Ulykkelige ?

Louisiana28 skriver:

Sådan er det også hjemme hos os, og jeg er ved at blive vanvittig af det!!  Hvis jeg konfrontere ham med noget jeg er ked af han gør/har gjort eller siger/har sagt, så er det altid pga. noget jeg har sagt eller gjort, så det er i bund og grund min egen skyld, at han gør som han gør  I hans verden gør jeg alt forkert og han gør alt rigtigt  Det må sgu være hårdt, at være så perfekt

For søren jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv - MÆND altså nogen gange!

benjamins'mor skriver:

Også mig!

Min kæreste mener altid det er mig der er galt på den, har gjort/sagt noget forkert. Aldrig ham. Han er så forbandet (undskyld jeg bander) hellig i hans hoved.

 

Lige præcis . En da konfronterede jeg ham med det i et skænderi , og det var første gang han nogen sinde sagde at han ikk var perfekt , blev helt forbavset . Men ja . Den holdte ikk længe nu er vi tilbage i sammen spor . 

Carina1977 skriver:

Åhh det kan jeg sagtens forstå

Har du fortalt ham det? Altså at du føler du ikke bliver sat pris på?

Synes man bør være voksen nok til at indrømme, når man har begået en fejl eller opført sig forkert. dette skulle gerne gælde både kvinden og manden i forholdet. Desværre synes jeg at jeg ser en tendens til i den her tråd, at mændene kaster skylden over på kvinden. Synes faktisk det er ret skræmmende, at der er SÅ mange, der oplever deres mænd på den måde.

Ja, lige netop! Begge parter burde være modne nok til, at indrømme fejl, men i vores tilfælde mener kæresten aldrig at det er ham der er gal på den, for der er jo altid en grund til, at han har gjort som han har gjort (så der er jo ingen fejl at indrømme) - og grunden er gerne noget jeg har gjort  Og i hans hoved, så er det åbenbart i orden, når der har været en årsag til det - HAAAAALLOOOOOOOO!!!! Der er jo altid en årsag til, at folk gør som de gør!! TUMPE!

Louisiana28 skriver:

Ja, lige netop! Begge parter burde være modne nok til, at indrømme fejl, men i vores tilfælde mener kæresten aldrig at det er ham der er gal på den, for der er jo altid en grund til, at han har gjort som han har gjort (så der er jo ingen fejl at indrømme) - og grunden er gerne noget jeg har gjort  Og i hans hoved, så er det åbenbart i orden, når der har været en årsag til det - HAAAAALLOOOOOOOO!!!! Der er jo altid en årsag til, at folk gør som de gør!! TUMPE!

 

Har han aldrig nogensinde kommet og sagt undskyld, fordi han havde sagt noget, der gjorde dig ked af det? Eller går han hele tiden i forsvarsposition?

Jeg synes det er trist, hvis et forhold er bygget op på, at den ene har altid ret, og den anden tager altid fejl. Man bør støtte hinanden i et forhold, og ikke modarbejde hinanden. Og jeg synes altså man modarbejder, når man kaster det hele over på modparten. Et parforhold er også et samarbejde og opbakning og støtte....det handler sgu ikke om, hvem der har ret.

Tjaa lige nu forstår jeg altså godt, hvorfor der er så mange der går fra hinanden. Jeg ville i hvert fald ikke kunne holde ud at bo sammen med en, der mente at han altid havde ret. Der er sgu ingen der er fejlfri.....synes bare man burde være voksen nok til at indrømme det. Det ville jeg da have meget mere respekt for.

Nå lige lidt gylle herfra

Carina1977 skriver:

Har han aldrig nogensinde kommet og sagt undskyld, fordi han havde sagt noget, der gjorde dig ked af det? Eller går han hele tiden i forsvarsposition?

Jeg synes det er trist, hvis et forhold er bygget op på, at den ene har altid ret, og den anden tager altid fejl. Man bør støtte hinanden i et forhold, og ikke modarbejde hinanden. Og jeg synes altså man modarbejder, når man kaster det hele over på modparten. Et parforhold er også et samarbejde og opbakning og støtte....det handler sgu ikke om, hvem der har ret.

Tjaa lige nu forstår jeg altså godt, hvorfor der er så mange der går fra hinanden. Jeg ville i hvert fald ikke kunne holde ud at bo sammen med en, der mente at han altid havde ret. Der er sgu ingen der er fejlfri.....synes bare man burde være voksen nok til at indrømme det. Det ville jeg da have meget mere respekt for.

Nå lige lidt gylle herfra

Jeg tænker nøjagtig det samme som dig! Og min kæreste går frygtelig meget op i hvem der har ret  Det er jo altså ikke altid dét det handler om. I øvrigt bør problemer i et forhold ikke blive til en diskussion med mudderkast, men være en samtale hvor man lytter til hinanden og giver en respons på det den anden siger.

Han har få gange sagt undskyld, men aldrig indrømmet, at han tog fejl, gik over stregen, handlede overilet eller noget i den retning. Det er ekstremt frustrerende for mig, at jeg altid skal være den der bærer ansvaret for os begge i og med, at han mener, at hans handlinger udspringer af mine. Hvis du forstår hvad jeg mener?

Nu skriver du, at mange går fra hinanden, og til dét vil jeg lige tilføje, at jeg ikke har nogen som helst planer om, at gå fra ham, jeg giver skam ikke op så let! Desuden er der jo så mange andre områder, hvor han er helt fantastisk, ellers ville jeg jo ikke være sammen med ham  Men hvis han ikke "lærer" at kommunikere bedre, så vil jeg til en parterapeut. Har brug for en der kan sige "Det jeg hører ham sige er..." og "Det jeg hører hende sige er..." og andet i den stil, for jeg bliver idiot af ham på det her punkt

Babyklar skriver:

 

 

mænd mænd mænd og atter MÆND..

Nogle er heldige nok .. .. Men andre kan virkelig også bare være MÆND !

Bliver lige nødt til at komme med på denne vogn...

Min kæreste og jeg kommer næsten dagligt op at diskutere/skændes om diverse småting, og næsten hver gang ender det med at det er min "skyld"... Hos os er det kommunikationen der går helt skævt, og det er så DRÆBENDE!!!

Men, men, men nu har jeg taget skeen i den anden hånd, og har lånt en bog der hedder "kæmp for kærligheden - bogen om at leve sammen", som jeg er i færd med at læse! Og hold da lige op hvor er det vildt at fremmede mennesker kan komme med eksempler fra mit liv!!!!  Det fede er at bogen også kommer med eksempler på hvordan man kan løse de problemer man nu engang har. Det kunne være andre også kunne få glæde af den??

Så vi kæmper en kamp, som vi heldigvis begge VIL vinde!!!

 til alle jer andre der også kæmper med jeres mænd

Louisiana28 skriver:

Jeg tænker nøjagtig det samme som dig! Og min kæreste går frygtelig meget op i hvem der har ret  Det er jo altså ikke altid dét det handler om. I øvrigt bør problemer i et forhold ikke blive til en diskussion med mudderkast, men være en samtale hvor man lytter til hinanden og giver en respons på det den anden siger.

Han har få gange sagt undskyld, men aldrig indrømmet, at han tog fejl, gik over stregen, handlede overilet eller noget i den retning. Det er ekstremt frustrerende for mig, at jeg altid skal være den der bærer ansvaret for os begge i og med, at han mener, at hans handlinger udspringer af mine. Hvis du forstår hvad jeg mener?

Nu skriver du, at mange går fra hinanden, og til dét vil jeg lige tilføje, at jeg ikke har nogen som helst planer om, at gå fra ham, jeg giver skam ikke op så let! Desuden er der jo så mange andre områder, hvor han er helt fantastisk, ellers ville jeg jo ikke være sammen med ham  Men hvis han ikke "lærer" at kommunikere bedre, så vil jeg til en parterapeut. Har brug for en der kan sige "Det jeg hører ham sige er..." og "Det jeg hører hende sige er..." og andet i den stil, for jeg bliver idiot af ham på det her punkt

Nej jeg synes heller ikke i skal gå fra hinanden, men det kan det jo meget nemt resultere i, hvis det fortsætter på den her måde. Jeg synes det er en god ide med en par-terapeut. Jeg kender faktisk niogle stykker, der har gået hos en, og deres forhold er bare blevet SÅ meget bedre bagefter, og der har ikke været noget siden.

Men det første man kan gøre, er jo at få sit barn passet, sådan at det kun er jo 2 alene, og så simpelthen sætte sig ned og snakke om det. Det har i sikkert gjort mange gange, men har i fået snakket det helt igennem? Altså sådan at du havde en mavefornemmelse bagefter, der sagde at nu bliver det bedre? Men altså, hvis det ikke hjælper noget at snakke med ham omkring det, så var det måske en god ide at foreslå ham det der med parterapi. Hvordan har han det egentlig med sådan noget?

Jeg håber virkelig i får styr på det, for et eller andet sted, kan jeg altså godt fornemme, at du virkelig elsker ham, og VIL det her forhold...og jeg er også ret sikker på at din kæreste elsker dig 100 %. Der er bare et sted midt imellem at det går galt med kommunikationen, og hvis man kunne få løst det, så ville det jo være skønt.

Godt at du er en fighter

marhemor skriver:

Bliver lige nødt til at komme med på denne vogn...

Min kæreste og jeg kommer næsten dagligt op at diskutere/skændes om diverse småting, og næsten hver gang ender det med at det er min "skyld"... Hos os er det kommunikationen der går helt skævt, og det er så DRÆBENDE!!!

Men, men, men nu har jeg taget skeen i den anden hånd, og har lånt en bog der hedder "kæmp for kærligheden - bogen om at leve sammen", som jeg er i færd med at læse! Og hold da lige op hvor er det vildt at fremmede mennesker kan komme med eksempler fra mit liv!!!!  Det fede er at bogen også kommer med eksempler på hvordan man kan løse de problemer man nu engang har. Det kunne være andre også kunne få glæde af den??

Så vi kæmper en kamp, som vi heldigvis begge VIL vinde!!!

 til alle jer andre der også kæmper med jeres mænd

Ja, det er lige det rette ord - dræbende!! Jeg må hellere ha' fingrene i den bog! Skal også ha' købt bogen Relationer, et dialektisk perspektiv på eksistentiel og psykodynamisk psykoterapi. Den lyder tung, ved det, men den er faktisk rigtig godt skrevet og rammer bare hovedet på sømmet!! Virkelig!! Vi vil nemlig også hinanden  -Han ser så heller ikke det store problem i den måde vi "kommunikere" på, haha

Tak for bogtippet

Carina1977 skriver:

Nej jeg synes heller ikke i skal gå fra hinanden, men det kan det jo meget nemt resultere i, hvis det fortsætter på den her måde. Jeg synes det er en god ide med en par-terapeut. Jeg kender faktisk niogle stykker, der har gået hos en, og deres forhold er bare blevet SÅ meget bedre bagefter, og der har ikke været noget siden.

Men det første man kan gøre, er jo at få sit barn passet, sådan at det kun er jo 2 alene, og så simpelthen sætte sig ned og snakke om det. Det har i sikkert gjort mange gange, men har i fået snakket det helt igennem? Altså sådan at du havde en mavefornemmelse bagefter, der sagde at nu bliver det bedre? Men altså, hvis det ikke hjælper noget at snakke med ham omkring det, så var det måske en god ide at foreslå ham det der med parterapi. Hvordan har han det egentlig med sådan noget?

Jeg håber virkelig i får styr på det, for et eller andet sted, kan jeg altså godt fornemme, at du virkelig elsker ham, og VIL det her forhold...og jeg er også ret sikker på at din kæreste elsker dig 100 %. Der er bare et sted midt imellem at det går galt med kommunikationen, og hvis man kunne få løst det, så ville det jo være skønt.

Godt at du er en fighter

Ork, det har vi gjort mange gange - altså haft samtalen uden barn hjemme. Og nej, jeg har aldrig haft fornemmelsen, at nu forstår han hvad jeg siger, og nu går det fremad. Det har han til gengæld hver gang, hehe. Men han har til tider ændret på nogle ting laaaaaaang tid efter det har været oppe og vende. Han skal lige have noget tid - eller også skal jeg tro, at han selv er kommet på det, ved det ikke. Men der er bare så mange vigtige ting som ikke ændre sig. Og her snakker jeg ikke om ligegyldige ting, som sko midt på gulvet, så man falder over dem, men om forståelse for sårede følelser og lign. Men jeg får heller aldrig lov at snakke færdig (han afbryder frygtelig meget ), og så viger han altid fra emnet, så snart det handler om ham  Jeg ved godt hvorfor han gør det, men det gør det ikke mindre frustrerende  Jeg har forsøgt alle mulige indfaldsvinkler, taktikker og you name it, men han får altid vendt det hele rundt og begynder på mudderkast  

Jeg har for noget tid siden sagt, at jeg nok ville i parterapi hvis ikke vi selv kunne finde ud af at løse det her problem, og så sagde han "Det er da kun noget man gør, når man har været sammen i 20 år" Til det svarede jeg "Nej, det er det ikke, der er mange der går i parterapi, som ikke nødvendigvis har været sammen længe. Desuden skal du ikke regne med, at jeg vil køre et forhold sådan her i 20 år".

Jeg kan love dig for, at jeg VIL det her forhold, og det samme VIL han. Det er også det eneste problem vi som sådan har, alt andet er vidunderligt  Men for mig er det et stort problem, som fylder meget og som skal løses!

Det er godt, at både han og jeg er fightere