:'(:'(:'(:'(:'(:'(:'(

meem skriver:

Super godt

Så håber jeg på det bedste for dig !

enig her! sådan har jeg også siddet med tanken! hvis ik de vil eller kan ændre det har jeg sagt jeg ikke kan bo her mere.. så flytter jeg hjemad mod min egen familie. Bor for hans skyld så tæt på hans familie så, kan det andet her sku ikke passe!

jamen så prøv at snakke alvorligt med dem og hvis det ikk hjælper må du/i cutte kontakten med dem.. for det kan ikke være så svært. det er jo ikk store ændring....

Men held og lykke....

håber at høre en update på det hele...

louiseandersen85 skriver:

det er jo svært a svare på hvis man ikke kender familie forholdet, men jeg tror jeg ville blive ved med a nævne 'ja, vores kat' 'vores stole' vores seng' vores bil' vores barn' hver gang harn har sagt 'hans bil...osv osv.

Men ja det kommer jo an på om det vil blive provokerende eller hvordan og hvorledes.

Ellers ville jeg bede manden om a være opmærksom og få ham til a sige, ja VORES kat, Vores bil osv.

Baby-støv skriver:

jamen så prøv at snakke alvorligt med dem og hvis det hjælper må du/i cutte kontakten med dem.. for det kan ikke være så svært. det er jo ikk store ændring....

Men held og lykke....

håber at høre en update på det hele...

Anonym skriver:

præcis.. og tak for rådet! jeg vil meget gerne komme med et opdade på det.

Anonym skriver:

præcis.. og tak for rådet! jeg vil meget gerne komme med et opdade på det.

okay..... tak....

Anonym skriver:

ja du har vel ret! kunne vel være jeg skulle gøre det i morgen når hun kommer op igen. Måske tænker de slet ikke over det?!



- hmm vil jeg gøre, selvom det aldrig er let.

Det er aldrig let.
Men byd hende nu på en hyggelig kop kaffe og læg op til en god sludder, og sig så:

"Svigermor, der er noget jeg har gået og tænkt over, og som jeg gerne vil spørge dig om. Og nu må du ikke blive vred på mig, for det går mig virkeligt på og gør mig ked af det. Har jeg på nogen måde fornærmet dig og svigerfar, for jeg føler at I ligesom ikke rigtigt vil acceptere mig som værende en del af jeres søns liv. Er der noget jeg kan gøre? Er der noget jeg har sagt eller gjort?
Jeg holder jo så meget af jer alle 3 og vil så gerne være en del af jeres familie også, men jeg føler, at det er jeg ikke, fordi I altid taler om hans og mit i stedet for at det er vores.
Og så har jeg tænkt meget over, om det er fordi I har noget imod mig."

Eller noget i den stil.
Naturligvis skal du ikke være ydmyg, men det er altid klogt at vise andre at man virkeligt beder om hjælp, når man skal tackle et meget følelsesladet problem, så de både bliver overrumplede men også smigrede over at man beder om hjælpen til at løse et problem i fællesskab.
Og...så er det jo svært at sparke til en, der beder om hjælp.
Så lidt anvendt psykologi, og jeg vil tro, at du kan få fundet en løsning med svigermor.

SussieThyssen skriver:

Det er aldrig let.
Men byd hende nu på en hyggelig kop kaffe og læg op til en god sludder, og sig så:

"Svigermor, der er noget jeg har gået og tænkt over, og som jeg gerne vil spørge dig om. Og nu må du ikke blive vred på mig, for det går mig virkeligt på og gør mig ked af det. Har jeg på nogen måde fornærmet dig og svigerfar, for jeg føler at I ligesom ikke rigtigt vil acceptere mig som værende en del af jeres søns liv. Er der noget jeg kan gøre? Er der noget jeg har sagt eller gjort?
Jeg holder jo så meget af jer alle 3 og vil så gerne være en del af jeres familie også, men jeg føler, at det er jeg ikke, fordi I altid taler om hans og mit i stedet for at det er vores.
Og så har jeg tænkt meget over, om det er fordi I har noget imod mig."

Eller noget i den stil.
Naturligvis skal du ikke være ydmyg, men det er altid klogt at vise andre at man virkeligt beder om hjælp, når man skal tackle et meget følelsesladet problem, så de både bliver overrumplede men også smigrede over at man beder om hjælpen til at løse et problem i fællesskab.
Og...så er det jo svært at sparke til en, der beder om hjælp.
Så lidt anvendt psykologi, og jeg vil tro, at du kan få fundet en løsning med svigermor.

Anonym skriver:

rigtig flot skrevet!

sådan vil jeg gøre det i morgen! læse det nemlig lige op for kæreten og så sandt. Vil invitere hende i morgen og prøve den vej!


for det er præcis sådan jeg har det.
- nu bliver det en del nemmere for mig da jeg ligesom har
lidt at gå efter. Håber dog de bryder sig om mig!

Selvfølgelig gør de det.
Jeg har tænkt lidt over det, og hvis de er lidt gammeldags, så kan det jo være, at de ligesom holder en lille distance, fordi de måske ikke ved om jeres forhold holder, og så har de måske en ide om, at når man ikke er gift, så er det "dit og mit" indtil vielsesringen sidder på fingeren, og først der bliver det til "vores".
Tror du, det kan have noget med det at gøre??

Men held og lykke med det...og du kommer vel med en update??

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Selvfølgelig gør de det.
Jeg har tænkt lidt over det, og hvis de er lidt gammeldags, så kan det jo være, at de ligesom holder en lille distance, fordi de måske ikke ved om jeres forhold holder, og så har de måske en ide om, at når man ikke er gift, så er det "dit og mit" indtil vielsesringen sidder på fingeren, og først der bliver det til "vores".
Tror du, det kan have noget med det at gøre??

Men held og lykke med det...og du kommer vel med en update??

Kærligst
Sussie