Hvordan tackler I kræsne børn??

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind. Min kæreste og jeg har boet sammen i 2 år og hver anden uge har vi hans børn på nu 8&13 år. I al den tid jeg har været der har vi MEGET TIT hørt på "det ka jeg ik li" fra ham på nu 8 år. Pizza og lassange og hotdogs ryger ned men ellers er der altid noget han brokker sig over. Min kæreste sagde i starten at det bare var en periode men denne såkaldte periode har varet i 2 år nu så. Jeg magter det slet ik. Ka godt ske det er fordi det ik er mit eget barn men syns bare det er møghamrende irriterende at stå og lave mad hver dag og det så ska være en kamp og en dårlig stemning hver gang vi ska spise. Min kæreste har den 'regel' at man ska spise lidt af det der blir serveret og det syns jeg er godt men jeg blir sindsyg af at det er sådan hver dag. Idag har vi nok hørt "det ka jeg jeg li" 10-15 gange. Det er virkelig ik sjovt mere (ik at det nogensinde har været sjovt) Hvordan tackler I andre sådanne problemer???

Her i huset skal man smage på alt. Kan man så ikke lide det fair nok så må man gerne lade det ligge men man skal smage og det har gjort at jeg har børn som kan lide stort set alt.

mortil3trustrup skriver:

Her i huset skal man smage på alt. Kan man så ikke lide det fair nok så må man gerne lade det ligge men man skal smage og det har gjort at jeg har børn som kan lide stort set alt.

Sådan har vi det også herhjemme Jeg holder så også på at smage på noget er ikke bare en lille bitte musebid, men 3-4ge bidder af dte. Så de rent faktisk smager ordentligt på det og mærker konsistensen Kan man ikke lide det efter det, så er det ok Vi har jo alle ting vi ikke bryder os om...

Mine børn er 4 og knap 7 år og spiser stort set alt. Fortiden er der nærmest jubelscener, hvis vi skal have grønne bønner

JulieE skriver:

Sådan har vi det også herhjemme Jeg holder så også på at smage på noget er ikke bare en lille bitte musebid, men 3-4ge bidder af dte. Så de rent faktisk smager ordentligt på det og mærker konsistensen Kan man ikke lide det efter det, så er det ok Vi har jo alle ting vi ikke bryder os om...

Mine børn er 4 og knap 7 år og spiser stort set alt. Fortiden er der nærmest jubelscener, hvis vi skal have grønne bønner

nemlig  Nogen mener det er en forkert måde at gøre det på men man kan altså ikke sige man ikke kan lide det blot ved at kigge på det. Og alt kræver lidt tilvænning

mortil3trustrup skriver:

nemlig  Nogen mener det er en forkert måde at gøre det på men man kan altså ikke sige man ikke kan lide det blot ved at kigge på det. Og alt kræver lidt tilvænning

Ja... Jeg har også fået hug for den metode et par gange....

Da jeg begyndte at give min ældste ske-mad sagde sundhedsplejersken, at jeg skulle huske at små børn ofte skulle smage tingene op til 10 ge fø de kunne lide det. Simpelthen fordi de skulle vænne sig til smag og konsistens. Den har jeg taget med mig og moderet lidt, så den passer til mine unger

Og faktum er at de er stort set altædenden (Den store er et værre madøre ) og nemme at have med i byen

Her i huset har vi en bonus datter på 11 år og tilsammen 2 børn og jeg nægter at gøre det til et problem, for det skal være rart at spise sammen.. jeg har været en del af min bonus datter siden hun var 2 år og hun er stadigvæk ret kræsen, men hun bliver mere og mere villig til at smage..

jeg har gennem de sidste par smidt 30 kilo og har så snakket sund kost, da hun helst vil spise usundt og får det ved sin mor, som intet sund kan lide... altså salat osv spiser man ikke.. rugbrød spiser man kun med varmt til osv... det er rimelig svært at stille noget op..

Men vi servere KUN en ret mad, ellers er det havregryn/rugbrød/sund yoghurt u sukker, som man kan få inden man går i seng, da jeg er stærk modstander af, at børn skal gå sulten i seng... Du laver maden, men du laver jo ikke mad, som du ikke selv kan lide.. hvad skal børnene stille op?? de kan ikke lave mad... Vores de 2 store er dog begyndt at have en mad dag, hvor de selv laver maden og vælger det.. Det er en kæmpe succus... og de vælger altså sund mad for det meste... men de må da godt lave en hjemmelavet pizza engang imellem... men vi vejleder dem da i det... de elsker de dage.. børn skal og få lov at være med..

Og jeg synes jo ikke havregryn er det værste din kæreste vælger de kan spise... det er jo ret sund mad...

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind. Min kæreste og jeg har boet sammen i 2 år og hver anden uge har vi hans børn på nu 8&13 år. I al den tid jeg har været der har vi MEGET TIT hørt på "det ka jeg ik li" fra ham på nu 8 år. Pizza og lassange og hotdogs ryger ned men ellers er der altid noget han brokker sig over. Min kæreste sagde i starten at det bare var en periode men denne såkaldte periode har varet i 2 år nu så. Jeg magter det slet ik. Ka godt ske det er fordi det ik er mit eget barn men syns bare det er møghamrende irriterende at stå og lave mad hver dag og det så ska være en kamp og en dårlig stemning hver gang vi ska spise. Min kæreste har den 'regel' at man ska spise lidt af det der blir serveret og det syns jeg er godt men jeg blir sindsyg af at det er sådan hver dag. Idag har vi nok hørt "det ka jeg jeg li" 10-15 gange. Det er virkelig ik sjovt mere (ik at det nogensinde har været sjovt) Hvordan tackler I andre sådanne problemer???

Ignorer det og lad være med at gøre det til et problem...lad barnet spise det som det kan lide og lav ikke specielt mad. Jeg har aldrig gjort det til et problem og det er ikke et problem her...og er det sådan at det mad der laves ikke er noget de kan lide, så kan de få rugbrød eller havregryn. Sådan har jeg gjort med alle mine og den lille er nu i en periode hvor der er meget han ikke lieg har lyst til...jeg ser ham ikke som kræsen, bare en temaspiser og det tror jeg er naturligt i perioder.

Bliver det først til et problem så tror jeg også barnet kan mærke det og evt vil skabe mere bøvl om det...

Når han siger han ikke kan lide det, så sig stille og roligt at det gider du ikke høre, vil han sige noget så kan han sige det han kan lide...og ellers bare spise det han har lyst til.. hvis intet af det er noget for ham, så kan han jo selv smørre et stykke rugbrød....evt lav maddage så drengen selv er medt il at vælge og lave maden og det klunne jo evt være andet end de tre ting du nævner..

Og så må jeg lige sige at det der med at tvinge barnet til at spise maden, det gør da i hvert fald intet godt for spisesituationen og drengens forhold til mad...hvorfor er det ikke ok ikke at kunne lide maden?

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind. Min kæreste og jeg har boet sammen i 2 år og hver anden uge har vi hans børn på nu 8&13 år. I al den tid jeg har været der har vi MEGET TIT hørt på "det ka jeg ik li" fra ham på nu 8 år. Pizza og lassange og hotdogs ryger ned men ellers er der altid noget han brokker sig over. Min kæreste sagde i starten at det bare var en periode men denne såkaldte periode har varet i 2 år nu så. Jeg magter det slet ik. Ka godt ske det er fordi det ik er mit eget barn men syns bare det er møghamrende irriterende at stå og lave mad hver dag og det så ska være en kamp og en dårlig stemning hver gang vi ska spise. Min kæreste har den 'regel' at man ska spise lidt af det der blir serveret og det syns jeg er godt men jeg blir sindsyg af at det er sådan hver dag. Idag har vi nok hørt "det ka jeg jeg li" 10-15 gange. Det er virkelig ik sjovt mere (ik at det nogensinde har været sjovt) Hvordan tackler I andre sådanne problemer???

Uden at vide det sikkert, kan det så ikke have noget at gøre med hvordan de børn har det hjemme ved moren?

Altså det er ikke sikkert hun er så standhaftig som deres far er.

Min søn er knapt 2, så jeg kan ikke just udtale mig omkring den form for kræsenhed dine børn udviser..

Men her får han lidt af det hele, som er det samme som jeg spiser.. Jeg prøver at få ham til at smage, men det er ikke altid det lykkedes... Hvis ikke han vil spise det der bliver serveret, så må han undvære...

Han spiser næsten intet aftensmad, også selvom jeg ved han elsker det der står..

til gengæld får han et stykke knækbrød inden sengetid, så jeg trods alt ved at han har noget i maven - helt umenneskelig er jeg ikke.. ;-9 

Synes der står en del gode råd her...og ellers er der en masse læsestof om emnet...så I kan finde en god løsning..

http://www.dr.dk/DR1/hadetgodt/Indslag/kost/2010_efteraar/20101026124144.htm

henh01 skriver:

Lav det mad I skal have, og kan de "ikke lide det" så tilbyder I dem en skive rugbrød. Det bliver de hurtigt trætte af

Sådan gør vi også her. Min søn er meget selektiv med hvad han vil spise, hvilket min datter også var på den alder. Min datter spiser nu alt, men sønnen spiser ikke så meget Grovbrød, pasta, ris, agurk, peberfrugter. Vil han ikke spise det er der rugbrød med smør eller leverpostej.

Jeg var selv meget kræsen som barn - og det blev bare endnu værre af at folk masede på mig. Spis det, spis det, hvorfor spiser du ikke det, det er jo sååå godt, kan du virkelig ikke lide det? Det er da mærkeligt, alle vi andre kan jo lide det.... osv osv osv. Jo større opmærksomheden omkring det blev, jo vanskeligere var det for mig at smage og spise og ikke mindst synke maden, så jeg er temmelig "allergisk" overfor den slags kommentarer.

Hos os nu er det "lidt af alt på tallerknen" som gælder. Og så mindst mulig opstandelse og opmærksomhed ved kommentarer af typen: "det kan jeg ikke lide". Nejvel, så må du jo spise de andre ting. Og der kommer ikke alternativ mad på bordet. Hvis børnene er sultne når de skal i seng, er det brød eller havregryn som er alternativet. Den ældste har sine dage/perioder hvor hun ikke vil have bestemte ting. Et par måneder nægtede hun at spise kartofler. I går spiste hun kun kartofler og gulerødder. Det svinger lidt, men jeg tænker at så længe gennemsnittet over tid er varieret, og så længe de kan have et afslappet forhold til det at spise middag med andre mennesker, så kan det ikke være helt forkert. Selv må jeg stadig stoppe mig selv, fordi jeg spiser alt for hurtigt, for at få situationen overstået. Det sidder i mig endnu, at hvis jeg bare spiser hurtigt nok, så følger folk ikke rigtig med i, hvad jeg faktisk spiser, så jeg slipper kommentarer. Og det selvom jeg spiser helt almindeligt og sundt i dag og har gjort det i åresvis.... Jeg tror, man gør børnene en bjørnetjeneste ved at gøre måltidet til en presset situation som de ingen glæde har ved. Man rissikerer jo, at de - mere eller mindre ubevidst - tager det forhold til måltider/mad med sig ind i voksenlivet.

Ellers tror jeg meget på, at det er vigtigt at involvere børnene i arbejdet i køkkenet, så selv på travle dage forsøger jeg at give dem små opgaver - skære grønsager, røre i gryden, tilsætte krydder eller hvad det nu måtte være. Det giver et lidt andet forhold til maden, man ved, hvad der er i og har lidt mere ejerforhold til den.

Nu genstår det bare for vores del at se, om det fortsætter at fungere, når børnene bliver større.....