Jeg overlevede fordi ilden i mig brændte stærkere end ilden omkring mig
Her startede C, da hun var 10 måneder i dagpleje. Hun var første barn hos en ny og fantastisk dagpleje, jeg er studerende, så vi tog en god lang indkøring. Hun er nu 14 måneder.
Jeg mener ikke at C skulle i DP af nød - i hvert fald ikke tidsnød - men var hun ikke startet, var jeg blevet sindssyg. Jeg elsker min datter højere end noget andet, jeg har en skøn mand, der er rigtig god til at hjælpe til (faktisk har han i en periode stået for alt herhjemme, da jeg skulle gøre speciale færdigt), så det er ikke fordi jeg har været overrumplet af opgaven som mor - men JEG havde virkelig brug for nogle timer alene hver dag. Nu er hun af sted 6-7 timer hver dag, for henter jeg hende tidligere, sover hun bare:)
Jeg har lige haft hende hjemme i 2 uger pga. ferie hos DP, og vi ønskede at nedsætte hendes tid i gæsteDP mest muligt - hun måtte dog af sted i en uge.
Jeg har følt en mærkbar forskel på hende i den tid hun har været hjemme, på en negativ måde. Hun har ellers været ude i frisk luft i mange timer og set og leget med andre børn hver eneste dag i de uger, men alligevel virker hun næsten understimuleret. Hun er pivet, sover elendigt og kan ikke lege selv mere. Dette var også tilfældet den sidste måned hun var hjemme inden DP start - selvom jeg gjorde hvad jeg kunne for at lege med hende, både ude og inde, mødes med andre med børn osv.
Når hun er i DP sover hun hele natten, falder i søvn selv efter puttehygge, leger selv (vi oplever aldrig ulvetime), piver næsten aldrig og er bare et stort frækt grin hver dag.
Så for vores familie har DP været noget af det bedste, og jeg er helt sikker på at C ikke skulle have været senere af sted. DP er det bedste for os alle - både C og mig og min mand. Jeg siger ikke at en tidlig start er bedst for alle børn, og heller ikke at forældre ikke kan foretage sig præcis det samme som en DP, men her fungerer det ikke for C at være sammen med os hele tiden. Vi kan også se, at hun lærer rigtig meget af andre børn - både fysisk og sprogligt, til trods for at vi ivrigt øver ord med hende, er det altid i legestuen, hun lærer det - men måske er vi bare totalt dårlige forældre, der ikke evner at lære fra os(?)?
Om det er bedst for børn at gå hjemme i flere år med forældre, sådan generelt, ved jeg ikke. Der er for mig både fordele og ulemper. Kigger man KUN på barnets behov etc. uden tanke for hvordan samfundet ellers fungerer med forældre job osv. så kunne det måske være fint nok - så længe de havde jævnlige input fra andre børn, for jeg er af den holdning at de sociale spilleregler skal indlæres meget tidligt (og om forældrene eller inst. eller DP står for denne kontakt til andre børn, er for mig ikke spørgsmålet - bare de får den). Men som samfundet ser ud, mener jeg det er bedst at de kommer ud i en relativ tidlig alder og netop lærer spilleregler og inst. miljøet at kende. Ikke fordi det nødvendigvis er bedst for barnet ud fra barnets behov, men fordi det måske kan gøre det nemmere for barnet, når/hvis mor og far ikke har mulighed for at holde dem hjemme i flere år.
I vores DP forsøgte de at indkøre en pige på 2 år, over 1½ måned, som ikke havde været ude før. Hun var så god til at lege - både selv og sammen med andre - MEN kun når hendes mor var der. Når moderen gik, skreg hun uafbrudt indtil hun kom igen, hun ledte fortvivlet efter hende, og når jeg hentede C hulkede hun panisk efter sin mor. Når DP-gruppen var i legestue, hvor der var mange flere børn til at aktivere hende, var det præcis det samme. Hun kunne godt sidde hos en af DP´erne, men de kunne ikke trøste hende, og så sad hun bare der og hikstede videre. Efter de 1½ måned begyndte det at påvirke de andre børn, og man blev enige om at hun skulle i vuggestue. Det er hun kommet, og det er det samme. Om hun havde haft bedst af at komme ud før, eller vente til børnehavealderen eller skolealderen endda ved jeg ikke - men det er synd for hende, at hun skal igennem det. Og forældrene skulle arbejde, så hun skulle lærer det på en eller anden måde.
Pyha, det blev langt. Men kort sagt: jeg er sikker på at det for C har været perfekt at komme ud da hun gjorde, for hun er så glad og tilfreds og lærer så meget af de andre børn. Det er som om, at hun også bliver træt af os forældre, hvis vi skal være sammen i flere uger ad gangen(?). Havde jeg haft muligheden for at holde hende hjemme endnu længere, tror jeg ikke jeg havde gjort det - men det er nok ligeså meget for min egen skyld - om jeg så er ego eller ej, så havde jeg også brug for nye indtryk efter 10 måneders barsel. Mit næste barn bliver skrevet op til DP, når det er 9 måneder (her kunne jeg mærke på C at der skulle ske noget mere og andet), og så må jeg se, om det har samme temp som C, eller det har behov for mere tid herhjemme. Men i bund og grund tror jeg det er forskelligt fra barn til barn. Og så har vi bare været heldig med en fantastisk DP, som C elsker.
Anmeld
