Hvornår gå på barsel ?

Sofia skriver:

Jeg har ikke helt styr på, hvad jeg gør endnu. Plan 1 er at jeg tager barsel fra jeg føder til og med november = 8 måneder. Plan 2 er, at jeg tager barsel fra jeg føder til og med december, snupper en eksamen i januar, og derefter endnu to måneders barsel i  februar og marts. Så skriver jeg speciale i maj og juni, og bliver færdig med uddannelsen til 1. juli 2012. Ved simpelthen ikke hvilken en af modellerne, jeg skal vælge. Grunden til at vælge plan 1 er, at jeg så hurtigere kommer ud og får et job = løn, og at jeg tror, der er flere jobs at få i februar fremfor hvis jeg bliver færdig til juli, hvor rigtig mange bliver færdiguddannede. Men fordelen ved plan 2 er jo, at jeg får ca. 3 måenders ekstra barsel og tid sammen med vores barn. Jeg tror bare jeg ender med at beslutte mig hen af vejen, når jeg ser, hvornår barnet er klar til pasning i institution, og om der pludselig dukker nogle gyldne jobs op jeg bare er NØD til at søge, så må jeg jo skynde mig at blive færdig

Ja, det kan godt være, at man måske er nødt til at have flere planer og så se tiden an

Problemet for mig er, at det også handler om planlægning ift. noget overflytning til et andet sted osv. - det er en længere og kompliceret historie - så det kræver noget planlægning. Men det kan godt være, at det realistisk set ikke kan lade sig gøre, at planlægge så nøje.

thilde-tusindfryd skriver:

Ja, du har ret. Der er selvfølgelig også den faktor, at det kommer an på barnet, at der er forskel på børn.

Du siger, at det i starten var nemt nok. Det er netop også det, jeg har hørt. At de jo primært sover og spiser. Så at der netop godt kan være tid til andet. Men spørgsmålet er så, hvornår de blir mere krævende. Du har oplevet, at det kom efter ½ år ? Hvor længe varede det så ? Eller er det stadig sådan ? og hvordan klarer du så hverdagen med arbejde ?

Det er stadig sådan, og det tror jeg det bliver ved med at være længe. Små nysgerrige børn, der kan bevæge sig, skal jo holdes øje med hele tiden, når de er vågne. Det er selvfølgelig igen forskelligt hvor godt og hvor meget de sover, og hvor pilfingrede de er, men det ved man jo i hvert fald først, når man står i det. Men selv, hvis man har lidt luft i dagen, mens de sover er det altså ikke meget man når. To timer i en middagslur hver dag er ikke meget tid, når det er den eneste mulighed man har for at få ringet til nogen, betale regninger, finde en forestående fødselsdagsgave, svare på et par mails, spise frokost, gå i bad og måske liiiige drikke en kop kaffe uden at der er nogen der vælter den.

Jeg tror mit råd til dig vil være i hvert fald ikke at forpligte dig til noget på studiet, der går ud over andre, hvis du ikke kan fuldføre det. Jeg synes næsten det mest stressende de sidste par måneder har været at jeg ikke kunne passe de ting, jeg havde lovet andre. Det er svært at vide hvordan det bliver, og det er i hvert fald rart at have muligheden for at trække sig eller skrue lidt ned for blusset i en periode, hvis det ikke går alligevel.

Der er sikkert stor forskel på, hvornår man føler behov for at gå på barsel, ku jeg forestille mig, men hvad er det normale ?

Hvornår har I planer om at tage barsel fra ? (altså fra hvilken uge, tænker jeg)

Og hvor længe har I planer om at holde barsel ?

Her tages alt hvad den kan trække.

Med Asta gik jeg fra ( iflg overenskomst) 4 uger - gik fra midt januar 2004 og vente tilbage på arbejde midt januar 2005 - holdte det meste ferie i forlængelse af barsel.

Med Anton gik jeg fra allerede i januar 2010 - da jeg blev sygemeldt lidt før tid - skulle først gå fra midt februar - holder alt ferie i forlængelse af barsel og skal først starte 7 marts 2011 - men nu er det sådan at jeg er gravid igen med termin 17 april 2011 og ville så skulle gå fra ca 17 marts igen - så derfor besluttede vi at jeg ikke skulle komme tilbage før næste barsel er slut ( i mellemtiden er arbejde gået konkurs så har ikke noget at vende tilbage til) Men holder alt den barsel jeg kan - så skal først starte engang til forårert 2012 - hvis jeg finder et arbejde:0)

Grunden til at jeg gør som jeg gør, er at jeg ikke har haft etbehov for at komme tilbage til arbejde. Jeg vil til hver en tid hellere tilbringe tiden med mine børn. Vi har kæmpetfor retten til barsel og jeg sætter den største pris på at det er muligt:0) Ville aldrig gøre det anderledes:0)

Christina

thilde-tusindfryd skriver:

JO, det kan du dælme tro, det er !

Fuldtidsstudie er faktisk MERE krævende end fuldtidsarbejde, ihf timemæssigt, fordi man ikke har fri kl. 16 eller 17, men også skal sidde og læse om aftenen og til eksamen osv. Men der er den fordel ved mit studie, som sagt, at jeg ikke har mødepligt og at der kun er undervisning 2-3 dage om ugen. Det betyder så bare, at jeg skal arbejde hjemmefra de andre dage, inkl. weekend. Spørgsmålet er bare, om det er realistisk, fordi der jo skal ammes, skiftes bleer og man får ikke meget nattesøvn. Så jeg ved ikke, om man kan holde til det.

Lige nu lider du af typisk "så-svært-kan-det-virkelig-ikke-være-jeg-klarer-det-hele-det-er-jeg-jo-vant-til"-syndrom, men det skal nok blive pillet af dig

De første 5 måneder er pinedød-nødvendige for et tæt forhold mellem mor og barn, altså vi snakker 24 timer i døgnet tæt kontakt, hvor man helliger sig barnet fuldt og helt og nedprioriterer sine egne behov, men det kommer helt af sig selv.

Jeg kan ikke helt forstå, at du går igennem det, du har gået igennem for at få et barn, at du udsætter dig selv for alle de følelsesmæssige rutscheture og insisterer på at blive alenemor ........og så overvejer du at opprioritere din uddannelse og nedprioritere dit barn efter knap 4 måneder.....

Nogle gange er det en rigtig god ting, at førstegangsmødre får en brutal opvågning, når det lige pludselig går op for dem, at de ikke kan leve efter eget hoved, som de har gjort hele livet.

Du er nok nødt til at se tiden an og planlægge lidt mindre omkring din uddannelse, du ved jo i princippet ikke, om du får et kolikbarn (det håber jeg godt nok ikke) eller andre faktorer kommer til at spille ind. 

Jeg har lov til at gå på barsel 4 uger før, men regner med at arbejde så længe jeg kan. Evt. bare lidt mindre tid end normalt.

Vi regner med at jeg skal på arbejde igen når den lille er 5 mdr. og der vil farmand så tage en måneds tid hjemme og køre den lille ind i dagpleje...

thilde-tusindfryd skriver:

Ja, du har ret. Der er selvfølgelig også den faktor, at det kommer an på barnet, at der er forskel på børn.

Du siger, at det i starten var nemt nok. Det er netop også det, jeg har hørt. At de jo primært sover og spiser. Så at der netop godt kan være tid til andet. Men spørgsmålet er så, hvornår de blir mere krævende. Du har oplevet, at det kom efter ½ år ? Hvor længe varede det så ? Eller er det stadig sådan ? og hvordan klarer du så hverdagen med arbejde ?

Jeg glemte lige at svare på hvad vi gør nu. Min datter er lige begyndt i pasning, og jeg arbejder halv tid lige nu. Det har gjort det meget nemmere at jeg har nogle dedikerede timer, hvor jeg kan koncentrere mig om andre ting, men det er ikke noget jeg ville have startet med tidligere. Som de andre skriver vil man jo også gerne være sammen med sit barn, og det lille spæde barn har jo også brug for sin mor.

Jeg har haft en aftale med mit arbejde om at arbejde 10%, mens jeg var på barsel (dvs jeg var 90% på barsel og 10% på arbejde). Jeg har kunnet gøre det så fleksibelt som jeg ville, så nogle uger har jeg slet ikke gjort noget, nogle uger måske bare talt i telefon en halv time, men andre uger været til et møde i nogle timer eller gjort forskelligt papirarbejde hjemme. De 10% har været absolut toppen af hvad jeg kunne klare, uden at følte det gik ud over enten min datter eller mig selv eller os begge. Jeg har heller ikke haft lyst til at hele barslen skulle føles som en evig kamp for lige at finde to timer, hvor man kan arbejde. På den anden side har det passet mig rigtig godt at have lidt forbindelse til mine kolleger og min hverdag, og ville nok gøre det på samme måde en anden gang (men sikre mig at jeg havde et backup system, hvis jeg ikke kunne holde alle boldene i luften alligevel.

Jeg går på barsel 9 uger før termin. Altså 8 uger som jeg har krav på og en uges ferie.

Så holder jeg barsel i halv andet år

Rockertand skriver:

Lige nu lider du af typisk "så-svært-kan-det-virkelig-ikke-være-jeg-klarer-det-hele-det-er-jeg-jo-vant-til"-syndrom, men det skal nok blive pillet af dig

De første 5 måneder er pinedød-nødvendige for et tæt forhold mellem mor og barn, altså vi snakker 24 timer i døgnet tæt kontakt, hvor man helliger sig barnet fuldt og helt og nedprioriterer sine egne behov, men det kommer helt af sig selv.

Jeg kan ikke helt forstå, at du går igennem det, du har gået igennem for at få et barn, at du udsætter dig selv for alle de følelsesmæssige rutscheture og insisterer på at blive alenemor ........og så overvejer du at opprioritere din uddannelse og nedprioritere dit barn efter knap 4 måneder.....

Nogle gange er det en rigtig god ting, at førstegangsmødre får en brutal opvågning, når det lige pludselig går op for dem, at de ikke kan leve efter eget hoved, som de har gjort hele livet.

Du er nok nødt til at se tiden an og planlægge lidt mindre omkring din uddannelse, du ved jo i princippet ikke, om du får et kolikbarn (det håber jeg godt nok ikke) eller andre faktorer kommer til at spille ind. 

 Jeg er også alene med min datter OG førstegangsmor, og jeg har sgu også måttet æde nogle principper og kæmpekamler undervejs i de her foreløbigt 8 måneder jeg har været mor

Jeg har termin den dag jeg skal forsvare min bachelor-opgave. Altså går jeg først på barsel efter terminen. Jeg har planer om at tage så meget barsel som muligt. Måske tager farmand en måned, når jeg er begyndt på arbejde igen. Men det er endnu ikke planlagt. Jeg ser det som en gave, at kunne gå hjemme med mit barn..

Jeg gik fra 4 uger før 1. gang og måtte desværre lade mig sygemelde 2 ½ måned før anden gang. Begge gange har jeg holdt alt hvad jeg overhovedet kunne holde og først startet på arbejde da de var knap 11 mdr.

Jeg synes det har været skønt at have lang barsel og kunne nyde min børn mens de var små.. Det går så hurtigt