres koner får dem til at føle nøjagtigt som jeres mænd får jer til at føle, og jeg tror, at det der sker er, at I bekriger hinanden til hudløshed uden der nogensinde bliver en vinder, fordi I begge to mener, den ene er mere perfekt end den anden og den ene har mere ret end den anden.
Mænd og kvinder er to helt forskellige folkeslag med hvert sit sprog, forståelse og opfattelse af tingene og kunsten er så, at finde et fællessprog, som kan danne bro over forskellighederne.
Og her har kvinderne så sin store force, fordi vi fra naturens hånd er empatiske, men vi skal altså huske at bruge empatien på partneren og ikke os selv og samtidigt forstå, at vi ikke kan forlange at vores mænd er det.
Vi tror at mænd kan opfatte vore følelser, men det kan de ikke.
Derfor skal de have det ind med ske..ikke i et læsfuld ord, men i enkle klare billedlige sætninger, de kan forholde sig til.
Prøv at forestil dig, at du er en af vennerne, der skal give en besked.
"Du makker, det der gider jeg ikke at du gør, fordi...bum bum"
Slut!
Man kan også tackle ham på anden vis.
Kravl op på skødet af ham, nus ham i nakken og sig med søde ord, at du bliver ked af det fordi...! Igen enkle korte ord, og spørg så om I kan finde en måde at løse det på.
Kys ham og sig tak, hvis han kommer med et forslag. Det kan godt være, det ikke er det optimale, men det kan være et skridt på vejen. Så kan du altid senere rykke lidt mere på tingene, når der er gået et stykke tid.
Hvilken vej du vil vælge må du afgøre med dig selv...jeg har altid valgt en blanding af begge dele ud fra situationen, men livet har for længst lært mig, at undlade at hænge mig i de små ting, og kun focusere på de store og gøre noget ved dem.
Kærligst
Sussie
