Besøg fra nord

jeg har læst og nu tænker jeg så det knager... jeg vil ikke skrive et ufuldent svar, så jeg tænker videre og ser om jeg kan komme med nogle guldkorn imorgen...

tanker fra Mette

Hvad de andre siger...

Det er stort og hårdt og alt muligt andet at blive forældre og komme hjem og skulle have en hverdag op at køre.

Det kan godt være det er stort for dem at blive forældre, men det trumfer vel ikke at I bliver forældre?

Jeg ville forklare dem at de kunne bestille rejsen når du havde født, på den måde kunne I forhåbentligt få lov til at komme hjem og være forældre inden I skulle have dem boende?

Uanset hvad, synes jeg det er en umanerlig dårlig ide at de skal bo hos jer i forbindelse med fødslen.

Tjuhl skriver:

nu har jeg ikke læst de andres svar, men jeg må sige, at jeg blir helt stram i masken over udsigten til at have bedsterne boende så længe og lige præcis oveni fødslen. det lyder IKKE godt i mine ører!!

er det muligt de kan bo et andet sted?

for jeg er - og jeg kender jer jo ikke sådan helt for alvor - men jeg er helt overbevist om, at lige netop din svigermor vil komme til at tage barnet ud af hænderne på dig. og jeg er bange for, at din kæreste vil ende med ikke at bakke dig op når/hvis situationen opstår.

jeg føler mig altså lidt som en skid at jeg skriver det, men jeg håber du ved, at jeg siger min ærlige mening for at hjælpe dig med at beskytte dig selv og ikke mindst forholdet til dit barn.

det er ENORMT vigtigt at være ALENE den første tid efter fødslen, det er ikke blot et nyt lille menneske man skal lære at kende (og som skal lære jer at kende), det er også et helt nyt liv. og det er hårdt! det ER det! på en fuldkommen hæsblæsende, fantastisk, vidunderlig måde. og man hyler så meget at man begynder at tænke, at det er en lille smule vanvittigt. og alt det skal du opleve med din kæreste OG INGEN ANDRE! det er ekstrem privat og det handler om JER TRE og ikke om jer tre og alle de andre!!

du må stampe i gulvet og slå hånden i bordet og evt give et ordentligt los over skindebenet og sige, at NEJ og BASTA! det er dig og ham der skal være forældre og JA det er stort at blive bedsteforældre, det er der overhovedet ingen tvivl om, og naturligvis skal de have lov til at blive netop det: BEDSTEFORÆLDRE. men ved at flytte ind hos jer - endda potentielt hele faderens barselsperiode - så bliver de ikke bedsteforældre men ekstra forældre. og det har du ikke brug for. hverken på den ene eller den anden måde.

åh! jeg føler virkelig stærkt for det her og jeg håber sådan det lykkedes dig at få sagt fra. for satan, det er ikke tit du gør det, men du må virkelig holde på din ret som mor her!!

styrkende tanker og massere af knus og knogler til rygraden herfra skoven

Det er også min mening. Jeg ville SLET ikke kunne have hverken mine forældre eller Nillers forældre boende, har svært nok ved at have dem til at overnatte en enkelt nat når de er i København, så tanken om at have dem boende 14 dage ville få mig til at nægte at føde. Så kan de lære det, kan de.

Ej, jeg vil mene det er meget voldsomt at skulle huse svigerfamilien samtidig med at I skal vænne jer til at være forældre, og du også liiiige skal have en eksamen af vejen. Jeg ville sætte bjørnen ned, og stille og roligt forklare ham, at det simpelthen ikke går. At han er nødt til at ringe til familien, og sige de er velkomne, men at de ikke kan bo hos jer, og at de gerne må være tæt på jer i 14 dage, men at det altså ikke er sikkert at I kan ses alle dagene. Bare så du ikke bliver fuldstændig sindssyg.

Tak for alle Jeres svr. Jeg vælger at svare fælles, for jeg er ærlig talt bombet helt tilbage i stenalderen af det her. Det fylder så meget, og det giver mavepine. Det ér bare ikke det rigtige for mig at smile og sige "jamen I er velkomne" i den her situation. Det føles SÅ forkert, og det går over mine grænser.. Allerede nu!

Tjuhl siger noget meget vigtigt, som jeg også selv har tænkt hele aftenen. Min svigermor er typen der netop tager over.. Det ligger ikke til hendes natur at give plads. Hun er rengøringsfanatiker, hun er utroligt højlydt og opmærksomhedssøgende, og hun ved altid hvordan ting skal hænge sammen. Også selvom det ikke har noget med hende at gøre, så har hun den eneste sande løsning.

Og manden kan ikke sige imod.... Jeg føler i denne situation, at han vælger forholdet til sin mor, over mig og barnet.. Det smerter mig at sige, men sådan har jeg det, sådan helt inderst inde.

Der har været rigtig meget råben og skrigen herhjemme i aften. Fordi jeg nu ligepludselig ikke kan lide hans familie og være et åbent menneske, og se, hvor meget det betyder for dem, at han skal være far. Men betyder det ingenting for ham, at han skal være far.. Og jeg skal være mor. Og vi skal være 3?? Vi skal ikke være 6.. 3.. Far, mor og baby!

Jeg har tudet så meget idag, at jeg knapt kunne få luft. Mine tanker snurrer og jeg føler mig som den lede svigerdatter. Men jeg mener det! Det er en vigtig tid for mig.. Jeg føler ikke det er en vigtig tid for den kommende far, for han tager klart familiens og ikke mit parti.. Og det gør mig ked af det.

Min dejlige far har idag tilbudt, at familien kan bo i en lille lejlighed han har, som han lejer ud. Der bor ingen i øjeblikket, og der er heller ikke udsigter til at der kommer nogen. Det ligger 25 km herfra, og jeg synes det vil være en god løsning. De kunne holde ferie, lillesøster kan få fred til at rase af, så det ikke behøver at være herhjemme, med baby og en kat der ikke kan lide larm.. Og vi kunne være alene og sige "nu er i trætte, vi vil gerne være alene".. Men de to gange jeg har nævnt det i aften har han bare ignoreret med et kæmpe suk.. Jeg ser i hans ansigt at han hører mine ord.. Men vælger at ignorere..

Jeg synes det er skide svært, og jeg er en idiot til at sige fra, fordi jeg er en pleaser. Jeg har kun min far - derudover ingen familie selv.. Og jeg vil ikke afvise hans store familie, for tænk hvis mit/vores barn bliver lige så ensomt som jeg har været?

Jeg er bare bange for at de ikke kan se hvad jeg mener, hvis jeg forklare. Min svigermor vil blive dødhamrende fornærmet..

Og jeg beklager.. Men jeg kan ikke se det som hjælpende hænder til aftensmaden eller til når jeg lige skal i bad. For de ting skal jeg - resten af barnets dage - kunne inde ud af at time selvstændigt..

Det er mig der skal være mor, og ham der skal være far.. Men lige nu føles det som om vi skal være 4 forældre og en faster, der ikke er voksen nok til at forstå at tie stille, eller kan gå på toilettet selv..

Det er skide hårdt.. Så er det sagt!

Nu må den kommende farmand altså LIIIIGE se at se lidt længere end til sin egen navlestreng!!

Han bør høre og respektere din holdning og dine følelser i dette. Måske skal han bare lige "sluge det", og have lidt tid til at handle korrekt....?!

Jeg syntes da, at det lyder som en rigtig god måde at løse det på, med din fars lejlighed, som de kan opholde sig i. Så I fortsat kan ses, men også få alene-tid for Jer selv ...bare far, mor og baby!!

Det burde han da også, inderst inde, kunne indse. om ikke for alles, så i det mindste for din og baby's skyld ....og det er nok!!

Mænd er nogle gange så urimeligt stædige!!
Giv ham lige lidt tid, og tag så snakken med ham igen ...helst uden at råbe  ....Men lad være med at give dig, når du har det som du har det. Det er helt reelt og fair, at du føler som du gør. Og det SKAL respekteres. Punktum!!

Så må han surmule over det. Men han skal ikke blande tingene sammen, og få det udledt til, at du så ikke kan LIDE hans familie, eller lignende. for det er jo SLET ikke dét det handler om.

Jeg håber I kommer frem til en løsning, som bliver god for alle.
Særligt er det vigtigt at det kommer til at fungere for dig og baby, for det er JER TO det handler om i den første tid. Der skal knyttes bånd, og der kræver en masse tid og ro!

Jeg forstår virkelig godt dine tanker!! Og ville også være ked af det og føle mig frustreret, hvis jeg stod i din situation. Jeg tænker at en løsning kan være, at I venter til I ser, hvornår du har født, og så kan de komme derefter, så kan I lidt bedre planlægge det sådan at I er kommet hjem og på plads inden de ankommer. Måske er det også bedre for dem, for ellers risikerer de jo at komme inden du føder og slet ikke nå at se barnet, hvis nu du går 2 uger over tid. Måske kan du "sælge" ideen hvis du udlægger det sådan, de må jo også selv ønske at se barnet frem for alt, og mange førstegangs fødende går jo to uger over.

Deruover SKAL de da helt sikkert bo i din fars lejlighed, det er jo helt vildt godt at han tilbyder det, og tre ekstra folk i jeres 3 værelses lejlighed, det må alle da kunne se ikke kan gå, med en lille nyfødt også!! Håber din kæreste bare lige skal tænke lidt over det og sunde sig, så synes han formentlig også det er bedst de bor i din fars lejlighed.

Mange knus fra mig!

JustAnotherName skriver:

Nu må den kommende farmand altså LIIIIGE se at se lidt længere end til sin egen navlestreng!!

Han bør høre og respektere din holdning og dine følelser i dette. Måske skal han bare lige "sluge det", og have lidt tid til at handle korrekt....?!

Jeg syntes da, at det lyder som en rigtig god måde at løse det på, med din fars lejlighed, som de kan opholde sig i. Så I fortsat kan ses, men også få alene-tid for Jer selv ...bare far, mor og baby!!

Det burde han da også, inderst inde, kunne indse. om ikke for alles, så i det mindste for din og baby's skyld ....og det er nok!!

Mænd er nogle gange så urimeligt stædige!!
Giv ham lige lidt tid, og tag så snakken med ham igen ...helst uden at råbe  ....Men lad være med at give dig, når du har det som du har det. Det er helt reelt og fair, at du føler som du gør. Og det SKAL respekteres. Punktum!!

Så må han surmule over det. Men han skal ikke blande tingene sammen, og få det udledt til, at du så ikke kan LIDE hans familie, eller lignende. for det er jo SLET ikke dét det handler om.

Jeg håber I kommer frem til en løsning, som bliver god for alle.
Særligt er det vigtigt at det kommer til at fungere for dig og baby, for det er JER TO det handler om i den første tid. Der skal knyttes bånd, og der kræver en masse tid og ro!

Jeg låner lige her, så behøver jeg ikke skrive alt det samme!!

TS (): hold fast! Uanset hvor hårdt det er, og hvor urimelig du føler dig!! Det er IKKE i orden, at løsningen der bliver valgt tilgodeser alle andre end dig (og baby!) 

Kæmpe kram herfra!

Anonym skriver:

Tak for alle Jeres svr. Jeg vælger at svare fælles, for jeg er ærlig talt bombet helt tilbage i stenalderen af det her. Det fylder så meget, og det giver mavepine. Det ér bare ikke det rigtige for mig at smile og sige "jamen I er velkomne" i den her situation. Det føles SÅ forkert, og det går over mine grænser.. Allerede nu!

Tjuhl siger noget meget vigtigt, som jeg også selv har tænkt hele aftenen. Min svigermor er typen der netop tager over.. Det ligger ikke til hendes natur at give plads. Hun er rengøringsfanatiker, hun er utroligt højlydt og opmærksomhedssøgende, og hun ved altid hvordan ting skal hænge sammen. Også selvom det ikke har noget med hende at gøre, så har hun den eneste sande løsning.

Og manden kan ikke sige imod.... Jeg føler i denne situation, at han vælger forholdet til sin mor, over mig og barnet.. Det smerter mig at sige, men sådan har jeg det, sådan helt inderst inde.

Der har været rigtig meget råben og skrigen herhjemme i aften. Fordi jeg nu ligepludselig ikke kan lide hans familie og være et åbent menneske, og se, hvor meget det betyder for dem, at han skal være far. Men betyder det ingenting for ham, at han skal være far.. Og jeg skal være mor. Og vi skal være 3?? Vi skal ikke være 6.. 3.. Far, mor og baby!

Jeg har tudet så meget idag, at jeg knapt kunne få luft. Mine tanker snurrer og jeg føler mig som den lede svigerdatter. Men jeg mener det! Det er en vigtig tid for mig.. Jeg føler ikke det er en vigtig tid for den kommende far, for han tager klart familiens og ikke mit parti.. Og det gør mig ked af det.

Min dejlige far har idag tilbudt, at familien kan bo i en lille lejlighed han har, som han lejer ud. Der bor ingen i øjeblikket, og der er heller ikke udsigter til at der kommer nogen. Det ligger 25 km herfra, og jeg synes det vil være en god løsning. De kunne holde ferie, lillesøster kan få fred til at rase af, så det ikke behøver at være herhjemme, med baby og en kat der ikke kan lide larm.. Og vi kunne være alene og sige "nu er i trætte, vi vil gerne være alene".. Men de to gange jeg har nævnt det i aften har han bare ignoreret med et kæmpe suk.. Jeg ser i hans ansigt at han hører mine ord.. Men vælger at ignorere..

Jeg synes det er skide svært, og jeg er en idiot til at sige fra, fordi jeg er en pleaser. Jeg har kun min far - derudover ingen familie selv.. Og jeg vil ikke afvise hans store familie, for tænk hvis mit/vores barn bliver lige så ensomt som jeg har været?

Jeg er bare bange for at de ikke kan se hvad jeg mener, hvis jeg forklare. Min svigermor vil blive dødhamrende fornærmet..

Og jeg beklager.. Men jeg kan ikke se det som hjælpende hænder til aftensmaden eller til når jeg lige skal i bad. For de ting skal jeg - resten af barnets dage - kunne inde ud af at time selvstændigt..

Det er mig der skal være mor, og ham der skal være far.. Men lige nu føles det som om vi skal være 4 forældre og en faster, der ikke er voksen nok til at forstå at tie stille, eller kan gå på toilettet selv..

Det er skide hårdt.. Så er det sagt!

Så må du sætte hårdt mod hårdt, og sige til farmand, at enten så bor hans familie i din fars lejlighed (hvilket er helt vildt stort tilbudt af din far), eller også så bor dig og babyen i lejligheden. Så kan han være sammen med sin mor, far og søster i jeres lejlighed, og du kan få fred til at finde din rolle som mor.

Det er så streng at han ignorerer dig når du nævner det med lejligheden. Det kan han rent ud sagt ikke være bekendt, han sætter egne og forældrenes behov før jeres, og det går simpelthen ikke når han har valgt at danne sin egen familie. Du er mere end velkommen til at vise ham de indlæg her, så kan han se at flertallet er fuldstændigt oprørte over tanken om at have familie boende i så lang tid, når der sker noget så betydningsfuldt i jeres liv.

Metchen skriver:

Så må du sætte hårdt mod hårdt, og sige til farmand, at enten så bor hans familie i din fars lejlighed (hvilket er helt vildt stort tilbudt af din far), eller også så bor dig og babyen i lejligheden. Så kan han være sammen med sin mor, far og søster i jeres lejlighed, og du kan få fred til at finde din rolle som mor.

Det er så streng at han ignorerer dig når du nævner det med lejligheden. Det kan han rent ud sagt ikke være bekendt, han sætter egne og forældrenes behov før jeres, og det går simpelthen ikke når han har valgt at danne sin egen familie. Du er mere end velkommen til at vise ham de indlæg her, så kan han se at flertallet er fuldstændigt oprørte over tanken om at have familie boende i så lang tid, når der sker noget så betydningsfuldt i jeres liv.

er lidt rystet

Metchen skriver:

Så må du sætte hårdt mod hårdt, og sige til farmand, at enten så bor hans familie i din fars lejlighed (hvilket er helt vildt stort tilbudt af din far), eller også så bor dig og babyen i lejligheden. Så kan han være sammen med sin mor, far og søster i jeres lejlighed, og du kan få fred til at finde din rolle som mor.

Det er så streng at han ignorerer dig når du nævner det med lejligheden. Det kan han rent ud sagt ikke være bekendt, han sætter egne og forældrenes behov før jeres, og det går simpelthen ikke når han har valgt at danne sin egen familie. Du er mere end velkommen til at vise ham de indlæg her, så kan han se at flertallet er fuldstændigt oprørte over tanken om at have familie boende i så lang tid, når der sker noget så betydningsfuldt i jeres liv.

 well said