Anonym skriver:
Overvejer det meget! Min kæreste som jeg har været sammen med i snart to år og som jeg har en lille datter sammen med køre mig virkelig så langt ned! 
Det er alt hvad jeg gør er forkert, fx. hvis jeg starter opvaskemaskinen så gør jeg det helt forkert (men det jo os forkert hvis jeg ikke gør det) - hvis jeg vasker tøj, vasker jeg ikke nok ad gangen - hvis jeg støvsuger kunne jeg satme godt ha gjort det grundigere eller hvis jeg gør bilen ren så har jeg ikke vaskede ruderne ordenligt. Han køre mig i bund og grund helt derned hvor jeg ikke kan klare mere... 
Han får mig til at tro at jeg ingenting kan, - jeg skulle til eksamen her den anden dag, og han blev ved at køre på mig hvor skuffede han ville blive hvis jeg dumpede, og hvad gjorde jeg? jeg dumpede! - han snakkede virkelig grimt til mig, gjorde nar af mig og har siden kaldt mig AMALIE!
Det gør mig så ked..
Men idag flød bageret over!!!
Imens han var på arbejde kom der et firma og spurgte om vi havde noget jern de skulle fjerne. (det skal lige siges at han har lavet en kæmpe bunke med alt muligt lort ude foran huset inkl jern, som bare skal på lossen)
Der står så et gammel smadret komfur derude og en ødelagt opvaskemaskine, og jeg siger til manden at det måtte han da gerne tage, så er vi nemlig fri for selv at køre på losse pladsen med det..
Jeg blev super glad, for aå var min kæreste nemlig selv fri for det, fordi han har en rygskade, så blev faktisk utrolig glad og glædede mig til han kom hjem så han kunne se at det var væk..
Da han så kommer hjem, går han helt amok, og siger bla.
du kræftedeme så dum og naiv AMALIE tænk nu hvis jeg skulle have brugt noget af det..
Jeg forklare ham så at det havde han sagt at han ikke skulle så derfor ville jeg jo bare gøre ham glad at det var væk når han kom hjem fra arbejde.
Men får så beskeden tilbage igen:
du kan sku heller aldrig gøre noget rigtigt, amalie ville næsten være synd at sige, for det kan sku snart ikke gøre det...
Bliver så ked af det, skal op til eksamen igen på fredag, men har ikke sagt det til ham, for jeg ved bare at hvis jeg dumper så får jeg hele turen engang til, og jeg kan ikke klare det.. så er det nemmere han bare slet ikke får noget atvide...
Sidder med det ene ben ude af døren og overvejer og sige tak for denne gang, det slut... arg, det svært. (det skal lige siges at jeg MANGE gange har sagt til ham hvordan jeg har det, sidste gang jeg sagde det var i søndags, så han ved det godt, men er ligeglad)
Undskyld det blev så langt, måtte bare ud med det
Tak fordi du læste med!
Det lyder egentlig til, at du godt ved, hvad der er det rigtige at gøre... Se du at få pakket dine ting om kom langt væk fra ham. Det er ren psykisk terror det han har gang i, og det er fanme ikke iorden. Du er kvinden i hans liv - moderen til hans barn, og derfor fortjener du respekt og ikke det, han giver dig. Du fortjener så meget bedre, og det skal du altså sige til dig selv.
I virkeligheden er han nok en mand, der ikke har det for godt med sig selv. Et velfungerende menneske ville aldrig behandle sin kæreste sådan. Og ja, så gør han det jo kun fordi han får lov... Så sæt foden ned og sig, at du ikke vil finde dig i det der. Markér det ved at flytte, og kryber han så til korset og ændrer sig, så må du tage den der fra, men gør han ikke, ja så ved du jo hvad du har...
Jeg håber virkelig, du tager skeen i den anden hånd og gør noget ved din situation. Du kan sagtens klare dig uden ham. Og husk, du er din egen lykkes smed og din vigtigste rolle er at beskytte dig selv, så du kan beskytte dit barn. Det fortjener det lille pus.
