Nu har jeg ikke lige læst alle kommentarerne, for der er skisme mange!
Ja, jeg er på facebook! Og det er jeg fordi jeg simpelthen "ikke kan leve uden". Jeg er vel det kan kalder lidt af en stalker. Jeg nyder at snuse lidt i folks liv som de reklamerer så fint med på facebook.
Jeg mødte, eller rettere kiggede lidt (meget) efter en fyr da jeg for lidt over et år siden var i Thailand. Min søster snakkede lidt med ham fordi hun dykkede samme sted som han tog dykkercertifikat. Hvad vi vidste var; "Jonas, svensker". Da vi kom hjem på computeren tog det os ikke to splitsekunder at finde ham. Vi vidste hvor han dykkede, hvad han hed og at han var svensker. 2 eller 3 dage efter vi var kommet hjem, var vi venner med ham på facebook og godt igang med en samtale.
Nogle gange er det der facebook ret nyttigt 
Anmeld