Min bror er død

Hvor er det bare meningsløst at så ung en mand dør

Håber i kan stå sammen i familien i denne svære tid

Marianne

det var dog forfærdeligt. Er helt tom for ord. Min dybeste medfølelse til dig og dine nærmeste og kæmpe krammer

Min dybeste medfølelse til dig og din familie

Åh, det gør mig ondt! Det er SÅ forfærdeligt, når unge mennesker dør.

Det eneste råd, jeg kan give dig, er at få noget professionel hjælp til at komme videre. Jeg har selv oplevet at miste min far ved en ulykke, da jeg var 19 år, og jeg fortryder rigtig meget, at jeg ikke sagde ja tak til psykologhjælp den gang. Det har taget mig lang tid at komme mig over hans død - og tror aldrig, jeg kommer mig helt over det. Så jeg tror, det kunne have hjulpet. Det kan godt ske, du ikke føler, det er nødvendigt lige nu og her, men jeg tror, det vil hjælpe dig på sigt.

Du skal i hvert fald lige have et stort kram.

kristinards skriver:

Ja undskyld jeg lige kommer og ødelægger den gode stemning, men jeg blir nødt til at komme af med det.

Har for et par timer siden fået en opringning om at min stedbror (dvs min mors mands søn) er død idag,

Jeg fatter det slet ikk.

Han har været skidt i nat, kastet op, og blev slatten i morges da de tog ham i bad, så de ringede efter ambulancen.

Og så døde han.

De sir det er hjertestop.

Han er 22.

Det ka man da ikk?

Ved slet ikk hva jeg ska gøre?

Hvordan kommer man videre herfra?

 

Sidste weekend måtte vi aflive den sidste af mine ildere, den 3. på ½ år, og for en måned siden døde min nabos søn på knap 2 år.

Hva sker der for verden???

Årh nej. Er det din bror som tit var med når der blev holdt noget

en stor  her fra...

Nej nej nej nej, hvor gør det mig ondt at høre!

Jeg har selv mistet en meget nær ven, og en svoger (som jeg så som min ekstra bror) så du må endelig sige til hvis du vil snakke lidt. Måske jeg kan sætte mig ind i din sorg, og dine tanker og følelser!!

Livet viser bare tænder nogen gange, og nogle gange får man bare ikke svar på alle sine spørgsmål - Det er SÅ uretfærdigt!
Men det bedste råd jeg kan gøre, det er at give dig selv lov til at sørge. Være egoist, og være ked, vred, skuffet - Kom HELE følelsesregisteret igennem.
Hvis du skubber dine følelser fra dig, kommer de bare væltende på et senere tidspunkt, og så slår det dobbelt så hårdt!
Måske du vil føle dig alene, fordi du ikke føler du kan "belemre" din familie med sin sorg og dine tanker - Men det er vigtigt at du kommer ud med det. Snak med en ude fra - Måske en prof, eller få det skrevet ned, med lige de ord du har lyst til at skrive.
Ikke tænke på hvordan det lyder - Der må gerne stå "fucking, og fandme" - Bare du kommer ud med det!

Jeg håber sådan at du kommer igennem det her - For det er bare så uretfærdigt, men det er desværre livets gang - Selv om det gør rigtig ondt!

Alle gode tanker og ønsker til dig og din familie

Jeg håber du klare dig, trods alt.

Nej dog hvor forfærdeligt! De bedste tanker herfra.

Mange tak alle sammen.

Kan vist godt forberede mig på en hård tid.

Vi skal op og se ham imorgen i kapellet.

De finder først ud af på mandag om han kan blive obduceret.