Anonym skriver:
Ja som overskriften lyder, overvejer jeg at forlade min kæreste. jeg har brug for lidt råd, så har i nogle tager jeg gerne imod..
Vi har været sammen 4 år, forlovet 1 år. Vi har barn på 7 måneder sammen. Vi bor i hus (det er hans). Jeg går jo på barsel og han er arb. løs.
Men jeg kan næsten ikke holde det her ud mere. Han engagerer sig slet ikke nok i vores barn. Gider ikke sundhedsplejerskebesøg, gider ikke mødes med mødregruppen (vi har snakket om at mødes med mændene og det er KUN ham som ikke gider)
Vi bor i hans hjemby og jeg kender ingen her. Jeg vil så gerne have nogle vennepar at mødes med, men han er nærmest ligeglad. han har sine venner her jo....
Al opdragelse af vores barn føler jeg ryger i vasken. Vi havde aftalt inden barnet kom til verden hvordan det skulle være. Vi skulle spise sammen, ikke se tv mens, ikke skændes foran barnet, ikke give barnet slik før det fylder 1½-2 år m.m.
Men det er kun mig som passer hende og passer hjemmet. Jeg sørger for ALT husligt, og jeg giver barnet mad, skifter barnet (hvis han endelig skifter, så kalder han på mig hvis der er lavet stort) jeg har hende hver eneste nat, jeg leger med hende om dagen (der kan han tage hende måske 15 min om dagen og der skal jeg nærmest tvinge ham)
Jeg kan ikke få lov at gå i bad, og hvis jeg gør, siger han altid: Hvor lang tid skal du bruge??
Jeg går tur med barnevognen hver dag, 2 gange om dagen, han har gået 1 gang alene på 7 mdr......
Når vi kører bil, kører han som var han alene, uansvarligt... Så derfor kører vi ikke ture mere.
Jo og så sover han hele dagen og gider ikke søge job. Nu i dag sov han hele natten til 7 hvor vi stod op. han sov mens sundhedsplejersken og mødregruppen var her 10-1330 og nu gik han i seng kl 1930.
og hver gang han bliver sur, kalder han mig kælling, luder, smatso osv osv.
Jeg er SÅ træt af det, MEN jeg elsker ham og savner nok den han var engang.... PIV! 
Helt ærligt!!!! Har nok lige brug for at komme af med det. Den eneste jeg kan snakke med er min mor, og jeg synes ikke hun har brug for, at høre dette. Har ingen veninder her, og dem jeg har bor 50-60 km væk.
Hvis jeg forlader ham, hvad har jeg så af muligheder.? Jeg har ikke råd til ret meget, da jeg kun får barselsdagpenge..
For lige nu, der er du rent faktisk enlig mor... Din "kæreste" bidrager ikke med noget som helst. Jo, og dog: han bidrager med negativitet og gør dig ked af det. Det gør man altså ikke mod folk, man elsker.
Jeg har altid haft den holdning, at jeg hellere vil være lykkelig og alene end ulykkelig sammen med en anden.
Jeg ville flytte - måske til en by, hvor du kender nogle. Og når man er enlig forsøger kan man vist få nogle tilskud. (Mon ikke, at der er nogle herinde, der kan hjælpe med info om det?)
