Jer der har ammet længe

KatjaRenee skriver:

uuuh det er svært syntes jeg....

min søn på nu 14 måneder blev ammet til han var 1 år....

jeg var SÅ træt til sidst at jeg faktisk begyndte at tabe mit hår... så lægen anbeflede mig at stoppe amning.

min søn har nægtet fra dag 1 af at tage sut eller flaske... så intet af det kunne lokke ham.. så jah han måtte have den på den hårde måde.. vi tilbød ham mælk i suttekop først.. det ville han ikke have men da vi gav ham mælk i alm. kop gik det helt fint.. det var de første 3 nætter der var hårde.. men nu sover han natten igennem

men i skal selvfølgelig finde en rytme der passer jer, og læs hinandens behov... men det vigitgste LYT til DIN krop.. for bettepjevs kan godt undværer mælken nu - det er 100% hygge....

Ja, det er utroligt så udmattet man bliver over tid .

Johanna har heller aldrig været særlig vild med hverken sut eller sutteflaske, så her er brystet også trøst, hygge og mad i én skøn forening.

MariaJ skriver:

Ja, du har nok en pointe. Mht seperationsangsten, så tror jeg faktisk ikke den er sat ind for alvor endnu, men hun har altid været meget "easy going" og meget åben overfor folk, så det er ikke godt at vide hvordan den kommer til at give sig til udtryk.

Sådan er Runa også...men nu skal jeg bare vende ryggen til hende når der er andre til stede

Det skal nok blive sjovt når hun starter i vuggestue om en måned

dorthemus skriver:

Sådan er Runa også...men nu skal jeg bare vende ryggen til hende når der er andre til stede

Det skal nok blive sjovt når hun starter i vuggestue om en måned

Uh nej, det bliver nok en udfordring .

Jeg kan godt høre, at vi nok har lidt seperationsangst i vente så. Gys og gru. Jeg håber ikke det begynder lige nu.  

MariaJ skriver:

Uh nej, det bliver nok en udfordring .

Jeg kan godt høre, at vi nok har lidt seperationsangst i vente så. Gys og gru. Jeg håber ikke det begynder lige nu.  

Nej skynd dig at sætte foden ned NU

MariaJ skriver:

Ih, hvor er det dejligt at høre (selvom du godt nok fortsatte med amning om natten ). Det er lige præcis sådan en langsom udfasning jeg går og håber på, men begyndte at komme helt i tvivl om det overhovedet kunne lade sig gøre. Har dine børn selv styret det?

Mine drenge styrede det 100% selv, og holdt som sagt helt op af sig selv. Min datter var noget noget anderledes med. Hun var meget glad for brystet, og hende måtte jeg trappe lidt ud. Men jeg var også 'træt' af at amme. Hun var mit 3. ammebarn og jeg gad ikke rigtig mere, så jeg var nok lidt utålmodig. Da jeg først begyndt at trappe hende ud, gik det fint af sig selv. Der har ikke været noget med at være ked af det, at hun har grædt og søgt brystet men fået nej. Når de er så gamle, så handler amning jo i langt højere grad om tryghed, nærhed osv. og det har stort set ikke noget med mad at gøre mere (måske mere en snack), og derfor synes jeg det er relativt nemt at erstatte brystet med andre former for nærhed, ømhed og kontankt, selv det kræver mere af en, end blot at give brystet.

MariaJ skriver:

og her tænker jeg på op til et år eller mere.

Hvor ofte blev jeres barn ammet omkring et års alderen, og hvordan trappede I ned for mængden af ammemåltider (hvis I gjorde det)? Var det noget jeres barn gjorde selv eller gjorde I noget aktivt for at vænne barnet fra?

Jeg ammer stadig Johanna på ti måneder, og regner med at fortsætte med det længe endnu/så længe hun har lyst. Mit udgangspunkt er at jeg ikke har lyst til at vænne hende fra, men bare lade det gå sin naturlige gang. Men hun er MEGET glad for brystet, især om natten, og som tiden går må jeg indrømme at mine fine principper og gode intentioner begynder at blive lidt flossede i kanten. Hun bliver ammet tre gange om dagen nu + flere gange om natten. Lige for tiden er hun småsyg og vil ikke rigtig have andet end brystet. Det er det samme hver gang hun får tænder. Jeg kan mærke at det kræver rigtig meget energi at holde gang i det her storproducent mejeri og samtidig gå på arbejde, og ikke sove ret meget, og for min egen skyld ville jeg virkelig ønske at vi kunne få antallet af ammemåltider ned på et par stykker om dagen og ingen om natten snart. Hun er jo stor nu og spiser fint af almindelig mad, men vil bare meget hellere have mors bryst (og gerne til bare at ligge og bide lidt i for hyggens skyld... AV, AV!).

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal gribe det an. Kan jeg regne med at hun "af sig selv" bliver mindre og mindre interesseret i at spise så tit over de næste måneder, eller er jeg nødt til at gå hårdere til værks? Hvad gjorde du? Der er som sagt ikke snak om at stoppe med amningen, bare skære lidt ned, så malkekoen her kan få lidt mere energi til de andre forpligtelser hun har i livet .

Da jeg ammede tyggede min søn mælken i sig... I starten var det jo fint nok, for der var ingen tænder men efterhånden som han blev ældre blev det værre og til sidst, da han var 14 måneder, var natamningen så slem at jeg sad og bed mig selv i læben... Min kæreste havde fri i et par dage i træk så vi valgte at vænne ham fra...

1. nat tog han ham op for at give ham noget at drikke, men skrigeriet blev værre. 2. nat puttede han bare dynen om ham og 3. nat kunne jeg putte dynen om ham og få ham til at sove videre...

MariaJ skriver:

Ja, jeg må nok bare tage tyren ved hornene med det natammeri. Mht om dagen, gik det så af sig selv, at få din søn til at nøjes med en godmorgentår?

Jamen sådan er det jo med de små, at de kan mærke når man mener det. Derfor er det en god ide at være konsekvent og virkelig mene det når man laver store ændringer i sit barns liv.

Og jo jeg syntes han tog det pænt, han spurgte nogle gange men jeg sagde nej og/eller fik faderen til at tilbyde vand i en kop i stedet for.

Vi hoppede ham på en yogabold hvorpå man jo naturligt ikke kan amme, så det gjorde det også lettere. At konteksten var at han ikke var vant til at blive ammet der. Så vi gjorde det oftere  hvor før kom han måske over og putte/amme. Det gjorde det bestemt også lettere.

Jeg havde den holdning at ligeså snart det var hyggetår/en tår mor i stedet for mad og livsnødvendig føde, jamen så bestemte jeg hvordan og hvornår og så måtte min søn bestemme om det tidspunkt lige passede ham.

Kirle skriver:

Jamen sådan er det jo med de små, at de kan mærke når man mener det. Derfor er det en god ide at være konsekvent og virkelig mene det når man laver store ændringer i sit barns liv.

Og jo jeg syntes han tog det pænt, han spurgte nogle gange men jeg sagde nej og/eller fik faderen til at tilbyde vand i en kop i stedet for.

Vi hoppede ham på en yogabold hvorpå man jo naturligt ikke kan amme, så det gjorde det også lettere. At konteksten var at han ikke var vant til at blive ammet der. Så vi gjorde det oftere  hvor før kom han måske over og putte/amme. Det gjorde det bestemt også lettere.

Jeg havde den holdning at ligeså snart det var hyggetår/en tår mor i stedet for mad og livsnødvendig føde, jamen så bestemte jeg hvordan og hvornår og så måtte min søn bestemme om det tidspunkt lige passede ham.

Tak for gode forslag . Det med yogabolden lyder som en god ide. Det skal jeg prøve at huske, når vi skal i gang med projekt "mor skal sove og ikke være mejeri om natten".

MariaJ skriver:

Jeg kan godt genkende mig selv i det du skriver. Hvad har du helt konkret gjort, når du skriver at du er principfast omkring at det kun skal være en gang om dagen? Vil hun selv gerne have mere, og hvordan reagerer hun hvis du nægter hende brystet (nu tænker jeg på om dagen)?

Jamen, jeg har ikke gjort så meget udover at kun amme på faste tidspunkter. Som nu kun er om aftenen. Og så holder vi fast med det, og hun ved at sådan er det bare. Jeg tænker bare, at hvis jeg ammede hende flere gange om dagen, på tilfældige tidspunkter, ville hun nok også be om at få bryst. 

Jeg ved at nogle holder igen med amningen til kl. er over 19 f.eks. Når man har spist aftensmad og det snart er sengetid. Og så bare konsekvent nægter at amme før det givne tidspunkt, for så lærer barnet at det ikke er "the time and the place" før det tidspunkt man har valgt at det så skal være. 

Kære MariaJ

Det kan være svært at stoppe med at amme, især når barnet trives med det. Det er vigtigt også at tænke over, hvordan man selv har det med det. Jeg siger ikke, at det er dit tilfælde, men nogle gange er det moderen, der har det sværest med at stoppe. Det er selvfølgelig også en ændring for barnet, men det er der så mange ting, der er - vælling, fast føde, lære at gå osv. Man kan sagtens bevare intimiteten med sit barn på andre måder.

Jeg selv har det meget svært med at se store børn, der skal lægges til eller selv kommer hen og åbner for godterne.

Tænk under alle omstændigheder på barnets tænder, hvis du fortsætter. Medmindre du er meget disciplineret, kan der komme en masse "hyggehuller" i barnets tænder, da modermælk er usundt for tænderne i længere tid ad gangen. Jeg har set to-årige med rådne tænder, og det er synd.

Bedste hilsener

Augusta11