Jeg er nervøs :(

Mulleunge skriver:

Du har fuldstændig ret  var heller ikke nervøs i starten, men min kæreste er meget nervøs, og så hører jeg bare sååå meget, så det har gjort mig nervøs .. 

SLUT med de bekymringer 

Maalene skriver:

Nemlig ja

Hehe... Er skide sødt de kære mænd bekymrer sig, det viser jo, at de også allerede holder af den lille spire

Men du må vise ham denne her debat, så må vi se om alle de garvede kvinder herinde kan få ham beroliget

Han er allerede mere rolig siger han  

Han passer MEGET på mig ..  Held og lykke til dig også søde. 

Mulleunge skriver:

Han er allerede mere rolig siger han  

Han passer MEGET på mig ..  Held og lykke til dig også søde. 

Må simpelthen lige skrive lidt med her 

Jeg var præcis lige som dig (og nok også alle andre 1. gangs gravide).... Jeg var til en tryghedsscanning og det hjalp virkelig meget.

Nu ikke for at være en lyseslukker eller noget, men væn dig bare til den bekymring.. - Jeg tror vi har fået den af moder natur.. 
Lige nu bekymrer du dig om alt er ok, når du er 12+ beynder du at bekymre dig om den nu stadigvæk er ok (og nok også lidt over at skulle til NF-scan). Så skal du til MD-scanning og bliver nok også lidt ramt af nervøsitet dér..  Når du så har mærket liv 1. gang, så bekymrer du dig om du nu også mærker nok liv. Når du så begynder at komme til slutningen af graviditeten, så bekymrer du dig igen om liv og om den lille nu vokser som den skal osv. fordi du har læst for mange skrækhistorier (men man kan ikke lade være).. Når du så endelig har født, så vågner du konstant fordi du lige skal tjekke om den lille trækker vejret, og når du har vænnet dig til at det gør han/hun, så synes du pludselig at vejrtrækningen lyder mærkelig og bekymrer dig om dette. Du har nok også bekymringer om den lille nu også får mad nok.. - Nu er baby måske omkring 5-6 uger gammel, og så kan du nok selv forestille dig hvordan resten af dit liv bliver   

Welcome to motherhood - Du er lige efter bogen 

kamtok skriver:

Må simpelthen lige skrive lidt med her 

Jeg var præcis lige som dig (og nok også alle andre 1. gangs gravide).... Jeg var til en tryghedsscanning og det hjalp virkelig meget.

Nu ikke for at være en lyseslukker eller noget, men væn dig bare til den bekymring.. - Jeg tror vi har fået den af moder natur.. 
Lige nu bekymrer du dig om alt er ok, når du er 12+ beynder du at bekymre dig om den nu stadigvæk er ok (og nok også lidt over at skulle til NF-scan). Så skal du til MD-scanning og bliver nok også lidt ramt af nervøsitet dér..  Når du så har mærket liv 1. gang, så bekymrer du dig om du nu også mærker nok liv. Når du så begynder at komme til slutningen af graviditeten, så bekymrer du dig igen om liv og om den lille nu vokser som den skal osv. fordi du har læst for mange skrækhistorier (men man kan ikke lade være).. Når du så endelig har født, så vågner du konstant fordi du lige skal tjekke om den lille trækker vejret, og når du har vænnet dig til at det gør han/hun, så synes du pludselig at vejrtrækningen lyder mærkelig og bekymrer dig om dette. Du har nok også bekymringer om den lille nu også får mad nok.. - Nu er baby måske omkring 5-6 uger gammel, og så kan du nok selv forestille dig hvordan resten af dit liv bliver   

 

Welcome to motherhood - Du er lige efter bogen 

Hahaa  Tak for hjælpen, eller jeg mener tak fordi du fortæller mig at jeg er normal, jeg kan så ligeså godt vænne mig til tanken om altid at være bekymret kan jeg så forstå .. Så er det det man må forholde sig til  .. Det ville jo også være underligt hvis det fordi man ikke bekymrede sig ik ?  .. 

Sofia skriver:

Du skal ikke være nervøs, bare vær glad så har barnet det helt sikkert også bedst. Undgå alkohol og rygning (passiv + aktiv) og hold igen med ipren! Spis gravitamin. Så skal det nok gå fint

 og husk folinsyren! Samt at middagslure er tilladt, endda næsten et must!

AnneBJ skriver:

 og husk folinsyren! Samt at middagslure er tilladt, endda næsten et must!

Yes, det husker jeg ..  - Ja jeg sover hele tiden. hihi .. 

Har problemer med maven, er SÅ FORSTOPPET og har fyldt mig med svesker, og også prøvet afførings middel, men desværre er der intet der hjælper  det er nok det værste pt. 

Tillykke med graviditeten....

Kan godt forstå din bekymring, og det er helt normalt at føle sådan som du gør. Tror de fleste kan skrive under på at sådan havde de det også....

Jeg selv er idag 14+0 og har også været skide nervøs for at noget skulle gå galt og dette er min 3 graviditet. Har i forvejen 2 sunde raske drenge...

Jeg begyndte at bløde da jeg var 9 uger henne ca og havde kraftige smerter, og kom derfor til scanning. Hende den ene læge som var med gik meget op i og sige til mig at jeg som mor IKKE kunne gøre noget forkert, hvis jeg vel og mærket levede fornuftig. En god og sund graviditet bliver der! Skulle det ske at du mister er det ikke DIN skyld som mor, men fordi der har været noget med barnet som ikke har været godt. Også hellere det får ende nu, fremfor senere hen i graviditeten, eller måske først efter fødslen....

Du skal have lov til at have dine bekymringer, men husk også at nyd tiden, du får den ikke tilbage....

Kram

Mulleunge skriver:

Yes, det husker jeg ..  - Ja jeg sover hele tiden. hihi .. 

Har problemer med maven, er SÅ FORSTOPPET og har fyldt mig med svesker, og også prøvet afførings middel, men desværre er der intet der hjælper  det er nok det værste pt. 

Pas på med afføringsmidlerne, tarmen kan blive afhængig... Men svesker lyder som en god løsning. Jeg brugte sveskejuice, da jeg faktisk ikke kan fordrage svesker, og så drak jeg over 3 liter vand om dagen, for at få tyndere afføring!

Håber det snart går over, det er slet ikke sjovt  

Fru Nielsen skriver:

Tillykke med graviditeten....

Kan godt forstå din bekymring, og det er helt normalt at føle sådan som du gør. Tror de fleste kan skrive under på at sådan havde de det også....

Jeg selv er idag 14+0 og har også været skide nervøs for at noget skulle gå galt og dette er min 3 graviditet. Har i forvejen 2 sunde raske drenge...

Jeg begyndte at bløde da jeg var 9 uger henne ca og havde kraftige smerter, og kom derfor til scanning. Hende den ene læge som var med gik meget op i og sige til mig at jeg som mor IKKE kunne gøre noget forkert, hvis jeg vel og mærket levede fornuftig. En god og sund graviditet bliver der! Skulle det ske at du mister er det ikke DIN skyld som mor, men fordi der har været noget med barnet som ikke har været godt. Også hellere det får ende nu, fremfor senere hen i graviditeten, eller måske først efter fødslen....

Du skal have lov til at have dine bekymringer, men husk også at nyd tiden, du får den ikke tilbage....

Kram

Det er fuldstændig rigtigt, jeg håber bare at alt er som det skal være, er i 6 uge nu og håber på at hjerte begynder at slå 

- Dejligt at i gider at dele jeres erfaringer med mig. 

Tak