Hvordan tackler I kræsne børn??

Hej

Nu har jeg ikke selv børn, men ville lige komme med et råd/historie alligevel, fra min egen barndom.

Da jeg var lille kunne jeg simplethen ikke fordrage kartofler og alverdens andre ting.

Så mine forældre lavede en regl om at man kunne få en flødebolle til dessert hvis man kunne spise op:p (rigtig sundt og pædagoisk.)

Og lille mig som elsker flødeboller spiste maden, omend langsomt, hver aften. Det har ihvertfald virket på mig Men de lidt mere oprørske og ikke så flødebolle-glade funger det nok ikke på.

Men jeg har ideen om at jeg ikke vil lave noget andet mad til et barn, man må spise det samme. ( jeg vil så her slet ikke udelukke, at når jeg engang så bliver mor, bliver jeg totalt eftergivende og servere mine børns livret hver dag ) 

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind. Min kæreste og jeg har boet sammen i 2 år og hver anden uge har vi hans børn på nu 8&13 år. I al den tid jeg har været der har vi MEGET TIT hørt på "det ka jeg ik li" fra ham på nu 8 år. Pizza og lassange og hotdogs ryger ned men ellers er der altid noget han brokker sig over. Min kæreste sagde i starten at det bare var en periode men denne såkaldte periode har varet i 2 år nu så. Jeg magter det slet ik. Ka godt ske det er fordi det ik er mit eget barn men syns bare det er møghamrende irriterende at stå og lave mad hver dag og det så ska være en kamp og en dårlig stemning hver gang vi ska spise. Min kæreste har den 'regel' at man ska spise lidt af det der blir serveret og det syns jeg er godt men jeg blir sindsyg af at det er sådan hver dag. Idag har vi nok hørt "det ka jeg jeg li" 10-15 gange. Det er virkelig ik sjovt mere (ik at det nogensinde har været sjovt) Hvordan tackler I andre sådanne problemer???

Sig til kæresten, at han skal klappe hesten og stik ungen en rugbrødsmad, hvis ham ikke kan lide det I andre får.
Sådan har vi altid gjort her, uanset om det har været egne eller andres unger.
Når bare de får rugbrød, grønsager og frugt, så får de såmænd alt hvad de skal have.

Så gør det ikke til et problem.
Nogle er kræsne hele livet, og så bliver barndommen og glæden fyldt op med kampe, der ikke er noge grund til at tage.
Så lad fyren være...server maden, og så må han spise eller lade være, der er ingen grund til at lave måltiderne om til en "madkrig".
Og kan han ikke lide det, ja så er der rugbrødsmaden.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind. Min kæreste og jeg har boet sammen i 2 år og hver anden uge har vi hans børn på nu 8&13 år. I al den tid jeg har været der har vi MEGET TIT hørt på "det ka jeg ik li" fra ham på nu 8 år. Pizza og lassange og hotdogs ryger ned men ellers er der altid noget han brokker sig over. Min kæreste sagde i starten at det bare var en periode men denne såkaldte periode har varet i 2 år nu så. Jeg magter det slet ik. Ka godt ske det er fordi det ik er mit eget barn men syns bare det er møghamrende irriterende at stå og lave mad hver dag og det så ska være en kamp og en dårlig stemning hver gang vi ska spise. Min kæreste har den 'regel' at man ska spise lidt af det der blir serveret og det syns jeg er godt men jeg blir sindsyg af at det er sådan hver dag. Idag har vi nok hørt "det ka jeg jeg li" 10-15 gange. Det er virkelig ik sjovt mere (ik at det nogensinde har været sjovt) Hvordan tackler I andre sådanne problemer???

Jeg ser vores nr 2 og 3 som "vil-kræsne". De tror ikke de kan lide det. Vil ikke smage heller og jeg er så fuldstændig ligeglad.

Vi får varieret alm dansk mad og der er noget forskelligt hver gang. Fx frikadeller, kartofler, grøntsager, sovs og rødkål. Det kan jeg ikke lide... Det kan jeg ikke lide... Jamen jeg er ligeglad. Jeg vil simpelthen ikke bruge dagens eneste fælles måltid på diskutioner. Spis ell lad være. Der bliver taget af bordet, når vi er færdige. Der er det, der er på bordet og ikke andet. Ingen af mine drenge mangler noget. Så de får mad nok