Det var dråben!!!!!

Jeg har fortalt kæresten hver dag, hvor træls det er for mig at bare ligge og slet ikke have noget energi... Det er bare noget øv... 

Om morgen er jeg slet ikke i stand til at stå op sammen med ham og Julie... Jeg ligger bare som en hængt kat med kvalme og opkast i den ledeste grad... 

Jeg ved hvor træls det er for ham... ALT hænger på ham... Bleskift, madning af Julie og alle dyrene.. Handle osv.... Nej hvor jeg hader at bare og ligge, og at han skal rende og ordne alle tingene... 

Hele dagen mens der er ro herhjemme, får jeg sovet, samlet noget energi til når de kommer hjem igen... Nogle dage, lige som en dag som denne idag, er jeg bare ikke i stand til at hygge med dem eller noget... Bare ligge helt stille og sige næsten ingenting - bare ligge og små sove... 

Kæresten fik nok idag da han kom... Han skældte mig ud, råbte og skreg af mig "At nu kunne jeg fandme godt lette min fede røv og komme i sving og skide et stykke på at jeg havde det dårligt" 

Nøøøøj jeg blev ked af det og rasende.... I det samme udbrød jeg så hele bygningen kunne høre det næsten "Om det virkelig er en abort der skal til eller han ønsker barnet" 

Hørte ikke mere til ham... Han forduftede med Julie og sin far på kommunen.... Så dem igen efter 2 timer... 

Som han selv siger, det er hårdt det hele ligger på ham - JA... Det er også hårdt for mig bare at ligge og bare have det så skidt... 

Aner ikke hvad jeg skal stille op med det her.... JEG KÆMPER!!! 

MoarJ skriver:

Jeg har fortalt kæresten hver dag, hvor træls det er for mig at bare ligge og slet ikke have noget energi... Det er bare noget øv... 

Om morgen er jeg slet ikke i stand til at stå op sammen med ham og Julie... Jeg ligger bare som en hængt kat med kvalme og opkast i den ledeste grad... 

Jeg ved hvor træls det er for ham... ALT hænger på ham... Bleskift, madning af Julie og alle dyrene.. Handle osv.... Nej hvor jeg hader at bare og ligge, og at han skal rende og ordne alle tingene... 

Hele dagen mens der er ro herhjemme, får jeg sovet, samlet noget energi til når de kommer hjem igen... Nogle dage, lige som en dag som denne idag, er jeg bare ikke i stand til at hygge med dem eller noget... Bare ligge helt stille og sige næsten ingenting - bare ligge og små sove... 

Kæresten fik nok idag da han kom... Han skældte mig ud, råbte og skreg af mig "At nu kunne jeg fandme godt lette min fede røv og komme i sving og skide et stykke på at jeg havde det dårligt" 

Nøøøøj jeg blev ked af det og rasende.... I det samme udbrød jeg så hele bygningen kunne høre det næsten "Om det virkelig er en abort der skal til eller han ønsker barnet" 

Hørte ikke mere til ham... Han forduftede med Julie og sin far på kommunen.... Så dem igen efter 2 timer... 

Som han selv siger, det er hårdt det hele ligger på ham - JA... Det er også hårdt for mig bare at ligge og bare have det så skidt... 

Aner ikke hvad jeg skal stille op med det her.... JEG KÆMPER!!! 

Da jeg var gravid med Eml fik jeg noget til at tage det værste. for kunne intet holde ud.

På en måde forstår jeg godt at han lie koger over, må også være hårdt for ham. Kan være han lige skulle ud med det. Men få det snakket igennem

Tulipan skriver:

Da jeg var gravid med Eml fik jeg noget til at tage det værste. for kunne intet holde ud.

På en måde forstår jeg godt at han lie koger over, må også være hårdt for ham. Kan være han lige skulle ud med det. Men få det snakket igennem

Jeg har prøvet piller og de virkede ikke...  Derfor synes jeg ikke han skal skælde mig ud og råbe og skrige af mig... 

MoarJ skriver:

Jeg har fortalt kæresten hver dag, hvor træls det er for mig at bare ligge og slet ikke have noget energi... Det er bare noget øv... 

Om morgen er jeg slet ikke i stand til at stå op sammen med ham og Julie... Jeg ligger bare som en hængt kat med kvalme og opkast i den ledeste grad... 

Jeg ved hvor træls det er for ham... ALT hænger på ham... Bleskift, madning af Julie og alle dyrene.. Handle osv.... Nej hvor jeg hader at bare og ligge, og at han skal rende og ordne alle tingene... 

Hele dagen mens der er ro herhjemme, får jeg sovet, samlet noget energi til når de kommer hjem igen... Nogle dage, lige som en dag som denne idag, er jeg bare ikke i stand til at hygge med dem eller noget... Bare ligge helt stille og sige næsten ingenting - bare ligge og små sove... 

Kæresten fik nok idag da han kom... Han skældte mig ud, råbte og skreg af mig "At nu kunne jeg fandme godt lette min fede røv og komme i sving og skide et stykke på at jeg havde det dårligt" 

Nøøøøj jeg blev ked af det og rasende.... I det samme udbrød jeg så hele bygningen kunne høre det næsten "Om det virkelig er en abort der skal til eller han ønsker barnet" 

Hørte ikke mere til ham... Han forduftede med Julie og sin far på kommunen.... Så dem igen efter 2 timer... 

Som han selv siger, det er hårdt det hele ligger på ham - JA... Det er også hårdt for mig bare at ligge og bare have det så skidt... 

Aner ikke hvad jeg skal stille op med det her.... JEG KÆMPER!!! 

Ja det ER hårdt søde ven...men, du må også se det fra hans side.
Og så må du prøve at forestille dig, at du nu var helt alene i verden..kun dig og din datter..hvordan ville du så klare det? Du VILLE blive nødt til at stå op, få handlet, lave mad, tage dig af dit barn uanset HVOR elendigt du harvde det, ikke??
Og det er præcis hvad du må prøve.
Vi er mange, der har haft det ad h til med bræk, kvalme og hamrende syg i hele skroget, men vi har alligevel klaret det.
Så du må prøve, så godt du kan, så ikke det går ud over jeres lille familie.
Jeg føler utroligt med dig og med jer som familie..og du får et stort knus på vejen

Kærligst
Sussie

Den er rigtig svær denne her...

For kan godt forstå du intet orker når du har det så mega dårligt og u har det dårligt med at ligge der... men kan også godt frostå det på et tidspunkt koger over for ham, da han har fået nok af at ordne alting... Han kan jo ikke mærke hvor slemt det er - selvom du viser det...!

Tror det er lidt vigtigt i får sat jer ned og snakket det igennem om hvordan I lige får løst det her problem

MoarJ skriver:

Jeg har prøvet piller og de virkede ikke...  Derfor synes jeg ikke han skal skælde mig ud og råbe og skrige af mig... 

Nej det skal han heller ikke, men nok det i skal snakke om. At det er bedre han kommer inden det koger over

SussieThyssen skriver:

Ja det ER hårdt søde ven...men, du må også se det fra hans side.
Og så må du prøve at forestille dig, at du nu var helt alene i verden..kun dig og din datter..hvordan ville du så klare det? Du VILLE blive nødt til at stå op, få handlet, lave mad, tage dig af dit barn uanset HVOR elendigt du harvde det, ikke??
Og det er præcis hvad du må prøve.
Vi er mange, der har haft det ad h til med bræk, kvalme og hamrende syg i hele skroget, men vi har alligevel klaret det.
Så du må prøve, så godt du kan, så ikke det går ud over jeres lille familie.
Jeg føler utroligt med dig og med jer som familie..og du får et stort knus på vejen

Kærligst
Sussie

Jeg kan fulgt ud forstå det fra hans side, men synes ikke det giver ham ret til råbe og skrige af mig... 

som jeg nok ikke lige har fået formuleret særlig godt - SÅ er det IKKE hver dag jeg har det så skidt... max 2 dage om ugen.... 

LotteN skriver:

Den er rigtig svær denne her...

For kan godt forstå du intet orker når du har det så mega dårligt og u har det dårligt med at ligge der... men kan også godt frostå det på et tidspunkt koger over for ham, da han har fået nok af at ordne alting... Han kan jo ikke mærke hvor slemt det er - selvom du viser det...!

Tror det er lidt vigtigt i får sat jer ned og snakket det igennem om hvordan I lige får løst det her problem

Som jeg skrev til Sussie - Så har jeg ikke lige fået formuleret mig særlig godt... Det er ikke hver dag jeg ligger sådan... max 2 dage om ugen.... 

MoarJ skriver:

Jeg kan fulgt ud forstå det fra hans side, men synes ikke det giver ham ret til råbe og skrige af mig... 

som jeg nok ikke lige har fået formuleret særlig godt - SÅ er det IKKE hver dag jeg har det så skidt... max 2 dage om ugen.... 

Selvfølgelig er det ikke ok at råbe af dig..og det synes jeg også I skal se at få talt ud om.
Men få det nu gjort, så I ikke mister hinanden under vejs.
Han må forstå, at nogle gravide er bare hårdt ramt, og han må hjælpe dig så godt han kan. Og så må du trøste ham med, at det heldigvis ikke varer så længe endnu.

Håber ikke, at du bliver sur, når jeg skriver det her.

Du er jo meget aktiv herinde på baby. Hvorfor ikke lukke pc'er ned, og være sammen med manden, lave noget husligt eller lign.

Simpelthen at prioritere at bruge den lille energi du har til at være noget for familien.

Er kun skrevet for at evt. sætte nogle tanker i gang om, hvordan du bruger din energi.