Ej - hvor er jeg skuffet (laaang)

MissGeoh skriver:

BRIDEZILLA!!!

Hvis det var mig var jeg ikke kommet.

 

Bedste veninde eller ej..

Mit barn ville komme i første række.

Samme her.. 

Vil ikke kalde hende for en rigtig veninde 

Eva. skriver:

Uha...jeg kan slet ikke forholde mig til de kvinder der planlægger bryllup som om alle gæster er statister og bare skal sige gøre og vise hvad der står i hendes manus for dagen...man holder vel festen for at se dem man holder af og dele denne dag med dem og så bliver festen hvad alle de skønne mennesker gør den til...og er der små børn der er afhængige af deres mor, så er de en del af festen..

er virkelig meget enig i dette indlæg, og kan godt forstå du (ts) er skuffet....håber i finder ud af det.

Tak, dejlige kvinder 

Jeg har besluttet mig 100 % for at hun må undvære mig, kæresten og vores søn (det sidste er hun jo åbenbart gladest for) til sit bryllup. 

Udover det, så vil jeg ikke længere betegne hende som andet end en veninde jeg ser til kaffe et par gange årligt - hvis det overhovedet kommer til at ske. Jeg har slet ikke lyst til at ha noget med hende at gøre, lige nu. 

Æv.

Thereseh skriver:

Nej, hun har ingen børn. Jeg glæder mig også til hun en dag får børn, og derved får et indblik i hvad det kræver!

Jeg forklarede i meget meget blid tone, i går i telefonen, og også hvordan vi var inviteret til et andet bryllup og hvordan det ville komme til at foregå. 

Hun var slet ikke til at hugge eller stikke i. Hun har planlagt at sådan skal det være 

Nu ved jeg ikke om du er en person der åbner munden tydeligt ved sådan noget, men var det MIG, så havde jeg TYDELIGT sagt hvor hamrende skuffet jeg ville være og så havde det nok påvirket vores venskab ret meget - det er altså en god veninde det opfører sig sådan. Hun må da forstå at det ikke kun er dig der skal tages hensyn til længere, du har jo et lille vedhæng til den tid!

Dinna88 skriver:

Nu ved jeg ikke om du er en person der åbner munden tydeligt ved sådan noget, men var det MIG, så havde jeg TYDELIGT sagt hvor hamrende skuffet jeg ville være og så havde det nok påvirket vores venskab ret meget - det er altså en god veninde det opfører sig sådan. Hun må da forstå at det ikke kun er dig der skal tages hensyn til længere, du har jo et lille vedhæng til den tid!

Altså, jeg sagde at jeg var skuffet fordi jeg havde glædet mig. Jeg sagde også at jeg synes det var ærgerligt at de havde den holdning. 

At sige at jeg synes det påvirker venskabet, har jeg ikke gjort, men det kommer hun da til at mærke, da der nok fra nu kun vil være envejskontakt. 

For pokker, hvor er jeg stadig arrig kan jeg mærke. 

Thereseh skriver:

Altså, jeg sagde at jeg var skuffet fordi jeg havde glædet mig. Jeg sagde også at jeg synes det var ærgerligt at de havde den holdning. 

At sige at jeg synes det påvirker venskabet, har jeg ikke gjort, men det kommer hun da til at mærke, da der nok fra nu kun vil være envejskontakt. 

For pokker, hvor er jeg stadig arrig kan jeg mærke. 

så må man håbe at den dårlige samvittighed kommer krybende over hende. Håber hun kommer på bedre tanker OG kommer med en undskyldning - jeg kan SAGTENS forstå at du er arrig!

Eva. skriver:

Uha...jeg kan slet ikke forholde mig til de kvinder der planlægger bryllup som om alle gæster er statister og bare skal sige gøre og vise hvad der står i hendes manus for dagen... man holder vel festen for at se dem man holder af og dele denne dag med dem og så bliver festen hvad alle de skønne mennesker gør den til...og er der små børn der er afhængige af deres mor, så er de en del af festen..

Jeg var blevet ked af at min veninde havde så lidt indsigt....og så havde jeg nok bare meldt fra...det er trist hun ikke kan se længere eller sætte sig ind i dit sted, men nogle skal åbenbart leve i det før de kan forstå det.

Knus til dig..

Thereseh skriver:

Jeg har en veninde, som jeg har kendt i 14 år. Hun skal giftes den 13. august, og vi har kendt denne dato siden jul 2009, så altså ret længe. Dengang sagde hun "for sjov" - så må veninderne godt vente med at få børn, så vi kan få en sjov fest. Jeg tog det som en spøg, da jeg selv har den holdning at når veninderne er i 20-30'erne, er børn og graviditet en ting der sker for de fleste, og noget man må regne med.

Nu ringede hun så i går "ja, vi har jo et problem, for vi vil ha en børnefri fest, men vi kan tilbyde at du har en barnepige med på værelset ovenpå, sammen med baby". 
Jeg prøvede at forklare at Spunken vil være 6-8 uger til den tid, og at en barnepige er ok, men jeg under alle omstændigheder skal gå til og fra og amme osv. Vi kan jo ikke være sikre på at han vil ta flaske. Jeg foreslog selv, at han jo sagtens kan være i vognen udenfor (der er en kæmpe have) samt på et tilstødende rum, og at jeg så går til og fra, men uden at ta ham med ind til festen. Det måtte jeg ikke. Så baby må KUN ta med, hvis min kæreste og jeg ikke har noget med ham at gøre.... Det gir ingen mening for mig. Han sover jo forhåbentlig ret meget på det tidspunkt, og blir han urolig, tar vi jo hjem med ham....

Det er halvanden times kørsel hjemmefra, til der bryllupet skal holdes, så jeg kan ikke tilbyde at kæresten blir hjemme med baby, for jeg skal jo gerne kunne komme hjem og amme, hvis han ikke vil ta flaske...

Det gør mig bare så skide ked af det, at hun er så emsig. Vi har talt om det bryllup i 100 år, jeg har været med hende til bryllupsmesse og alt muligt....

Jeg har sagt til hende at hun ikke skal regne med at vi kommer, og hun har svaret at det er der jo ikke noget at gøre ved, men vi er velkomne hvis vi "finder en løsning på problemet"...

Min holdning til børnefrie fester, er at det er OK. Men for mig går grænsen for børn ved 6-7 mnd. Inden da kan man ikke regne med at man kan aflevere baby til pasning, og til mit eget bryllup vil spædbørn være velkomne....

Vi skal til et andet bryllup, når han kun er 4-5 uger gammel, og har fået at vide at vi bare skal komme og ta vogn og udstyr med, og så tar' vi det som det kommer. Han kan få eget værelse hvis vejret er dårligt, og ellers så er han jo bare udenfor og så kan jeg amme og pusle osv som det passer os. 

Er jeg helt gal på den og fuld af hormoner? 

Nå, ka I huske hende veninden !? 

I går kimede hun mig ned, for hun havde set på Facebook at jeg var forlovet. 

Det første hun sagde var tillykke, men derefter blev jeg forhørt om ringstørrelse og hvornår vi skulle giftes. Lugtede så meget af at hun var bange for at blive overgået. 

Helt ærligt? Jeg kunne da ikke svare på hvad min ring havde kostet !?? Det spørger man da ikke om, og jeg vil da ikke vide det !! 

Nå, men så sagde hun også at jeg måtte jo eeeendelig sige til mht bryllupsplanlægning - som om hun regner med at blive inviteret. Jeg er stadig så skuffet over hendes opførsel, og har da på ingen måde i sinde at invitere hende.

Hmm. Man undres altså nogle gange....

Jeg synesa det er fuldstændigt i orden at man som brudepar vil have en børnefri fest. Og samtidig synes jeg at det er fuldstændig i orden at man som forælder derfor melder fra til festen.

I min omgangskreds er ammebørn altid undtaget når man snakker børnefri. Ammebørn hører til hos forældrene, og derfor bøjer man sig lidt hvis man gerne vil se forældrene til festen.

Rent personligt ville jeg ikke være villig til at overlade mit barn til en barnepige i et rum ovenpå hvis baby kun var 6-8 uger gammelt. Det er stadig meget tidligt i ammeforløbet - mange er faktisk først ved at begynde at opleve en rytme på det tidspunkt, og jeg ville ikke være klar til at være væk fra baby på den måde.

I stedet har jeg ofte fået syet en kæk lille party slynge så baby kunne være en del af min påklædning, og så har vi holdt os lidt i baggrunden til festen så det ikke blev for meget med indtrykkene.

Men jeg har så vist også en mere rummelig omgangskreds end tilfældet er for TS

Thalia skriver:

Jeg synesa det er fuldstændigt i orden at man som brudepar vil have en børnefri fest. Og samtidig synes jeg at det er fuldstændig i orden at man som forælder derfor melder fra til festen.

I min omgangskreds er ammebørn altid undtaget når man snakker børnefri. Ammebørn hører til hos forældrene, og derfor bøjer man sig lidt hvis man gerne vil se forældrene til festen.

Rent personligt ville jeg ikke være villig til at overlade mit barn til en barnepige i et rum ovenpå hvis baby kun var 6-8 uger gammelt. Det er stadig meget tidligt i ammeforløbet - mange er faktisk først ved at begynde at opleve en rytme på det tidspunkt, og jeg ville ikke være klar til at være væk fra baby på den måde.

I stedet har jeg ofte fået syet en kæk lille party slynge så baby kunne være en del af min påklædning, og så har vi holdt os lidt i baggrunden til festen så det ikke blev for meget med indtrykkene.

Men jeg har så vist også en mere rummelig omgangskreds end tilfældet er for TS

Jeg er helt enig med dig 

For mig ville det være helt ok at ha' et rum, og evt. en barnepige. Problemet ligger i at veninden slet ikke vil ha' at jeg går ind til baby for at amme.... Derfor melder vi afbud. 

Smart med en partyslynge  Måske jeg vil gøre dig kunsten efter, til det andet bryllup vi skal til, i Juli. Der er vi alle tre hjerteligt velkomne.