Altså...har lige haft min dejlige datter på 20 år stortudende i telefonen.
Hele hendes lille verden er væltet.
Hun er meget sårbar mht økonomi og kan ikke få sin verden til at eksistere hvis ikke den er iorden.
Det er jo en super god egenskab at have, men det gør så også at hun bryder helt sammen, hvis der ikke er styr på tingene.
Krisen går ud på, at hun i sommer blev færdig med en top flot HF eksamen og egentligt gerne ville være lægesekretær.
Hun påbegyndte så grunduddannelsen i efteråret men har ikke kunne få en elevplads.
Efter mange og lange overvejelser har hun så besluttet, at hun vil læse til sygeplejerske og har søgt ind pr 1. feb og er på venteliste, men skal regne med, at hun nok først kommer ind til sommer.
Det er jo så ikke noget problem med økonomien, når blot hun ved hun får SU, men...indtil da..hvad skal pigen så leve af?
Arbejdsløsheden er stor og naturligvis har hun meldt sig ledig, der er ikke noget der. Men indtil da, skal pigebarnet jo have en eller anden form for indtægt...altså kontanhjælp.
Der sker så det, at hendes gamle knallert bliver udsat for hærværk og i forvejen var den nedslidt og gammel, så den kan ikke laves. Hun låner derefter pengene til en ny af sin mormor, som skal betales tilbage enten når hun får job, eller når hun har råd til at afdrage dem. Fair nok.
Så skal hun til samtale på kommunen og får formuleret sig så dumt, at hun får sagt at hun har FÅET knallerten af sin mormor, hvad hun jo ikke har..og damen på kommunen var i forvejen bare så led over for hende, så dette kommune-monster siger så til hende, at hun skal sælge knallerten for den er mere end 10 000 værd. Og så skal hun leve af de penge og klatskillingen hun har på sin konto (noget med 7000 kr hun har i arv efter sin far)
Jamen hun kan da ikke sælge noget som regulært set ikke er hendes, idet hun jo har lånt pengene til den..eller hvordan er reglerne lige her?
Det er også pokkers, jeg ikke gik med hende, for jeg kan sagtens tackle de instanser også kommune-monstre, men jeg tænkte ikke så langt, og havde heller ikke forestillet mig, at man ville komme med så urimelig et krav.
Jeg ved, at min mor vil blive hamrende sur 
Og forlange "sin" knallert tilbage, men hvad så??
Jeg har brug for lidt vejledning her..for det kan ikke være rimeligt, at min datter skal sættes i gæld for at kunne få hjælp til dagen og vejen.
Er der nogen, der ved, hvordan man kan løse problemet..for vi kan jo ikke brødføde pigen...det har vi simpelthen ikke råd til selv.
Så alle erfaringer og råd modtages med kyshånd.

Kærligst
Sussie
Anmeld