Ud af hulen

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.468 visninger
35 svar
0 synes godt om
17. februar 2011

Ida.

Nå Katrines indlæg satte gang i tanker og skub i lysten til igen at dele lidt ud af mit liv til alle mine dejlige nettante-navler

Egentligt har jeg svært ved at finde ud af, hvor jeg skal starte - og hvad jeg skal skrive, men allerede nu ved jeg, at indlægget sikkert ikke bliver kort...for det er vist en svaghed jeg har - jeg har svært ved at fatte mig i korthed!

Studielivet med to børn på næsten 2 og næsten 3½ år er ikke altid let - det er et liv fyldt med "hak en hæl og klip en tå" - det er umuligt at få alle ender til at mødes hele tiden, og hverdagen er spækket med kompromiser. Alligevel så lykkes det hele i sidste ende - jeg er mere end stolt af at have afsluppet 9. semester med en 12'er, to 10'ere og en 7'er på karakterbladet og har kastet mig ivrigt over specialet. Fordybelse har der aldrig været plads til på min uddannelse, da den er spækket med hektiske forløb, som vel nok har gjort mig klogere - ikke alene fagligt men også personligt - men som også ofte har efterladt mig med en følelse af at bevæge mig ti skridt bagefter mig selv. Specialet giver mig nu muligheden for at finde ud af, hvordan det er at fordybe sig i noget i længere tid af gangen....og jeg har glædet mig til at komme igang.

Jeg skriver sammen med min specialemakker og i samarbejde med en større dansk konsulentvirksomhed om videndeling mellem konsulenter - et emne som jeg finder vildt interessant. I næste uge starter indsamlingen af vores empiri, og det bliver SÅ spændende at finde ud af, hvad det praktiske grundlag for hele specialet kommer til at være - det er den store X faktor, for det er det absolut eneste, vi ikke selv har kontrol over!

Pigerne trives og elsker hinanden meget højt Vi føler os ganske overbeviste om, at de begge har været igennem et tigerspring (for ja, vi er overbeviste om, at der er flere, end der er beskrevet i bogen), og det har holdt hårdt - de har begge været ekstremt morsyge og er det til dels stadigvæk. Annika har haft svært ved at koncentrere sig om noget i længere tid af gangen og har ikke rigtig gidet at lege alene - Lina har hængt meget på mig og heller ikke været for god til at underholde sig selv. Så det har tæret noget på kræfterne - oveni at vi har været længe om at komme helt til hægterne ovenpå vores influenza A! Jeg fornemmer, at bøtten er ved at vende - de leger rigtig meget selv og også rigtig rigtig meget med hinanden. De opsøger begge hinanden og får lokket søster med på både ballade og unoder De skændes som kun søskende kan og rotter sig sammen som kun søskende kan - de krammer, kysser og traver afsted mod vuggestue med hinanden i hænderne! Det er en fryd at se og får mig til at boble over af stolthed!

Linas sprogforståelse bliver større og større. Hun taler nu i 3-4 ords-sætninger - og gerne flere i træk. Hun er ikke suveræn på udtalen, men kan sagtens gøre sig forståelig knop-puslespil styrer hun med hård hånd, en del af farverne er på plads, næsten alle kropsdele har hun styr på (inkl. lilletå, storetå, pegefinger etc ), hun øver sig i at hoppe, hun løber (lidt kluntet, men det har sin charme ) og så kan hun kende bogstaverne: A, L, O og U. Desuden er hun en charmetrold af dimensioner, der formår at sno mangt et menneske om sin lille buttede lillefinger hun har bare en måde at være på, lege på, som gør, at man ikke kan lade være at smile og grine...hun har humor dybt inde i sit lille væsen!! Og nåh ja, så er hun kommet i kan-selv, vil-selv-alderen, som det kan ses på et af billederne nedenfor...så går det ikke altid lige godt med selv at få tøjet på

Annika er begyndt at stille mange spørgsmål - især når vi ser fjernsyn. Hun stiller spørgsmål ved handlinger, følelser, ting - alt hvad hun ser, stiller hun spørgsmålstegn ved...og det er interessant og krævende på en gang! Hun er blevet meget bedre til at være koncentreret om noget og det er virkelig dejligt! Hun er en meget kærlig og omsorgsfuld pige, der er meget obs på især Lina - en rigtig storesøster Hun øver sig stadig meget på at skrive, og som I kan se på et af billederne, så går det okay  jeg synes i hvert fald snildt, at man kan se, at hun har skrevet Annika  Hun er vildt god til rim og remser og til at huske sangtekster - ja i det hele taget er hun god til at huske... En aften da jeg puttede hende i sidste uge sagde jeg til hende, at jeg synes hun var en dygtig pige...hun gabte og svarede "Ja, det synes jeg også"  Men hun har også ting, der bekymrer mig...men det kræver et seperat indlæg tror jeg

Og der kan I bare se en smøre jeg fik ned...og nu til billeder af mine skønne tøser

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)


























Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

17. februar 2011

Rosa

Tusind tak for et dejligt indlæg - fedt at man ikke er den eneste der nyder specialetiden og herligt at lære dig og dine dejlige piger bedre at kende  Og spændende at høre mere om hvordan det er med større børn - det lyder hårdt, men pragtfuldt!

Kh 

Rosa

Anmeld

17. februar 2011

Ni-ko-li-ne

der er vidst rigtig god grund til at være stolt over de to guldklumper!!!!

Anmeld

17. februar 2011

Vingummien

Hold da op mand de har godt nok udviklet sig rigtig meget siden sidst jeg har set og hørt så meget til dem

Anmeld

17. februar 2011

Ida.

Rosa skriver:

Tusind tak for et dejligt indlæg - fedt at man ikke er den eneste der nyder specialetiden og herligt at lære dig og dine dejlige piger bedre at kende  Og spændende at høre mere om hvordan det er med større børn - det lyder hårdt, men pragtfuldt!

Kh 

Rosa



Skriver du også speciale nu? Hvilket studie?

Jeg har fulgt med i dine indlæg - primært på sidelinien - men nu må jeg ud af busken og kommentere lidt på dine skønne indlæg om den frække lille Jonte og Svenskefanden...og så er du da vist efterhånden også fuldbyrdet medlem af NS-hulen og velkommen til

Anmeld

17. februar 2011

Ida.

Ni-ko-li-ne skriver:

der er vidst rigtig god grund til at være stolt over de to guldklumper!!!!



Ja, ik'!??

Anmeld

17. februar 2011

Ni-ko-li-ne

idamaria83 skriver:



Ja, ik'!??



jo bestemt!

Anmeld

17. februar 2011

Ida.

Vingummien skriver:

Hold da op mand de har godt nok udviklet sig rigtig meget siden sidst jeg har set og hørt så meget til dem



Det er også virkelig lang tid siden, jeg har bidraget med noget...vi har simpelthen haft så travlt, at vi igennem en længere periode slet ikke har fået taget billeder af dem  men er ved at komme efter det igen

Anmeld

17. februar 2011

Vingummien

idamaria83 skriver:



Det er også virkelig lang tid siden, jeg har bidraget med noget...vi har simpelthen haft så travlt, at vi igennem en længere periode slet ikke har fået taget billeder af dem  men er ved at komme efter det igen



Kan vist heller ikke prale af at jeg er kommet med det vilde hertil med opdateringer osv

Anmeld

17. februar 2011

Barbamama

Hvor er det bare herlige billeder! Og hvor kan de bare meget!!! Jeg kunne lige se at der kun er en måneds forskel på Lina og Carla, så jeg er da målløs over hvor meget den lille dame kan! SKøn læsning!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.