Ej - hvor er jeg skuffet (laaang)

Dinna88 skriver:

Jeg synes godt nok ikke du er galt på den!

Er din veninde uden børn?? Hun lyder sådan! Hun ved da bare ikke hvad et barn på den alder har brug for. Og selvfølgelig skal det være muligt for dig at amme og hvad der nu ellers følger. Så slå hånden i bordet og forklar hende det! Jeg havde sat mig ned med et par kander te/kaffe (det kan jo tage lang tid) og så forklaret HVORFOR det er et stort problem - var der stadig inden forståelse at finde, så må hun jo undvære dig. 

Nej, hun har ingen børn. Jeg glæder mig også til hun en dag får børn, og derved får et indblik i hvad det kræver!

Jeg forklarede i meget meget blid tone, i går i telefonen, og også hvordan vi var inviteret til et andet bryllup og hvordan det ville komme til at foregå. 

Hun var slet ikke til at hugge eller stikke i. Hun har planlagt at sådan skal det være 

Thereseh skriver:

Jeg har en veninde, som jeg har kendt i 14 år. Hun skal giftes den 13. august, og vi har kendt denne dato siden jul 2009, så altså ret længe. Dengang sagde hun "for sjov" - så må veninderne godt vente med at få børn, så vi kan få en sjov fest. Jeg tog det som en spøg, da jeg selv har den holdning at når veninderne er i 20-30'erne, er børn og graviditet en ting der sker for de fleste, og noget man må regne med.

Nu ringede hun så i går "ja, vi har jo et problem, for vi vil ha en børnefri fest, men vi kan tilbyde at du har en barnepige med på værelset ovenpå, sammen med baby". 
Jeg prøvede at forklare at Spunken vil være 6-8 uger til den tid, og at en barnepige er ok, men jeg under alle omstændigheder skal gå til og fra og amme osv. Vi kan jo ikke være sikre på at han vil ta flaske. Jeg foreslog selv, at han jo sagtens kan være i vognen udenfor (der er en kæmpe have) samt på et tilstødende rum, og at jeg så går til og fra, men uden at ta ham med ind til festen. Det måtte jeg ikke. Så baby må KUN ta med, hvis min kæreste og jeg ikke har noget med ham at gøre.... Det gir ingen mening for mig. Han sover jo forhåbentlig ret meget på det tidspunkt, og blir han urolig, tar vi jo hjem med ham....

Det er halvanden times kørsel hjemmefra, til der bryllupet skal holdes, så jeg kan ikke tilbyde at kæresten blir hjemme med baby, for jeg skal jo gerne kunne komme hjem og amme, hvis han ikke vil ta flaske...

Det gør mig bare så skide ked af det, at hun er så emsig. Vi har talt om det bryllup i 100 år, jeg har været med hende til bryllupsmesse og alt muligt....

Jeg har sagt til hende at hun ikke skal regne med at vi kommer, og hun har svaret at det er der jo ikke noget at gøre ved, men vi er velkomne hvis vi "finder en løsning på problemet"...

Min holdning til børnefrie fester, er at det er OK. Men for mig går grænsen for børn ved 6-7 mnd. Inden da kan man ikke regne med at man kan aflevere baby til pasning, og til mit eget bryllup vil spædbørn være velkomne....

Vi skal til et andet bryllup, når han kun er 4-5 uger gammel, og har fået at vide at vi bare skal komme og ta vogn og udstyr med, og så tar' vi det som det kommer. Han kan få eget værelse hvis vejret er dårligt, og ellers så er han jo bare udenfor og så kan jeg amme og pusle osv som det passer os. 

Er jeg helt gal på den og fuld af hormoner? 

Da jeg havde læst de første par linjer, tænkte jeg at det må da være TR der er sippet! Men ved du hvad, det der er for meget. Hun kan ikke kræve I skal være til festen 100 % hvis I skal med. Løsningen med barnepige på værelset og du kan gå til og fra pg amme er da måden at løse det på. For er enig i at babyer (uanset størrelse eller alder) INTET har at gøre til et bryllup. Men af gæster til et bryllup vil der aætid være et enkelt eller flere par, der Harry spædbarn. (har selv været sådan en gæst)

Vi løste det netop med den der barnepige på et hotelværelse, og så ammede jeg et par gange i løbet af aftenen, og festede med alle de andre natten lang alligevel. - de gange jeg var væk, var ikke værre end at folk troede jeg lige var på toilettet!!

Håber I finder en løsning.
- ps. Der er Mads og Monopolet, spørg da lige dem

Knus Jo

Thereseh skriver:

TAK piger, hvor er det dejligt at høre at jeg ikke er galt på den. Jeg synes også at hun er snæversynet, og må ærligt indrømme at jeg overvejer hvor vidt jeg overhovedet har brug for sådan en "veninde" i mit liv. 

Jeg har på ingen måde tænkt mig at finde "en løsning på problemet", og vil ikke komme til hendes bryllup. Ej heller polterabend, ej heller sende en gave. Hun kan lige nu rende mig ! 

Tusind tak for jeres svar, det varmer og letter min hormonkrop, at læse jeres svar. 

Jeg kan godt forstå du tænker at hun kan rende dig - sådan tror jeg også jeg ville have det efter sådan en omgang.

Det er da utroligt at hendes ønske om en HELT børnefri fest kan være større end at hendes veninde kan komme med...

Fint nok hvis hun ikke vil have en masse børn med, men hun må da kunne fatte at et spædbarn er en hel anden sag.

Jeg ville i hvert fald overveje det venskab meget grundigt!  

SpunkenJo skriver:

Da jeg havde læst de første par linjer, tænkte jeg at det må da være TR der er sippet! Men ved du hvad, det der er for meget. Hun kan ikke kræve I skal være til festen 100 % hvis I skal med. Løsningen med barnepige på værelset og du kan gå til og fra pg amme er da måden at løse det på. For er enig i at babyer (uanset størrelse eller alder) INTET har at gøre til et bryllup. Men af gæster til et bryllup vil der aætid være et enkelt eller flere par, der Harry spædbarn. (har selv været sådan en gæst)

Vi løste det netop med den der barnepige på et hotelværelse, og så ammede jeg et par gange i løbet af aftenen, og festede med alle de andre natten lang alligevel. - de gange jeg var væk, var ikke værre end at folk troede jeg lige var på toilettet!!

Håber I finder en løsning.
- ps. Der er Mads og Monopolet, spørg da lige dem

Knus Jo

Ja, jeg tænker da også at det ville være en fin løsning. Med barnepige på værelse, som self også har mulighed for at ta' ham med ud at gå tur i barnevogn osv, og så kan jeg smutte forbi og amme osv, af og til. Kan virkelig ikke se problemet. 

Suk 

Som du skriver, så kan det jo sagtens lade sig gøre, og jeg har netop talt med flere, som har gjort det sådan. 

Frk.S skriver:

Jeg kan godt forstå du tænker at hun kan rende dig - sådan tror jeg også jeg ville have det efter sådan en omgang.

Det er da utroligt at hendes ønske om en HELT børnefri fest kan være større end at hendes veninde kan komme med...

Fint nok hvis hun ikke vil have en masse børn med, men hun må da kunne fatte at et spædbarn er en hel anden sag.

Jeg ville i hvert fald overveje det venskab meget grundigt!  

Jeg syns faktisk godt at man kan kræve baby/børnefri fest. Uanset alder, men under hvilke præmisser man som forædte vælger at løse det på, er ikke op til frk. Bridezilla at afgøre!!!

Man kan sagtens have en 6 ugers baby med på sidelinjen, uden den behøver overhovedet at blive hverken set eller hørt af gæster og brudepar!

Problemet ligger i at frk. Bridezilla mener de skal deltage 100 % og ikke må gå hen til baby i løbet af festen (sådan som jeg læser indlægget) og det er da overhovedet ikke noget bruden skal blande sig i!!!!

Hvordan hun går børnefrit bryllup er da op til forældrene til babyen at løse og hun skal bare være glad, nyde sit barbefrie bryllup og feste med gæsterne!

Knus Jo

Uha...jeg kan slet ikke forholde mig til de kvinder der planlægger bryllup som om alle gæster er statister og bare skal sige gøre og vise hvad der står i hendes manus for dagen...man holder vel festen for at se dem man holder af og dele denne dag med dem og så bliver festen hvad alle de skønne mennesker gør den til...og er der små børn der er afhængige af deres mor, så er de en del af festen..

Jeg var blevet ked af at min veninde havde så lidt indsigt....og så havde jeg nok bare meldt fra...det er trist hun ikke kan se længere eller sætte sig ind i dit sted, men nogle skal åbenbart leve i det før de kan forstå det.

Knus til dig..

Thereseh skriver:

Ja, jeg tænker da også at det ville være en fin løsning. Med barnepige på værelse, som self også har mulighed for at ta' ham med ud at gå tur i barnevogn osv, og så kan jeg smutte forbi og amme osv, af og til. Kan virkelig ikke se problemet. 

Suk 

Som du skriver, så kan det jo sagtens lade sig gøre, og jeg har netop talt med flere, som har gjort det sådan. 

Det MÅ nødvendigvis være eneste mulighed for at kunne imødekomme hendes ønske og babys behov!

Og kan hun ikke forstå det, så ender brylluppet jo med det blir uden dig

Hun er da et fjols!

Thereseh skriver:

Jeg har en veninde, som jeg har kendt i 14 år. Hun skal giftes den 13. august, og vi har kendt denne dato siden jul 2009, så altså ret længe. Dengang sagde hun "for sjov" - så må veninderne godt vente med at få børn, så vi kan få en sjov fest. Jeg tog det som en spøg, da jeg selv har den holdning at når veninderne er i 20-30'erne, er børn og graviditet en ting der sker for de fleste, og noget man må regne med.

Nu ringede hun så i går "ja, vi har jo et problem, for vi vil ha en børnefri fest, men vi kan tilbyde at du har en barnepige med på værelset ovenpå, sammen med baby". 
Jeg prøvede at forklare at Spunken vil være 6-8 uger til den tid, og at en barnepige er ok, men jeg under alle omstændigheder skal gå til og fra og amme osv. Vi kan jo ikke være sikre på at han vil ta flaske. Jeg foreslog selv, at han jo sagtens kan være i vognen udenfor (der er en kæmpe have) samt på et tilstødende rum, og at jeg så går til og fra, men uden at ta ham med ind til festen. Det måtte jeg ikke. Så baby må KUN ta med, hvis min kæreste og jeg ikke har noget med ham at gøre.... Det gir ingen mening for mig. Han sover jo forhåbentlig ret meget på det tidspunkt, og blir han urolig, tar vi jo hjem med ham....

Det er halvanden times kørsel hjemmefra, til der bryllupet skal holdes, så jeg kan ikke tilbyde at kæresten blir hjemme med baby, for jeg skal jo gerne kunne komme hjem og amme, hvis han ikke vil ta flaske...

Det gør mig bare så skide ked af det, at hun er så emsig. Vi har talt om det bryllup i 100 år, jeg har været med hende til bryllupsmesse og alt muligt....

Jeg har sagt til hende at hun ikke skal regne med at vi kommer, og hun har svaret at det er der jo ikke noget at gøre ved, men vi er velkomne hvis vi "finder en løsning på problemet"...

Min holdning til børnefrie fester, er at det er OK. Men for mig går grænsen for børn ved 6-7 mnd. Inden da kan man ikke regne med at man kan aflevere baby til pasning, og til mit eget bryllup vil spædbørn være velkomne....

Vi skal til et andet bryllup, når han kun er 4-5 uger gammel, og har fået at vide at vi bare skal komme og ta vogn og udstyr med, og så tar' vi det som det kommer. Han kan få eget værelse hvis vejret er dårligt, og ellers så er han jo bare udenfor og så kan jeg amme og pusle osv som det passer os. 

Er jeg helt gal på den og fuld af hormoner? 

Jeg synes bestemt ikk det er dig der er noget i vejen med, jeg var til et i Sep tidste år & der sagde bruden osse at vi ikke måtte tage vores søn med som var næsten 5 mdr gammel.. Jeg blev osse sur og ked af det, fordi det ville da ikk ødelægge hendes dag, men så fordi vores søn var på flaske så kunne min mor passe ham & så måtte jeg bare køre hvis det gik helt galt, men jeg tænkte osse tag dig da sammen, men tog med for min kærestes skyld, for det var nemlig hans søster som skulle giftes.. Så føler med dig..

Jeg vil ikke sætte min ben til den fest, hvis det var mig.
Babyer KAN/SKAL ikke klare sig selv eller med flaske ''bare'' fordi baby ikke er velkommen med sin mor og far. Og han/hun er jo altså så lille at han/hun ikke kan undværer sin mor

Er i chok

Thereseh skriver:

Jeg har en veninde, som jeg har kendt i 14 år. Hun skal giftes den 13. august, og vi har kendt denne dato siden jul 2009, så altså ret længe. Dengang sagde hun "for sjov" - så må veninderne godt vente med at få børn, så vi kan få en sjov fest. Jeg tog det som en spøg, da jeg selv har den holdning at når veninderne er i 20-30'erne, er børn og graviditet en ting der sker for de fleste, og noget man må regne med.

Nu ringede hun så i går "ja, vi har jo et problem, for vi vil ha en børnefri fest, men vi kan tilbyde at du har en barnepige med på værelset ovenpå, sammen med baby". 
Jeg prøvede at forklare at Spunken vil være 6-8 uger til den tid, og at en barnepige er ok, men jeg under alle omstændigheder skal gå til og fra og amme osv. Vi kan jo ikke være sikre på at han vil ta flaske. Jeg foreslog selv, at han jo sagtens kan være i vognen udenfor (der er en kæmpe have) samt på et tilstødende rum, og at jeg så går til og fra, men uden at ta ham med ind til festen. Det måtte jeg ikke. Så baby må KUN ta med, hvis min kæreste og jeg ikke har noget med ham at gøre.... Det gir ingen mening for mig. Han sover jo forhåbentlig ret meget på det tidspunkt, og blir han urolig, tar vi jo hjem med ham....

Det er halvanden times kørsel hjemmefra, til der bryllupet skal holdes, så jeg kan ikke tilbyde at kæresten blir hjemme med baby, for jeg skal jo gerne kunne komme hjem og amme, hvis han ikke vil ta flaske...

Det gør mig bare så skide ked af det, at hun er så emsig. Vi har talt om det bryllup i 100 år, jeg har været med hende til bryllupsmesse og alt muligt....

Jeg har sagt til hende at hun ikke skal regne med at vi kommer, og hun har svaret at det er der jo ikke noget at gøre ved, men vi er velkomne hvis vi "finder en løsning på problemet"...

Min holdning til børnefrie fester, er at det er OK. Men for mig går grænsen for børn ved 6-7 mnd. Inden da kan man ikke regne med at man kan aflevere baby til pasning, og til mit eget bryllup vil spædbørn være velkomne....

Vi skal til et andet bryllup, når han kun er 4-5 uger gammel, og har fået at vide at vi bare skal komme og ta vogn og udstyr med, og så tar' vi det som det kommer. Han kan få eget værelse hvis vejret er dårligt, og ellers så er han jo bare udenfor og så kan jeg amme og pusle osv som det passer os. 

Er jeg helt gal på den og fuld af hormoner? 

Næ...slet ikke...vil da sige at din veninde er utroligt urimelig.
Børnefri fester..jaja..det har jeg fuld forståelse for, og går også selv ind for det 100%, men det er altså noget andet, når det er et spædbarn eller en lille baby, der er afhængi af babs og mors nærhed.
Jeg har da selv haft mine med til børnefri fester, så længe de lå i deres barnevogn, og der var da ingen, der vippede med et øjenbryn.
Tsk tsk!
Mon ikke hun selv kommer på andre tanker, når det engang bliver hendes tur???
Men, det er jo hendes bryllup, så hun bestemmer.
Og så ville jeg da blive hjemme.
Men..jeg tror nok, at venskabet ville have fået lidt af et skår efter det.

Kærligst
Sussie