Metchen skriver:
Jeg var jo lige ude og sige hej på Hvidovre hospital her i fredags. Savnede sgu tøserne...
Nej, jeg gasser. Jeg skulle have taget den der glucose test, og det var bare ikke sjovt, Jeg havde slet ikke sovet om natten, er inde i en periode hvor søvn er noget der kommer meget pludseligt og nærmest overfalder mig, selvfølgelig på de mest mærkelige tidspunkter. Så jeg var rimelig træt, mens jeg sad der med 75 gram sukker i kroppen. Klam tanke, egentlig.
Nå, men jeg var så en af dem, der havde et højt tal, nemlig 9.5. Og så fik jeg faktisk ikke mere information ud af den sygeplejerske. Hun sagde mit tal var højt, og at jeg skulle testes igen, og det var det.
Jeg smuttede hjem, og var helt konfus, og ærgerlig over at jeg ikke fik spurgt nærmere ind til hvad det betød. Har halvt om halvt kunne læse mig til, via google, at jeg har graviditetssukkersyge, men ved ikke hvad det kommer til at betyde rent praktisk med mad, og med babyen.
Og så må jeg indrømme, at jeg blev ret ked af det. Fik den der fornemmelse af, at jeg bare slet ikke burde være gravid, for jeg er bestemt ikke god til det. Jeg føler at der er en del småting, jeg skal tjekkes for, og nu også det her. Gad godt være en af dem, der havde det nemt med at være gravid, men må indrømme, at jeg bare synes det er rigtig hårdt. Og det havde jeg ikke lige regnet med. Ved godt at det er ynkeligt at have det sådan, men sådan havde, og har jeg det altså lige nu.
Senere på dagen var jeg til akupunktur, for at se om det kan hjælpe på den der kvalme. Damen sagde, at jeg højst sandsynligt ville mærke en forskel i løbet af weekenden, så nu må vi se, om det bare var det der skulle til. Jeg håber.
Jeg er ked af at komme med de her blahhh opdateringer, men I behøver at kommentere på indlægget her, jeg skal bare lige have tingene ud af systemet.
Kram Mette - der glæder sig til at mærke beboeren i maven. Kom så med det spark baby.
Kan godt forstå din frustration! Jeg har også rigtig mange gange skældt min krop ud, og tænkt: "Så fat dog at være gravid", for jeg er også blev tjekket for både sukkersyge, svangerskabsforgiftning og bækkenløsning. Oveni det havde jeg kvalme i 26 uger, hverken piller eller akupunktur hjalp, og jeg var så sur og gal på mig selv og det hele.
"hvor svært kan det da være at være gravid?!" og hele verdenen mødte mig med en indstilling der hedder, at det ikke er en sygdom at være gravid. Jeg er fuldstændig enig, men nogle har det altså bare nemmere end andre!!
Nu er jeg 36 uger henne, jeg nyder ikke at være gravid, men jeg har heller ikke noget imod det. For mig hjalp det lidt, da jeg begyndte at kunne mærke babyen sparke, men faktisk syntes jeg det var en lidt ulækker følelse i starten - det skulle jeg dog ikke sige højt, for så kiggede folk på mig som om jeg havde indrømmet at jeg mishandler mit barn...