Det store tabu trykker - Hjælp!

Kære alle

Jeg er blevet mor for anden gang. Igen til en dejlig og velskabt pige.

Men der er noget, som bekymrer mig. Og det er egentlig mig selv...

Jeg synes altså ikke, at mine følelser for den lille pige er, som du måske burde være. Jeg kan huske, hvordan jeg med babypige nr. 1 var en stor geleklump fra første sekund. ALT hun gjorde, fik mig til at smelte af brændende hjertevarme. Nu oplever jeg kun det samme i glimt. Min babypige er 7 uger. Jeg elsker hende højt, men det er som om, at jeg skal "tænke følelserne frem" og stoppe op og mærke efter. Hvornår vender det til spontane, konstante følelser?! Og sker det bare af sig selv?

Situationen giver mig meget dårlig samvittighed.

Er der nogen, der kan genkende dette fra deres 2. baby-oplevelse?

Jeg ved, det er tabubelagt område, men håber, I har mod på at svare (ærligt).

Tak

SeptemberBaby skriver:

Kære alle

Jeg er blevet mor for anden gang. Igen til en dejlig og velskabt pige.

Men der er noget, som bekymrer mig. Og det er egentlig mig selv...

Jeg synes altså ikke, at mine følelser for den lille pige er, som du måske burde være. Jeg kan huske, hvordan jeg med babypige nr. 1 var en stor geleklump fra første sekund. ALT hun gjorde, fik mig til at smelte af brændende hjertevarme. Nu oplever jeg kun det samme i glimt. Min babypige er 7 uger. Jeg elsker hende højt, men det er som om, at jeg skal "tænke følelserne frem" og stoppe op og mærke efter. Hvornår vender det til spontane, konstante følelser?! Og sker det bare af sig selv?

Situationen giver mig meget dårlig samvittighed.

Er der nogen, der kan genkende dette fra deres 2. baby-oplevelse?

Jeg ved, det er tabubelagt område, men håber, I har mod på at svare (ærligt).

Tak

Det første barn og al den magi der var omkring dette barn, det oplevede jeg slet ikke ved nummer to...det var ligesom "bare" hverdag fra starten og sådan tror jeg mange har det med nummer to. Man kan jo ikke hellige sig fuldstændig nummer to og man ved jo hvad man går ind til.

Jeg tror ikke det handler om at kærligheden til dette barn er mindre end til det første, det er bare noget andet med nummer to...jeg savnede meget den der fornemmelse der var med nummer et da jeg stod med nummer to..

Knus..

Det er meget normalt,sådan som du har det nu er der nogen der har det ved deres 1 barn,men ikke andet barn,andre har det både ved 1 barn og 2 barn. Vi alle er forskellige. Men jeg vil anbefale at du får en snak med din læge

Jeg tror det er helt naturligt. Ved barn nr. 1 har man jo oceaner af tid til bare at sidde og glo forelsket på det lille vidunder. Ved barn nr. 2, 3, 4 osv ;-) Har man jo et eller flere børn i forvejen som tager ens enerig og opmærksomhed. Tror også, at det har meget at sige, at første gang er ALT nyt og anderledes uprøvet, de efterfølgende gange har man jo erfaringen fra tidligere og tager tingene lidt mere som de kommer.

Tror du er ganske normal og at mange vil kunne nikke genkendende til det du skriver i en eller anden grad.

Eva. skriver:

Det første barn og al den magi der var omkring dette barn, det oplevede jeg slet ikke ved nummer to...det var ligesom "bare" hverdag fra starten og sådan tror jeg mange har det med nummer to. Man kan jo ikke hellige sig fuldstændig nummer to og man ved jo hvad man går ind til.

Jeg tror ikke det handler om at kærligheden til dette barn er mindre end til det første, det er bare noget andet med nummer to...jeg savnede meget den der fornemmelse der var med nummer et da jeg stod med nummer to..

Knus..

Tusind tak for dit svar!

Det trøster mig meget at høre, jeg ikke er den eneste, der har (haft) det sådan.

Ja, jeg SAVNER også den første gangs magi...

SeptemberBaby skriver:

Tusind tak for dit svar!

Det trøster mig meget at høre, jeg ikke er den eneste, der har (haft) det sådan.

Ja, jeg SAVNER også den første gangs magi...

Kan jeg godt forstå du gør...og det er nok der du skal arbejde...altså indse at den tid aldrig kommer igen, den var der engang og så ellers bare nyde det der er nu..

Nu ved jeg ikke hvor meget energi du har, men voldsom træthed kan faktsik give mere afdæmpede følelsmæssige reaktioner... Så måske er du bare træt?

Shibby skriver:

Det er meget normalt,sådan som du har det nu er der nogen der har det ved deres 1 barn,men ikke andet barn,andre har det både ved 1 barn og 2 barn. Vi alle er forskellige. Men jeg vil anbefale at du får en snak med din læge

Tak for dit svar.

Jeg håber sørme også, at det er normalt at føle sådan her. Men det er nu hårdt alligevel. Det er nok noget med at følelsesmæssig forventning og hverdagens virkelighed ikke helt matcher..

Jeg vil nævne det for min læge om en uge ved 8 ugers tjek, tror jeg. Hvis jeg kan samle modet. (Og det skal jeg kunne).

SeptemberBaby skriver:

Tak for dit svar.

Jeg håber sørme også, at det er normalt at føle sådan her. Men det er nu hårdt alligevel. Det er nok noget med at følelsesmæssig forventning og hverdagens virkelighed ikke helt matcher..

Jeg vil nævne det for min læge om en uge ved 8 ugers tjek, tror jeg. Hvis jeg kan samle modet. (Og det skal jeg kunne).

Men god idé at vende det med lægen 

Jyden skriver:

Jeg tror det er helt naturligt. Ved barn nr. 1 har man jo oceaner af tid til bare at sidde og glo forelsket på det lille vidunder. Ved barn nr. 2, 3, 4 osv ;-) Har man jo et eller flere børn i forvejen som tager ens enerig og opmærksomhed. Tror også, at det har meget at sige, at første gang er ALT nyt og anderledes uprøvet, de efterfølgende gange har man jo erfaringen fra tidligere og tager tingene lidt mere som de kommer.

Tror du er ganske normal og at mange vil kunne nikke genkendende til det du skriver i en eller anden grad.

Tak for dit svar . Tror du har ret. (Håber det da).