:'(:'(:'(:'(:'(:'(:'(

Held og lykke med samtalen!!! -men jeg vil også godt lige minde m at det er ikke sikkert at DE synes det er problem. Jeg har selv oplevet det med omvendt fortegn. Vi har en bil, som min mand altid køre i. Da vi fik den var det kun ham der havde kørekort, men senere fik jeg også kørekort. Men han bruger den hver dag til arbejde, og det er kun sjældent at jeg bruger den i weekender. som køre han også hvis vi skal afsted sammen. Derfor omtaler jeg vores bil som HANS bil, og overfor børnene omtaler jeg  den som fars bil.

Det var min svigermor meget ked af, og det gik hende på. Hvorfor ville jeg ikke sige vores bil om den? -Øh....jeg anede ikke engang at jeg omtalte den som 'hans bil' eller 'fars bil'. Det var først da svigermor sagde det, at jeg blev opmærksom på det. -og selvom hun gjorde mig opmærksom så havde jeg stadig svært ved at se problemet i det Det er jo'hans' bil, i og med det hele tiden er ham der bruger den, ligesom det er min KitchenAid som jeg altid bager brød og boller på. Vi har fællesøkonomi (har været gift i snart 9år) så i princippet er det VORES køkkenmaskine, men sådan tænker jeg ikke på den. -og det ser jeg intet problem i.

Det eneste jeg ville med den historie er blot at sige: det som er et problem for dig, og som du bliver ked af, er det ikke sikkert at de hverken tænker over, eller forstår at man kan blive ked af det. (jeg fattede ihvertfald ikke så meget da svigermor bragte det op for mig)

Anonym skriver:

Hej piger.. !

jeg har brug for at komme lidt ud med sorgen da jeg står i en træls situation! hvad ville i evtentuelt gøre eller stille op i sådan en situation hvis jeres svigerforældre blev ved med at nævne deres søns???? det skal forklares på denne måde at mig og min skønnne kæreste bor sammen og har sammen en kat. Idag var de inviteret op for at spise og der nævner hans far i det min kæreste snakker med katten ( det rigtig hans mis! ) ( det er bare hans kat!) hvor jeg siger med et smil et det er skam vores begges kat. Efter måltiden rytter vi af bordet, og så lyder det igen ( jamen hans kat burde) og mere gad jeg ikke hører på, hvor han siger Hey det vores katte!
men det hjælper bare ikke vi siger det??? hvad skal man så stille op??? det skal siges at hans mormor også gør det samme! og for at være præcis så det mange ting i lejligheden de nævner som hans!??
mine forældre siger derimod ALTID vores - hvad skal jeg gøre! jeg føler de ødelægger stemningen for dem selv og ikke mindst båndet!

Den lejlighed mig og min kæreste bor i er tilfældigvis også den lejlighed hans moster boede i da hun i sin tid blev skilt fra hans onkel...

Vi flyttede ind 1/1 og vores søn blev født 11/1 så vi var ikke 100% færdige med lejligheden og min svigermor tilbød at hjælpe... Det var også fint, men hun blev ved med at sige "da min søster boede her..." og til sidst sagde jeg lige ud til hende at det var rigtigt at hendes søster havde boet her før, men nu var det os så nu var det os der bestemte... Det hjalp og nu acceptere hun det...