Anonym skriver:
- som mange tit beskriver det...
Er her slet ingen som syntes det er rigtig hårdt, kedeligt og til tider trist og trivielt?
Jeg kan nogle gange gå og græde og tænke, hallo lille menneske, nu tiger du lige et øjeblik jeg er ved at blive 'siiiiiindsyg'
Er jeg bare unormal, eller syntes alle det er så perfekt og skønt at gå alene hjemme med et lille barn.
For mig er det altså nogle gange bare noget der skal overståes....

Hvordan barslen bliver kommer jo an på dit temperament, dit barn, dine andre børn, hvor du bor(isoleret på landet eller måske inde i byen mere større muligheder for at komme lidt ud) hvad din mand laver og hvor meget han arbejder, om du har en mand, om du har et netværk der kan aflaste, om du har venner med små børn osv osv osv..
Jeg har haft tre blandede barsler, men den første var da klart det bedste...det var ren forelskelse og symbiose...de to andre gange var det nødvendigt for jeg var godt nok træt, men det var da ikke lyserøde skyer og gå tur med barnevogn...og grunden til man har barsel er jo fordi barnet har brug for mor tæt på hele tiden og det må man sige de små pus kræver..
Da jeg efter mange år hjemme endelig kom ud og i gang, da var det ren afslapning og afstressende ikke at være hjemme dagen lang..
Anmeld