Bianca hentes i børnehaven, og er glad for at se far/mor......
Hun får tid til at sysle færdig med dét som hun nu lige var igang med, da mor/far ankom, men så skal der også trækkes en linie på et tidspunkt, og hun skal i overtøjet og med hjem......HER STARTER BALLADEN!!
Hun vil ikke have hjemmefutterne af. Under tvang bliver futterne dog alligevel til sidst udskiftet til udendørs-sko, men frøkenen kan jo lige gøre vristen stiv og strække fodledet ud, så det er tæt på umuligt at få vredet foden ned i støvlen og få den lukket - suk.
Så skal jakken på ...... men VUPTI så var barnet væk, og man fiser rundt med madkasse, taske og en jakke uden barn i......
Celina skal jo også lige i overtøjet og med hjem. Og det ender med, at man suser rundt for at indfange BEGGE børn på SAMME TID!
Celina pylrer rundt i hælene på mig, mens jeg jagter rundt for at indfange Bianca, og til sidst tvinger hende i jakken, mens jeg svedig og forpustet siger "tak for idag" til pædagogerne, og trækker afsted med mine børn.
Celina er træt og vil gerne op på armen, og Bianca er bare modvillig, så hun ender enten med spagetti-ben og manglende hørelse, eller slæbt afsted under min ene arm, hidsigt skrigende og sparkende.
Det er en opgave at få dem begge to med ud til bilen, og få dem monteret i hver deres autostol, men det lykkes selvfølgelig til sidst .....Og jeg smider på dette tidspunkt frakken, da jeg koger!!
Så er vi hjemme! ......Og nu vil Bianca ikke med ud af bilen....
AAARGGHHHH!!!!!

Bare et lille billede af, hvordan det typisk kunne se ud, når man har savnet sine børn, og glædet sig til at hente dem .....og en halv time senere bare er TRÆT!!!

Anmeld