Ej - hvor er jeg skuffet (laaang)

Jeg har en veninde, som jeg har kendt i 14 år. Hun skal giftes den 13. august, og vi har kendt denne dato siden jul 2009, så altså ret længe. Dengang sagde hun "for sjov" - så må veninderne godt vente med at få børn, så vi kan få en sjov fest. Jeg tog det som en spøg, da jeg selv har den holdning at når veninderne er i 20-30'erne, er børn og graviditet en ting der sker for de fleste, og noget man må regne med.

Nu ringede hun så i går "ja, vi har jo et problem, for vi vil ha en børnefri fest, men vi kan tilbyde at du har en barnepige med på værelset ovenpå, sammen med baby". 
Jeg prøvede at forklare at Spunken vil være 6-8 uger til den tid, og at en barnepige er ok, men jeg under alle omstændigheder skal gå til og fra og amme osv. Vi kan jo ikke være sikre på at han vil ta flaske. Jeg foreslog selv, at han jo sagtens kan være i vognen udenfor (der er en kæmpe have) samt på et tilstødende rum, og at jeg så går til og fra, men uden at ta ham med ind til festen. Det måtte jeg ikke. Så baby må KUN ta med, hvis min kæreste og jeg ikke har noget med ham at gøre.... Det gir ingen mening for mig. Han sover jo forhåbentlig ret meget på det tidspunkt, og blir han urolig, tar vi jo hjem med ham....

Det er halvanden times kørsel hjemmefra, til der bryllupet skal holdes, så jeg kan ikke tilbyde at kæresten blir hjemme med baby, for jeg skal jo gerne kunne komme hjem og amme, hvis han ikke vil ta flaske...

Det gør mig bare så skide ked af det, at hun er så emsig. Vi har talt om det bryllup i 100 år, jeg har været med hende til bryllupsmesse og alt muligt....

Jeg har sagt til hende at hun ikke skal regne med at vi kommer, og hun har svaret at det er der jo ikke noget at gøre ved, men vi er velkomne hvis vi "finder en løsning på problemet"...

Min holdning til børnefrie fester, er at det er OK. Men for mig går grænsen for børn ved 6-7 mnd. Inden da kan man ikke regne med at man kan aflevere baby til pasning, og til mit eget bryllup vil spædbørn være velkomne....

Vi skal til et andet bryllup, når han kun er 4-5 uger gammel, og har fået at vide at vi bare skal komme og ta vogn og udstyr med, og så tar' vi det som det kommer. Han kan få eget værelse hvis vejret er dårligt, og ellers så er han jo bare udenfor og så kan jeg amme og pusle osv som det passer os. 

Er jeg helt gal på den og fuld af hormoner? 

Thereseh skriver:

Jeg har en veninde, som jeg har kendt i 14 år. Hun skal giftes den 13. august, og vi har kendt denne dato siden jul 2009, så altså ret længe. Dengang sagde hun "for sjov" - så må veninderne godt vente med at få børn, så vi kan få en sjov fest. Jeg tog det som en spøg, da jeg selv har den holdning at når veninderne er i 20-30'erne, er børn og graviditet en ting der sker for de fleste, og noget man må regne med.

Nu ringede hun så i går "ja, vi har jo et problem, for vi vil ha en børnefri fest, men vi kan tilbyde at du har en barnepige med på værelset ovenpå, sammen med baby". 
Jeg prøvede at forklare at Spunken vil være 6-8 uger til den tid, og at en barnepige er ok, men jeg under alle omstændigheder skal gå til og fra og amme osv. Vi kan jo ikke være sikre på at han vil ta flaske. Jeg foreslog selv, at han jo sagtens kan være i vognen udenfor (der er en kæmpe have) samt på et tilstødende rum, og at jeg så går til og fra, men uden at ta ham med ind til festen. Det måtte jeg ikke. Så baby må KUN ta med, hvis min kæreste og jeg ikke har noget med ham at gøre.... Det gir ingen mening for mig. Han sover jo forhåbentlig ret meget på det tidspunkt, og blir han urolig, tar vi jo hjem med ham....

Det er halvanden times kørsel hjemmefra, til der bryllupet skal holdes, så jeg kan ikke tilbyde at kæresten blir hjemme med baby, for jeg skal jo gerne kunne komme hjem og amme, hvis han ikke vil ta flaske...

Det gør mig bare så skide ked af det, at hun er så emsig. Vi har talt om det bryllup i 100 år, jeg har været med hende til bryllupsmesse og alt muligt....

Jeg har sagt til hende at hun ikke skal regne med at vi kommer, og hun har svaret at det er der jo ikke noget at gøre ved, men vi er velkomne hvis vi "finder en løsning på problemet"...

Min holdning til børnefrie fester, er at det er OK. Men for mig går grænsen for børn ved 6-7 mnd. Inden da kan man ikke regne med at man kan aflevere baby til pasning, og til mit eget bryllup vil spædbørn være velkomne....

Vi skal til et andet bryllup, når han kun er 4-5 uger gammel, og har fået at vide at vi bare skal komme og ta vogn og udstyr med, og så tar' vi det som det kommer. Han kan få eget værelse hvis vejret er dårligt, og ellers så er han jo bare udenfor og så kan jeg amme og pusle osv som det passer os. 

Er jeg helt gal på den og fuld af hormoner? 

Nej jeg synes bestemt ikke du er gal på den. Hun lyder virkelig som en af de der bridezillas man så tit hører om.

Havde jeg stået i samme situation så havde jeg sagt til hende at hvis i ikke må tage baby med under jeres principper så kommer i slet ikke.

Det er jo ikke fordi hendes bryllup bliver ødelagt, helt ærligt.

Thereseh skriver:

Jeg har en veninde, som jeg har kendt i 14 år. Hun skal giftes den 13. august, og vi har kendt denne dato siden jul 2009, så altså ret længe. Dengang sagde hun "for sjov" - så må veninderne godt vente med at få børn, så vi kan få en sjov fest. Jeg tog det som en spøg, da jeg selv har den holdning at når veninderne er i 20-30'erne, er børn og graviditet en ting der sker for de fleste, og noget man må regne med.

Nu ringede hun så i går "ja, vi har jo et problem, for vi vil ha en børnefri fest, men vi kan tilbyde at du har en barnepige med på værelset ovenpå, sammen med baby". 
Jeg prøvede at forklare at Spunken vil være 6-8 uger til den tid, og at en barnepige er ok, men jeg under alle omstændigheder skal gå til og fra og amme osv. Vi kan jo ikke være sikre på at han vil ta flaske. Jeg foreslog selv, at han jo sagtens kan være i vognen udenfor (der er en kæmpe have) samt på et tilstødende rum, og at jeg så går til og fra, men uden at ta ham med ind til festen. Det måtte jeg ikke. Så baby må KUN ta med, hvis min kæreste og jeg ikke har noget med ham at gøre.... Det gir ingen mening for mig. Han sover jo forhåbentlig ret meget på det tidspunkt, og blir han urolig, tar vi jo hjem med ham....

Det er halvanden times kørsel hjemmefra, til der bryllupet skal holdes, så jeg kan ikke tilbyde at kæresten blir hjemme med baby, for jeg skal jo gerne kunne komme hjem og amme, hvis han ikke vil ta flaske...

Det gør mig bare så skide ked af det, at hun er så emsig. Vi har talt om det bryllup i 100 år, jeg har været med hende til bryllupsmesse og alt muligt....

Jeg har sagt til hende at hun ikke skal regne med at vi kommer, og hun har svaret at det er der jo ikke noget at gøre ved, men vi er velkomne hvis vi "finder en løsning på problemet"...

Min holdning til børnefrie fester, er at det er OK. Men for mig går grænsen for børn ved 6-7 mnd. Inden da kan man ikke regne med at man kan aflevere baby til pasning, og til mit eget bryllup vil spædbørn være velkomne....

Vi skal til et andet bryllup, når han kun er 4-5 uger gammel, og har fået at vide at vi bare skal komme og ta vogn og udstyr med, og så tar' vi det som det kommer. Han kan få eget værelse hvis vejret er dårligt, og ellers så er han jo bare udenfor og så kan jeg amme og pusle osv som det passer os. 

Er jeg helt gal på den og fuld af hormoner? 

Jeg ville være lige så skuffet som dig. Hvis det er det der er hendes holdning, så ville jeg ikke dukke op, og så ville det venskab nok løbe ud i sandet...

Hun forstår nok kun hvordan det er, når det engang bliver hendes egen tur til at få børn...

Snæversynet... Synes jeg!!

Thereseh skriver:

Jeg har en veninde, som jeg har kendt i 14 år. Hun skal giftes den 13. august, og vi har kendt denne dato siden jul 2009, så altså ret længe. Dengang sagde hun "for sjov" - så må veninderne godt vente med at få børn, så vi kan få en sjov fest. Jeg tog det som en spøg, da jeg selv har den holdning at når veninderne er i 20-30'erne, er børn og graviditet en ting der sker for de fleste, og noget man må regne med.

Nu ringede hun så i går "ja, vi har jo et problem, for vi vil ha en børnefri fest, men vi kan tilbyde at du har en barnepige med på værelset ovenpå, sammen med baby". 
Jeg prøvede at forklare at Spunken vil være 6-8 uger til den tid, og at en barnepige er ok, men jeg under alle omstændigheder skal gå til og fra og amme osv. Vi kan jo ikke være sikre på at han vil ta flaske. Jeg foreslog selv, at han jo sagtens kan være i vognen udenfor (der er en kæmpe have) samt på et tilstødende rum, og at jeg så går til og fra, men uden at ta ham med ind til festen. Det måtte jeg ikke. Så baby må KUN ta med, hvis min kæreste og jeg ikke har noget med ham at gøre.... Det gir ingen mening for mig. Han sover jo forhåbentlig ret meget på det tidspunkt, og blir han urolig, tar vi jo hjem med ham....

Det er halvanden times kørsel hjemmefra, til der bryllupet skal holdes, så jeg kan ikke tilbyde at kæresten blir hjemme med baby, for jeg skal jo gerne kunne komme hjem og amme, hvis han ikke vil ta flaske...

Det gør mig bare så skide ked af det, at hun er så emsig. Vi har talt om det bryllup i 100 år, jeg har været med hende til bryllupsmesse og alt muligt....

Jeg har sagt til hende at hun ikke skal regne med at vi kommer, og hun har svaret at det er der jo ikke noget at gøre ved, men vi er velkomne hvis vi "finder en løsning på problemet"...

Min holdning til børnefrie fester, er at det er OK. Men for mig går grænsen for børn ved 6-7 mnd. Inden da kan man ikke regne med at man kan aflevere baby til pasning, og til mit eget bryllup vil spædbørn være velkomne....

Vi skal til et andet bryllup, når han kun er 4-5 uger gammel, og har fået at vide at vi bare skal komme og ta vogn og udstyr med, og så tar' vi det som det kommer. Han kan få eget værelse hvis vejret er dårligt, og ellers så er han jo bare udenfor og så kan jeg amme og pusle osv som det passer os. 

Er jeg helt gal på den og fuld af hormoner? 

Ej hvad er det for noget. det kan man sku da ikke. et spædbarn skal da heller ikke passes. nu bliver hendes bryllup jo ikke ødelagt af at der ligger en bebs i en barnevogn og sover!!! 
Som linselouise også skriver ville jeg sørme heller ikke komme hvis det var med den tone.

men hvor er det trist at der er nogen der er sådan!!! 

BRIDEZILLA!!!

Hvis det var mig var jeg ikke kommet.

Bedste veninde eller ej..

Mit barn ville komme i første række.

Hun virker som en hysterisk brud! Selvom det er trist ville jeg droppe at tage med. "Finde en løsning på problemet", som om det er verdens støøøørste problem at der er et spædbarn med til et bryllup, ovenikøbet ens bedste venindes barn - helt ærligt!!

det krav kan hun simpelthen ikke tillade sig at stille synes jeg. og ligefrem kalde en lille bebs et "problem".

jeg ville ikke tage med, og så ville jeg sige kan du ha det godt.

ved det er rigtig træls, har selv en "veninde" jeg har kendt i 12 år som jeg ikke har snakket med siden Magnus blev født i juni sidste år.

Ja, min første tanke var også BRIDEZILLA!

Hun lyder da yderst usympatisk (undskyld, for hun er jo din veninde )

Jeg kan godt forstå du er skuffet, og jeg ville nok vælge at blive væk, samt overveje hvor god en veninde hun egentlig er.

Jeg synes godt nok ikke du er galt på den!

Er din veninde uden børn?? Hun lyder sådan! Hun ved da bare ikke hvad et barn på den alder har brug for. Og selvfølgelig skal det være muligt for dig at amme og hvad der nu ellers følger. Så slå hånden i bordet og forklar hende det! Jeg havde sat mig ned med et par kander te/kaffe (det kan jo tage lang tid) og så forklaret HVORFOR det er et stort problem - var der stadig inden forståelse at finde, så må hun jo undvære dig. 

TAK piger, hvor er det dejligt at høre at jeg ikke er galt på den. Jeg synes også at hun er snæversynet, og må ærligt indrømme at jeg overvejer hvor vidt jeg overhovedet har brug for sådan en "veninde" i mit liv. 

Jeg har på ingen måde tænkt mig at finde "en løsning på problemet", og vil ikke komme til hendes bryllup. Ej heller polterabend, ej heller sende en gave. Hun kan lige nu rende mig ! 

Tusind tak for jeres svar, det varmer og letter min hormonkrop, at læse jeres svar.