Du er ikke alene (selvom det godt kan føles sådan herinde). Jeg har lige afsluttet ni måneders barsel med barn nummer et, og selvom jeg virkelig havde det mærkeligt med at skulle starte på arbejde igen, lærte jeg aldrig rigtig at sætte pris på at være hjemme.
Jeg synes det rigtig tit var kedeligt og ensomt, og jeg følte mig sat udenfor mit almindelige liv på en måde, som jeg har haft svært ved at vænne mig til. Jeg savnede at være effektiv og udrette noget, og trivedes heller ikke særlig godt med lige pludselig være blevet hovedansvarlig for hele husholdningen herhjemme. Det betyder ikke at jeg ville undvære barslen, for det har været en fantastisk mulighed for at være sammen med min datter, lære hende at kende, få styr på rutinerne og følge hendes udvikling, men det er ikke en måde jeg kunne tænke mig at leve på i årevis.
Hvis det er nogen trøst synes jeg det blev nemmere og nemmere med tiden. Det hjalp at acceptere at hverdagene bare forløb i ultra slowmotion og nyde det og hygge sig med det. Det hjalp også da der kom mere struktur på dagen, og det blev nemmere at gøre andre ting, fordi det var mere forudsigeligt hvornår hun spiste, sov osv. Her de sidste måneder synes jeg det har været decideret hårdt arbejde, fordi hun er så aktiv og er over det hele hele tiden, og der har simpelthen ikke været tid til at kede sig eller savne andre former for input. Samtidig er det også blevet sjovere at lege med hende og nemmere at finde på noget meningsfyldt at lave sammen med sit barn. Alligevel kan jeg godt mærke, nu hvor jeg har været på arbejde igen i en uge, at det er SÅ godt for mig, at bruge andre sider af mig selv igen.
Anmeld
