Hvad sker der for ham!?

Anonym skriver:

gud hvor er der mange søde mennesker. tak Bubbes for tilbudetrigtig sødt af dig.

Har pakket mine ting, kan bare ik få røven afsted til jylland. det er så kompliceret.

har ingen penge, har en hund at slæbe på osse, jordens dejligste golden retriver.. og kan slet ik overskue tanken om at være alene mor, og hvis jeg flytter kan han jo aldrig se sit barn.

Mit hovede køre bare rundt.

og hader der hvor jeg kommer fra i jylland...

har min familie.. men.. åh gud kan ik overskue det 

er det ikke bare at tage afsted.. 

helt ærlig.. Nok er han far til dit ufødte barn.. men du har ikke fortjent at han behandler dig sådan.. og slet ikke nåårh man er en grad voksen mand.. han burde vide bedre.. 

det med at tage en tur til jylland.. er det ikke "bare" at tage toget, og så tage imod den bøde der kommer, hvis ikke du har penge til at komme til jylland.. 

Tingen er ikke mere klompicert end man selv gør det til.. 

Hvis han ikke lære at det er BARE IKKE OKAY det han har gjordt gør han det igen.. 

gravid eller ej jeg havde ikke fundet mig i det... jeg var smutte med det samme... det er jo ham der mister en masse og hvis han har gjort det flere gange er det nok på tide han lære af det.. ellers tror han jo han kan løre rundt med dig sådan der når det passer ham... du får lige en krammerkan du ikke tage hjem til noget familie og så er det jo bare hans problem du så er meget langt væk fra hvor han bor??

Hold da op der er mange kolde, kontante svar. Når man er gravid har man altså meget brug for tryghed og meget brug for sin kæreste. Især hvis det er første barn! Så det med at mange svarer at hun "bare" skal skride, det synes jeg ikke er realistisk eller konstruktivt.
Jeg synes det bedste er at snakke med ham om det og fortælle ham at du er nødt til at finde et andet sted at bo fordi bla bla bla og se om han kan hjælpe dig med det. For uanset om i bliver sammen eller ej, så er det med at få den hjælp du kan og hvis det er fra ham, skal du jo ikke være for god til at tage imod det bare fordi han har været en idiot (igen). Selvfølgelig er det ikke holdbart med sådan en mand, men en gravid kan altså ikke lige holde til at pakke sine ting og smutte, slet ikke langt væk og det er alt for hårdt både fysisk og psykisk.
Så jeg synes du skal gøre det på en rolig og overvejet måde, du har ikke brug for mere drama, hvor meget han end fortjener at det. Held og lykke med det hele! Og selv om det måske virker usandsynligt, så er dte jo en mulighed at han kan voske med opgaven hvis i får noget tid hver for sig.

Jeg havde ikke fundet mig i det, jeg havde pakket sydfrugterne og så var jeg smuttet.. hva f##### bilder han sig ind!!

Håber du finder ud af det hele, du får ihvertfald et kæmpe kram med på vejen

Christine skriver:

Hold da op der er mange kolde, kontante svar. Når man er gravid har man altså meget brug for tryghed og meget brug for sin kæreste. Især hvis det er første barn! Så det med at mange svarer at hun "bare" skal skride, det synes jeg ikke er realistisk eller konstruktivt.
Jeg synes det bedste er at snakke med ham om det og fortælle ham at du er nødt til at finde et andet sted at bo fordi bla bla bla og se om han kan hjælpe dig med det. For uanset om i bliver sammen eller ej, så er det med at få den hjælp du kan og hvis det er fra ham, skal du jo ikke være for god til at tage imod det bare fordi han har været en idiot (igen). Selvfølgelig er det ikke holdbart med sådan en mand, men en gravid kan altså ikke lige holde til at pakke sine ting og smutte, slet ikke langt væk og det er alt for hårdt både fysisk og psykisk.
Så jeg synes du skal gøre det på en rolig og overvejet måde, du har ikke brug for mere drama, hvor meget han end fortjener at det. Held og lykke med det hele! Og selv om det måske virker usandsynligt, så er dte jo en mulighed at han kan voske med opgaven hvis i får noget tid hver for sig.

Hej piger.

tak for alle jeres svar det har givet stof til eftertanke. jeg ved skisme godt at man ik skal finde sig i sådan noget pis, MEN igen, som en af jer også nævner så er man bare sårbar under gravidteten. man har virkelig brug for tryghed og stabilitet ikke desto mindre!!

nu har jeg været en uge i jylland og er vendt tilbage og vi har fået snakket om det hele. det lyder ikke til vi er enige da hans venner er meget vigtige for ham.

men han forstår godt min vrede over at jeg ikke kan regne med hvornår han kommer hjem, men siger at det i bund og grund handler om at jeg har "sat mig på ham" men det er jo nemt at sige. men er også nød til at lytte til ham, og prøve at ændre mine fejl. jeg er jo ikke hans mor.

jeg er stadigvæk i tvivl om vi skal forsætte, og hvad jeg skal gøre hvis det slutter. blive i kbh, så mit barn er tæt på sin far, eller flytte hjem til jylland hvor jeg trods alt har min familie..

Det er svært for mig, for ønsker ikke at sidde ulykkeligt alene her i kbh med en baby og en hund og ingen venner og familie. men vennerne kommer vel med tiden???

Puuhha tankerne køre bare rundt i mit hovede.. for HVIS nu det ikke går. hvad pokker vil det bedste så være?

For mit barn er det vigtigste, men jeg skal jo også være lykkelig for at formå give mit barn alt det bedste?

tanken om at være Alene mor, uden uddannelse og med dårlig økonomi og en hund jeg elsker som jeg ikke kunne undvære får mig næsten til at gå i panik. men for helvede.. der er sku da løsninger på alt. der har da været piger som har været dårligere stillet end mig!

tak for alt jeres støtte

Jeg bor også i kbh og har en lille. du kan bare skrive hvis du har lyst til at komme lidt ud

Kram Viktoria

Anonym skriver:

Hej piger.

 

tak for alle jeres svar det har givet stof til eftertanke. jeg ved skisme godt at man ik skal finde sig i sådan noget pis, MEN igen, som en af jer også nævner så er man bare sårbar under gravidteten. man har virkelig brug for tryghed og stabilitet ikke desto mindre!!

nu har jeg været en uge i jylland og er vendt tilbage og vi har fået snakket om det hele. det lyder ikke til vi er enige da hans venner er meget vigtige for ham.

men han forstår godt min vrede over at jeg ikke kan regne med hvornår han kommer hjem, men siger at det i bund og grund handler om at jeg har "sat mig på ham" men det er jo nemt at sige. men er også nød til at lytte til ham, og prøve at ændre mine fejl. jeg er jo ikke hans mor.

 

jeg er stadigvæk i tvivl om vi skal forsætte, og hvad jeg skal gøre hvis det slutter. blive i kbh, så mit barn er tæt på sin far, eller flytte hjem til jylland hvor jeg trods alt har min familie..

Det er svært for mig, for ønsker ikke at sidde ulykkeligt alene her i kbh med en baby og en hund og ingen venner og familie. men vennerne kommer vel med tiden???

 

Puuhha tankerne køre bare rundt i mit hovede.. for HVIS nu det ikke går. hvad pokker vil det bedste så være?

 

For mit barn er det vigtigste, men jeg skal jo også være lykkelig for at formå give mit barn alt det bedste?

tanken om at være Alene mor, uden uddannelse og med dårlig økonomi og en hund jeg elsker som jeg ikke kunne undvære får mig næsten til at gå i panik. men for helvede.. der er sku da løsninger på alt. der har da været piger som har været dårligere stillet end mig!

tak for alt jeres støtte

flot skrevet og tænkt af dig  giv dig selv lidt tid og se hvad det er du finder ud af du har mest brug for.. når du så har truffet dit valg så tag en ting af gange så det hele ikke bliver for meget for dig og så skal du se med tiden skal du nok finde en løsning på det hele  du får et kram med på vejen her fra

Anonym skriver:

Er så ked af det..

Sidder bare her med en tom følelse inde i mig, kan ikke tude mere for er så drænet for energi.

Har sovet få timer i nat.. for hvor fanden er min kæreste NU henne!?

Vi stod og skulle lave aftensmad igår kl 1700 da han spørger mig; skaat nogle af drengene holder fodbold aften er det ik ok jeg smutter derover og ser det med dem?

Det syntes jeg var træls, da vi jo lige stod og skulle lave mad osv. men sagde ja hvornår kommer du hjem? - Jeg er hjemme senest kl 24:00..

da kl blir 02.00 er manden stadig ikke kommet hjem, ringer - men intet svar.

Kl blir mere og mere. og jeg sover bare ikke. kL 8 I MORGES får jeg endelig fat på ham, jaja han er på vej hjem han var lige ovre hos nogle andre kammerater, og han kan forklare.

Jeg ku høre mænd i baggrunden.

nu er hans tlf slukket og han er stadigvæk ikke dukket op. kl er nu halv tolv..

Hvad er det der sker? - jeg er gravid i 5. måned.. syntes ikke jeg har fortjent det her?

Sidder alene i kbh, da jeg er flyttet herover for at bo med ham, og kender ingen mennesker så kan ik engang bare tage mine ting og skride så kan selv kan prøve det.

han gjorde det meget i starten af vores forhold... det der med at forsvinde.. men NU?? HVOR JEG ER GRAVID? det er da simpelthen så umodent. manden er 38 år???

Hvad tænker I? Hvad skal jeg gøre? hvad havde I gjort?

 

Snøft fra mig

Jeg havde pakket mine ting og fundet en anden (og bedre) løsning.. Det lyder som om, at du fortjener MEGET bedre..

Jeg håber, at det løser sig

jeg ville ikek finde mig idet, og ville slet ikek byde mig selv det.
Manden er 38
Shit man