celkt skriver:
oplever I forøvrigt, at den der snor, der skal stikke ud, bliver ved at med at stikke og genere?!?
jeg fik lagt en spiral op efter jeg havde fået min nummer to, og det udviklede sig til en ren rædselshistorie, så hvis I står og skal ned og have en lagt op i nærmeste fremtid, så spring lige videre... ;-)
Min ´dygtige´læge overså lige det faktum at jeg har bagoverbøjet livmoder, så hun perforerede min livmoder da hun lagde spiralen op. Jeg syntes godt nok det gjorde ondt, men det er jo ´helt normalt´som hun sagde. Gå hjem og tag et par panodiler. Men det blev altså ved med at gøre ondt, rigtigt ondt, og jeg er altså overhovedet ikke pivet. De første dage generede snoren der hang ned mig helt vildt, så da den lige pludselig ikke gjorde det mere, og jeg fik mere og mere ondt, stak jeg fingerene op for at mærke efter, for jeg tænkte, at jeg nok også havde tabt den, og at jeg havde fået en rift eller noget, da den gled ud. Og der var ingen snor. Så mig til lægen. Hun rodede rundt deroppe efter den, og jeg blev sendt hjem med beskeden om at ja, jeg havde tabt den, og tag nogle flere panodiler!! Underforstået, hypokonder!! MIG??
Efter små to uger havde jeg så ondt at jeg var ved at besvime når jeg rejste mig for hurtigt op, og så sagde jeg stop, for hvad nu hvis det skete når jeg havde vores lille datter i armene?!? Så den søndag tog jeg til lægevagten, da min egen læge jo havde demostreret at hun var ukompetent i denne situation.
Lægevagten rodede rundt deroppe, og kunne ikke forstå jeg havde så ondt. Han sendte mig så over på gyn amb. hvor de skiftedes til at komme rendene ind og rode rundt op igennem min stakkels livmoderhals og ´fiske´ efter snoren, spørg lige om jeg følte mig som odense banegårdscenter forneden, samtidig med at jeg altså var ved at blive noget pivet. Men der var ingen, høj eller lav der kunne finde noget, heller ikke med scanneren indvendig, og de fattede nada. Så skulle en gammel sygeplejerske lige prøve med scanneren, og hun satte den imod siden af min skedevæg, og så var jeg ved at ryge op gennem loftet. Derovre, ved siden af min livmoder i min bughule, lå den famøre spiral og hyggede sig, med snor og det hele, og var begyndt at vandre opad mod min æggestok.
Mig til røngten, som bekræftede hvad scanneren havde set, (hvorfor gjorde de ikke det fra starten af!!) og så fik jeg ellers besked om at komme ind dagen efter til operation. I fuld narkose!! Med et lille amme-barn!! Det kostede så den amning...
Nu har jeg så fået nummer tre, og prævention er igen på skemaet. Og da jeg desværre må konstatere at jeg ikke kan tåle nogen former for p-hormoner, og minipiller er for besværlige og desuden for mig til at tage på, så er de jo kun en kobberspiral eller kondomer tilbage. Og ja, vi er ikke omhyggelige nok, og gider ikke, kondomer, det er altså ufedt, så jeg prøver igen. Men denne gang bliver det hos en gynækolog med alt hvad der dertil hører. Og jeg tror jeg vil være ved at tisse i bukserne når jeg skal derinde om 5 uger.... 
Puha.... for en oplevelse. Sad helt og løftede mig fra min sofa, da jeg kun kan forestille mig hvor ondt det må have gjort.
Må have været en meget smertefuld og skræmmende oplevelse.
Som trøst kan jeg nævne, at jeg virkelig havde frygtet det værste, da jeg skulle have min sat op, og blev MEGET positivt overrasket over, jeg stort set ikke mærkede noget.
