Meget kan ske på et år!

AnneBJ skriver:

Åh altså! Jeg havde lige meldt mig ind her på forum da du skrev indlægget sidste år! Jeg havde al den tid jeg ville til min rådighed, fordi jeg gik sygemeldt, så jeg læste ALLE tråde, selvom jeg ikke kendte en eneste af Jer!

Og det ramte mig virkelig at læse Jeres historie (og de mange efterfølgende historier jeg læste) og det gik op for mig, at det ikke bare er lige let for alle. Det skræmte mig fra vid og sans, at nogle skal igennem så mange måneder og så mange prøvelser for at få et ønskebarn mens andre blot skal kigge på hinanden næsten.

Jeg stod over for opstart af projekt baby med min kæreste, dog uden vi havde sat en startdato. Jeg havde været klar længe, rigtig længe, men gik og ventede på at VI var klar - og jeg blev bange. Gud hvor blev jeg bange! Tænk hvis vi skulle kæmpe så længe? Ville vi kunne klare det? Ville vi rejse os hver gang testen var negativ, tage hinanden i hånden og prøve igen?

Da jeg blev gravid egentlig ret hurtigt faldt en kæmpe sten fra mit hjerte, for jeg vidste vi virkede som vi "skulle". Selvom stenen var faldet, er der stadig en lille bitte sten i mit hjerte, som kan mærkes hver gang jeg læser hvor hårdt nogle prøver, og hvor lang tid de bruger. Jeg får ikke længere dårlig samvittighed over at det lykkedes så hurtigt for os, men jeg under alle dem der prøver, at det skal lykkes!

Kære søde Anna; det glæder mig usigeligt at det er lykkedes for Jer, og jeg glæder mig sådan til at høre om Jeres oplevelse til MD i morgen, se billeder af Jeres lille vidunder når han/hun er født, og jeg glæder mig over, at I har klaret det sammen og er blevet sammen - selvom det måske nogle gange havde været nemmere at gå sin vej?

De aller-kærligste hilsner og bedste ønsker for fremtiden!

Anne

Tusind tak, Anne!

Jeg har nogel gange haft lidt dårlig samvittighed over at have delt "den dårlige historie" om projektet der ikke vil lykkes. Men det er ingen verdens nytte til, ligesom det for dig/Jer ikke er til nogen verdens nytte at "skamme" Jer over at det lykkedes så hurtigt!

Det er desværre ikke lige let for alle, og faktisk er jeg taknemmelig f at jeg ikke vidste, hvad morgendagen bød. Havde jeg vidst det, så tror jeg jeg havde stukket halen mellem benene for længst. Uvidenheden har -måske- hjulpet os igennem. Men kampen er endnu ikke helt forbi.

Da kæresten nu ved, at det er hans dårlige atlether der gør, at projektet varede så længe, gør det stadig ondt på mig. Og i de sorteste øjeblikke føler han sig som en fiasko, og ikke som "rigtig" far til barnet, fordi han jo ikke har "lavet" det selv, på den romantiske måde. Der er stadig mange reatktioner tilbage, og de vil blive ved med at komme.. De viger dog mere og mere for kærligheden og taknemligheden for, at vi fik/får lov at få dette barn.

Jeg har både skrevet tråden idag for at minde mig selv om, at det ér lykkedes og jeg ér gravid. Men også for at minde andre kæmpere om, at miraklerne stadig kan ske. Sende håbet videre til de der ikke helt magter det selv... For det kan være den værste tomhed at sidde og føle sig som det mindst kvindelige i verden.Jeg håber de får lov at opleve dette!

årrrh søøde

Jeg sidder og piver nu
Håber så meget alle os andre kommer til at opleve den lykke du gør. Og er så glad på jeres vegne
Jeg tror på mirakler, og miraklet SKAL også nok ske her, vi skal bare have lidt hjælp.
Tak for fantastisk læsning.

Kram

Kruse90 skriver:

årrrh søøde

Jeg sidder og piver nu
Håber så meget alle os andre kommer til at opleve den lykke du gør. Og er så glad på jeres vegne
Jeg tror på mirakler, og miraklet SKAL også nok ske her, vi skal bare have lidt hjælp.
Tak for fantastisk læsning.

Kram

Jeg håber også det sker for Jer. Og det er ingen skam at få hjælp! Men det er desværre rigtig hårdt!

aj Kitty, nu sidder jeg og hyyyyyyler  jeg kan godt huske dit indlæg for et år siden. jeg kan huske jeg selv skrev et lignende på vores 2 års dag. på søndag er det 1 år siden vi stod med to streger og måbede!

LOOK AT US NOW, fristes jeg til at sige - der vælter mirakler rundt

Tjuhl skriver:

aj Kitty, nu sidder jeg og hyyyyyyler  jeg kan godt huske dit indlæg for et år siden. jeg kan huske jeg selv skrev et lignende på vores 2 års dag. på søndag er det 1 år siden vi stod med to streger og måbede!

LOOK AT US NOW, fristes jeg til at sige - der vælter mirakler rundt

Det er intet mindre end fantastisk! På en eller anden mystisk måde har jeg lyst til at danse "told you so"-dansen for mig selv.. Kan man det?

Mirakler sker!

FFFFantastisk!!! Helt igennem vidunderligt at vide at det blev jeres tur, at du nyder det og er halvvejs imorgen 

Rosa skriver:

 

FFFFantastisk!!! Helt igennem vidunderligt at vide at det blev jeres tur, at du nyder det og er halvvejs imorgen 

Ja, ikk?? Og så med ny stor lejlighed, med plads til børneværelse!! Jeg er ikke til at skyde igennem lige nu!

kitty skriver:

I morgen er det 1. februar. Det har været en dato af forskellig betydning, herhjemme hos os.

For 3 år siden tog jeg den sidste p-pille, og vi håbede på at projektet ville lykkes. Men vi havde aldrig troet, at vi måtte så meget igennem først.

For 2 år siden var stadig intet sket. Men vi valgte at se tiden an, og håbe det bedste. Vi ville ikke stresse...

Sidste år, 1. februar, skrev jeg denne tråd:

https://www.baby.dk/debat/38317pi1/proever-at-blive-gravid/2-aarsdagen-for-projekt-baby-.aspx#GoToMessage

Jeg husker stadig, hvor hård en dag det var. Smerten indvendig, modløsheden, magtesløsheden og det mistede håb. Vi troede aldrig vi skulle blive forældre. Lige netop for et år siden, 1. februar, tog vi beslutningen om, at vi skulle have hjælp til at få børn. At det nok blev vores vej. Det blev ikke sagt med ord, men vi vidste begge inderst inde, at det ville blive vejen frem.

Og det blev det!

I morgen har vi 1. februar igen! Den bedste af dem alle! Jeg kan sætte kryds i graviditetskalenderen ved halvvejs, for jeg er 20+0. Derudover er det også dagen for vores MD-scanning, og vi får lov til at se det lille væsen igen! Vi glæder os meget!

Når jeg læser tråden fra 1. februar sidste år får jeg stadig ondt i hjertet. For aldrig vil jeg glemme netop den dag, den smerte, og det syn af bjørnen der tog på arbejde. Og havde I fortalt mig, at jeg ville sidde her med en rund mave, et bankende hjerte under mit og en MD scanning i sigte, så ville jeg spørge Jer, om I havde spist søm!?

Meget kan ske på et år! Til Jer, der sidder, der hvor jeg sad; Jeg håber I får mulighed for at opleve denne lykke! Jeg forstår Jeres sorg, Jeres tårer og Jeres kamp! Men mirakler kan ske, også selvom det hele virker håbløst og uretfærdigt...!

en gravid og lykkelig Kitty!

Åh, jeg bliver rørt til tårer  

Har selv ventet år på min graviditet og nu er det SNART  den lille skal til verden.

Hvor kunne vi have ønsket, at vi havde vidst, det nok skulle blive en dag. Mange tårer og hårde tider kunne have været sparet..

Nu skal vi bare NYDE det

Tillykke og glade tanker fra Molly

Ved næsten ikke hvad jeg skal skrive..Ikke mindre end fantastisk er det

Du ved jo at jeg elsker at følge med i hvad der sker

Molly8 skriver:

Åh, jeg bliver rørt til tårer  

Har selv ventet år på min graviditet og nu er det SNART  den lille skal til verden.

Hvor kunne vi have ønsket, at vi havde vidst, det nok skulle blive en dag. Mange tårer og hårde tider kunne have været sparet..

Nu skal vi bare NYDE det

Tillykke og glade tanker fra Molly

Yay!! Flere med glade historier! Det er nu engang de bedste!!

Tillykke, og hvor bliver det spændende, når den lille kommer, lige om snart!!